Forside Anmeldelser 2020 TIVOLI VARIETÉEN

TIVOLI VARIETÉEN

16
0

Tivoli afprøver konceptet med en genoplivning af fordums Tivoli Varietéer med Rasmus Botoft som omdrejningspunkt og konferencier.

* * * * 

Det skulle have været i april, nu blev det i stedet i september, at skuespilleren Rasmus Botoft fik mulighed for at gå salig Preben Uglebjerg i bedene som konferencier i Tivoli Varietéen. Der kom lige en pandemi i vejen.

I aftes, i aften, fredag og lørdag prøver man konceptet af, og går det godt, er det ret sandsynligt, at man til næste sæson vil fortsætte efter samme læst. Det helt store spørgsmål, der blinker i neon er, om Rasmus Botoft kan løfte og bære opgaven.

Ved premieren i aftes var der bestemt intet i vejen med gæsterne – og mange af dem vil de kommende dages publikum også kunne opleve. Det er blandt andet den tidligere X-Factor værtinde Mette Lindberg, der viser sig (undskyld min uvidenhed) at være en spændende popkunstner med en egenartet stemme, der i hvert fald i de tre sange vi fik, formår at fænge og fascinere. Det er også den helt vidunderlige gamle cirkusartist Benny Schumann, som i en alder af 75 år stadig kan sin metier og er aftenens i særklasse mest sympatiske indslag. Vi blev tillige forkælet med den umanerligt dygtige flamenco-danserinde Selene Munoz og ikke mindst hendes gudsbenådede percussionist Stephan Jarl. Akrobaten Christel Stjernebjerg lavede noget, der vel nærmest kan beskrives som ‘akrobatisk stand-up i spagat’, og hun er et charmerende bekendtskab. I det selskab havde den unge sangerinde Mercedes Lehamm Botoft (ja, hun er Rasmus’ niece) sværere ved at trænge igennem og de to dygtige dansere fra Tivolis balletkorps var nok fejlcastet her, ligesom det virker som overdreven ananas i egen Tivoli-juice at have Rasmus Klump-figuren som gennemgående ‘udsmider’, når indslagene bliver for lange. Lad nu Rasmus Klump lege med børnene i sin del af haven, så de voksne kan få lidt fred.

Aftenen – og de kommende aftener – bød også på et kuriøst møde med en svensk papirklipper, og med en italiensk violinist, der angiveligt turnerer med adskillige verdensnavne, men hvis elektrisk forstærkede violin havde en klang, der mest af alt lød som hvis man forsøger at blende en pakke med blandede skruer fra Silvan. Til gengæld var det syv mands Varieté orkester under ledelse af Peter Jensen veloplagte og velspillende hele aftenen. 

Vi fik i tilgift lov til at overvære en uhyre veloplagt Claus Meyer som både tamburin-spiller, og en slags komiker. Han lavede undervejs i showet en velduftende krabbesuppe, der blev serveret for et par blandt publikum på scenen fulgt af Meyers løfte om ‘kompromisløs rejsning’. Han var en engangsoplevelse.

Det er, som man kan forstå, et show, der stikker i alle mulige retninger, og kommer rundt i forskellige kroge af underholdningsbranchen. Og som sådan er det særdeles underholdende to timer – plus pause.

I kan nok fornemme, at jeg kryber lidt som katten omkring den varme grød, når det gælder Rasmus Botoft. Altså, det er ikke fordi jeg ikke synes, at han løfter opgaven fint. Han er sjov, og dygtig på sådan en ferm facon – også når han som Rytteriet-karakteren Else indtager scenen og synger Anita Lindblom-klassikeren “Sånt är livet” – men har han det der helt udefinerbare ‘format’, der er et nødvendigt krav, når man skal være det absolutte omdrejningspunkt i et stort show i Glassalen? Det er jeg lidt i tvivl om. Men er der lige nu nogen overhovedet, herhjemme, der har det ‘format’? 

Man kan med god ret, synes jeg, spørge om Rasmus Botoft, i eget navn og uden Rytteriet, i længden vil kunne bære og løfte en hel serie af shows. Vil det i dag ikke kræve en form for samarbejde med TV, hvor Botoft i præcis samme værtsrolle som her, kan opbygge og udvikle sit navn og brand for det store, brede publikum. En slags dansk James Corden, der både kan præsentere og optræde med sine gæster, og være aftenens stjerne, næsten uanset hvilke gæster, man får hevet med i showet. Potentialet er til stede.

Tivoli har rig mulighed for, i en normal sæson, at krydre et varieté show som dette med masser af stjerner fra havens andre scener; for eksempel med en operadiva eller en verdensklasse musiker, der alligevel er hyret til at optræde i Koncertsalen eller på Plænen. Konceptet er nok gammeldags, men retro er det nye sort, og det bliver spændende om erfaringerne fra disse fire shows kaster en hel sæson af sig. Det vil kun tiden vise.

Tivoli Varietéen.

Vært: Rasmus Botoft. Instruktion: Katrine Engberg. Kapelmester: Peter Jensen.

Skiftende gæster, vi så: Mette Lindberg, Claus Meyer, Mathias Lindquist, Christel Stjernebjerg, Davide Rossi, Selene Munoz, Stephan Jarl, Benny Schumann, Amalie Isager og Robert Thomsen, Mercedes Lehamm Botoft og Rasmus Klump. Tivolis Varieté orkester. Kommende gæster: John Kørner og Peter Sommer.

Spiller til 19. september (i denne omgang).

Anmeldt 16. september (premiere).

Foto: Rumle Skafte.

Tidligere artikelOLIVER!
Næste artikelEN HISTORIE OM VOLD

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her