The Phantom of the Opera

Andrew Lloyd Webbers storslåede musicalfantom går igen på Det Ny Teater og det er fortsat en stor teateroplevelse.

* * * * *

Operafantomet går igen på Det Ny Teater! En dårlig joke, ja, men den er god nok. For tredje gang har teaterdirektør Niels-Bo Valbro valgt det sikreste kort i stakken, Andrew Lloyd Webbers på alle måder imponerende "The Phantom of the Opera". Man kan naturligvis med en vis ret mene, at det ikke er særligt opfindsomt og nyskabende, men Det Ny Teater er ikke et eksperimentarium, og hvis der er én af de helt store musicals, der kan tåle at blive set og genset mange gange, så er det netop "Phantom".

Det er og bliver en helt overvældende forestilling, med sin storladne musik, de overmåde ekstravagante kostumer og alt den teatermagi og tekniske hokus-pokus man næsten kan proppe ind i én forestilling.

Man skal godt nok gøre sig umage, på et stort teater, hvis ikke "The Phantom of the Opera" skal være en fem-stjernet teateroplevelse både første, anden og femte gang man oplever den, men selvfølgelig er maskineriet og de store operaoptrin ikke alt. Der skal også mennesker på scenen, sangere på et tårnhøjt niveau, der også kan spille skuespil. 

Denne gang er det Tomas Ambt Kofod og den unge operasangerinde Sibylle Glosted, der står på scenen som Fantomet og Christine Daaé, og det er næppe på grund af dem, at virkelighedens operafantom på premiereaftenen satte en lus i det tekniske maskineri, så publikum måtte en tur i foyeren i et kvarter midtvejs inde i forestillingens første akt. 

Det Ny Teaters eget spøgelse må være ganske godt tilfreds med dem begge, for de synger de to krævende roller aldeles upåklageligt. Det er der intet overraskende i. De havde ganske enkelt ikke fået rollerne, hvis ikke de kunne synge dem. Kan de også spille dem?

Igen er det umiddelbare svar et 'ja', selvom Ambt Kofod ikke når Flemming Enevoldske højder. Enevold og Fantomet var a match made in heaven, Ambt Kofod er lidt mere teatralsk end menneskelig som den martrede vanskabning, der under Pariseroperaen skriver genial musik, og fra sit skjul terroriserer teaterledelsen, når den ikke følger hans ønsker. Her bliver han den unge ensembledanserinde Christine Daaés musikalske engel, og besat af hendes skønhed og sang forsøger han at vinde hendes kærlighed. En kærlighed, han godt ved aldrig vil blive til fulde gengældt på grund af hans vansirede ansigt, der er gemt bag en hvid maske. 

Sibylle Glosted synger sin Christine tindrende smukt, og finder en fin balance mellem hendes foragt og facination af Fantomet, og sin forelskelse i den unge, smukke greve, Raoul, der her synges af en udmærket Christian Lund.

Det er de tre, der er de centrale figurer, men Louise Fribo giver i denne opsætning birollen som  Carlotta en helt ny dimension, fordi hun netop ikke er den fuldfede tudse af en krukket operadiva, som man tidligere har set. Hun smuk, og synger så overlegent, at man i dette tilfælde ikke helt forstår hvad det er, Fantomet ikke kan lide, udover at Christine er hans muse og det er Carlotta ikke.

I de øvrige biroller bemærker man især Sebastian Harris som Monsieur André og Elisabeth Halling som den mystiske balletmester Madame Giry. I forhold til de tidligere gange jeg har set "Phantom" synes jeg, at åbningscenen ved auktionen her virkede lovlig spag og tung i optrækket, men ellers er alt i denne opsætning som de engelske rettighedshavere kræver at det skal være. Et overflødighedshorn af smukke kostumer og imponerende optrin. Lloyd Webbers musikalske score har forlængst opnået fortjent klassikerstatus, og man forlader Det Ny Teater med 'Nattens dragende musik' på mental repeat for sit indre øre.

"The Phantom of the Opera".

Manuskript: Andrew Lloyd Webber og Richard Stilgoe. Musik: Andrew Lloyd Webber. Sangtekster: Charles Hart og Richard Stilgoe. 

Instruktion: Arthur Masella efter Harold Prince' forlæg. Musikalsk indstudering. William Waldrop og Per Engström. Koreografi: Patricia Merrin. Scenografi: Maria Björnson. Kapelmester: Per Engström.

Medvirkende: Tomas Ambt Kofod, Sibylle Glosted, Christian Lund, Louise Fribo, Carl Christian Rasmussen, Sebastian Harris, Rasmus Jupin, Elisabeth Halling, Imogen-Lily Ash, Jesper Paasch, Kim Hammelsvang, Martin Loft og mange, mange flere.

Spiller til 31. marts.

Anmeldt 21. september (premiere)

Forestillingsfoto: Miklos Szabo.