Svejk

Henrivende Rasmus Botoft som den enfoldige soldat Svejk på Nørrebro Teater.

* * * * 

Indtil videre har Mette Wolfs tid som teaterdirektør på Nørrebro Teater været særdeles vellykket. Sidste sæson gav hun os den pragtfulde "Diktatoren" og næsten lige så gode "Revisoren", og nu "Svejk". Som de to andre - og jeg kunne nævne flere - rammer "Svejk" både komikken, poesien og noget tidløst aktuelt. Forestillingerne er allesammen eksempler på, at man gennem komikken og ved hjælp af smilet, meget lettere kan få fortalt vedkommende historier.

Selvom forestillingerne alle er vidt forskellige; skabt af forskellige instruktører, scenografer og uden, at man kan tale om et egentlig Nørrebro-ensemble, så rammer de alligevel en fælles tone og spillestil, et udtryk, som man uden videre efterhånden godt kan kalde 'Nørrebro-stilen'.

Meget teater i disse år er baseret på eksisterende forlæg; film overført til scenen som musicals eller dramatisk teater, klassiske romaner, nogen alment genkendeligt. Anderledes forholder det sig ikke på Mette Wolfs Nørrebro Teater. Også her har man overvejende arbejdet ud fra i forvejen velkendt, ja i nogle tilfælde højtelsket materiale, i dette tilfælde Jaroslav Haseks næsten 100 år gamle romanklassiker om den gode soldat Svejk, i den irske dramatiker Colin Teevans omkring 20 år gamle dramatisering.

Det er en vild og herligt anarkistisk historie om den enfoldige hundehandler Svejk fra Prag, der ved skæbnens ugunst havner ved fronten under 1. verdenskrig, og som en af de få formår at overleve skyttegravskrigens mareridt ved at be- og udnytte sin snu enfoldighed til at narre magthaverne. Vores Svejk er en elskelig tosse, der fortæller vilde, fabulerende historier, der er ved at drive hans foresatte til vanvid, som gang på gang jokker i spinaten, og slipper af sted med det, hvor andre ville have fået skudt en kugle for panden.

I Rasmus Botoft, bedst kendt som den ene halvdel af Rytteriet, har Nørrebro fået en nærmest henrivende Svejk. Han spiller denne blide og elskelige personage præcis som vi forestiller os ham. Hele tiden med en snu tanke bag det fjogede smil. En gemytlig sjæl, som man kun kan elske. Men også en vanvittigt irriterende og svært udholdelig karakter. Sjovt nok så rammer Botofts lidt særegne diktion også noget, som vi her sagtens kan forestille os være en tjekkisk dialekt. Rollen som Svejk synes at være en gave for Botoft, men han er sandelig også en gave for "Svejk".

Overfor ham er Carsten Svendsen ligeså elskelig som den rare løjtnant Lukas, der vinder Svejk i kortspil fra den fordrukne feltpræst. Der opstår et venskab og særligt bånd mellem den pigeglade løjtnant, og hans oppasser, der overlever til trods for at Svejks uheld gang på gang bringer dem i fedtefadet. Fra Budapests lystige selskabsliv til den visse død ved fronten i Frankrig.  Kan det blive meget værre? Nej, det kan det vel egentlig ikke, men selv med granaterne fygende om ørerne kan løjtnant Lukas - og vi andre - ikke andet end elske denne enfoldige Svejks hjertegode ærlighed.

Peter Schrøder har både oversat, bearbejdet og instrueret denne vellykkede "Svejk", som ligger i en direkte forlængelse af den anarkistiske humor, han selv har været en glimrende eksponent for i sin lange karriere. Kunne Schrøder som yngre have været en strålende Svejk? Ja, det er jeg sikker på. Her formidler han med god assistance af svenske Sven Dahlbergs opfindsomme og morsomme scenografi historien med et overvejende fokus på det komiske, uden at forestillingen forfalder til det rene pjat. Bag den muntre facade lurer krigens urimelige grusomhed, blandt andet illustreret ved den skydegale løjtnant Dub, og hærføreren Oberst Schröders overfladiske tilgang til rædslerne. Kan man overhovedet overleve en grusom, altødelæggende krig, hvis man ikke griner af det hele, synes Hasek at spørge.

Det omfattende og farverige persongalleri af soldater, galninge, øvrighedspersoner, skøger, fodnoter og umættelige elskerinder spilles af et veloplagt ensemble bestående af rutinerede kræfter som altid morsomme Tom Jensen, Steen Stig Lommer, Asger Reher og Ulla Henningsen, samt de tre nye, unge skuespillere Jesper Groth, Emil Bodenhaff-Lasssen og Sara Viktoria Bjerregaard, der alle løser opgaven aldeles fortræffeligt. Men det er Rasmus Botofts skønne Svejk, der står i centrum, og som vi vil huske længe.

Man går heller ikke denne gang forgæves på Nørrebro Teater, der igen leverer varen med opfindsomt, vedkommende og morsomt teater.

"Svejk" af Colin Teevan. Baseret på Jaroslav Haseks roman.

Instruktion, bearbejdelse og oversættelse: Peter Schrøder. Scenografi og kostumer: Sven Dahlberg. Koreografi: Kasper Ravnhøj. Musik: Fuzzy.

Medvirkende: Rasmus Botoft, Carsten Svendsen, Steen Stig Lommer, Ulla Henningsen, Tom Jensen, Asger Reher, Sara Viktoria Bjerregaard, Jesper Groth og Emil Bodenhoff-Lassen.

Spiller på Nørrebro Teater til 17. november.

Anmeldet 3. oktober.

Forestillingsfoto: Büro Jantzen.