Orlando

Visuelt overdådig teaterleg markerer solid begyndelse for Elisa Kragerup på Betty Nansen Teatret.

* * * * 

Elisa Kragerup har overtaget den kunstneriske ledelse på Betty Nansen Teatret, og det gør hun med Virginia Woolfs 90 år gamle kønskomedie "Orlando", frisket op, moderniseret og ikke mindst visualiseret, så det er en fryd for øjet.

Fem skuespillere udgør det farverige persongalleri, med Maria Rossing i spidsen som Orlando, men det er scenografen, der stjæler billedet. Maja Ravns nøgne scenerum med et gigantisk, bevægeligt spejl som baggrund, er en spændende, overrumblende og kreativ scenografi, der hele tiden giver beskueren et nyt og anderledes perspektiv på historiefortællingen.

Et ikke mindre end fremragende kunstgreb til et skuespil, der udspiller sig over en periode på 400 år, over flere kontinenter og hvor aktørerne hele tiden skifter køn og identitet. 

I den udmærkede korte introduktion til "Orlando", der kan tilkøbes og foregår i foyeren på 1. sal en halv time inden forestillingen, får vi at vide hvordan Virginia Woolf levede i et platonisk ægteskab, forelskede sig hovedkuls i en femme fatale, der svigtede hende, og skrev "Orlando" som en satirisk kommentar til dette. Fortællingen er udsprunget af hendes egen søgen efter  identitet, seksualitet og køn.

Således fødes Orlando som dreng og vi møder ham første gang da han som 16-årig bliver dronning Elisabeth I's yndling og får adelige privilegier. Som ambassadør i Konstantinobel vågner han efter syv døgns søvn op, nu som kvinde, og fortsætter som kvinde resten af sin tid, bejles til af flere, der også flagrer mellem kønnene; snart kvinde, snart mand. Til tider noget midt i mellem. På denne måde forbliver "Orlando" jo uhyre aktuel og stiller sig til rådighed for tidens debat om flydende kønsbegreber. Alt sammen meget interessant og fortalt som en perlende leg med teatrets virkemidler.

"Orlando" er i Elisa Kragerups fysiske og morsomme opsætning blevet mainstream underholdning med meninger og mod. En kringlet og kompliceret historie og tekst, fortalt med visuelle effekter, humor og en virtuos timing, der gør den alment tilgængelig. Men måske bliver det også på en måde for meget. Jeg sad i hvert fald med følelsen af, at uanset hvor godt underholdt jeg var, og uanset hvor interessant og tidsaktuelt et emne denne kønskompleksitet end er, så var det hele en smule overfladisk, glat, fermt og kontrolleret. Når det nu handler om de store eksistentielle følelser som hvem er jeg overhovedet, om kærlighed og svigt, om Orlandos higen efter anerkendelse som digter, så savner man til en vis grad at blive berørt og bevæget. Til gengæld bliver man særdeles godt underholdt.

Maria Rossing har den centrale titelrolle; hun er meget morsom i sin koket fnisende afvisning af den skrækkelige ærkehertug/hertuginde (der skifter køn undervejs), men jeg synes ikke, at hun i tilstrækkelig grad kommer til at fremstå som en kontrast til det farverige ensemble omkring hende. Vi kommer ikke, og det er muligvis tilsigtet, for alvor ind under huden og ind i sjælen på denne Orlando, som da ellers synes, at have nok følelser at tumle med.

Omkring hende funkler Xenia Noetzelmann, Anton Hjejle og i særdeleshed Mikkel Arndt og Tina Gylling Mortensen i et hav af karakterer og skæve, skøre karrikaturer. Konger og dronninger, opblæste litterater, sømænd, tjenestefolk, forførere af skiftende køn og nationalitet. Det hele fungerer som et fint justeret schweizisk urværk af præcision og disciplin, i sampil med Maja Ravns dybt originale, konstant skiftende spejlbillede af både det vi ser og hvem vi er.

"Orlando" er en solid og ganske vellykket begyndelse på hvad der tegner til at blive en meget spændende tid for Elisa Kragerup på det fine, gamle teater på Frederiksberg Allé.

"Orlando". Baseret på en roman af Virginia Woolf. Romanoversættelse: Karsten Sand Iversen. Dramatisering: Sigrid Strøm Reibo og Njål Helge Mjøs. Bearbejdet af Elisa Kragerup og Solveig Gade.

Instruktion: Elisa Kragerup. Scenografi & kostumer: Maja Ravn. Videodesign. Søren Knud Christensen. Lysdesign: Christian Alkjær.

Medvirkende: Maria Rossing, Mikkel Arndt, Tina Gylling Mortensen, Xenia Noetzelmann og Anton Hjejle.

Spiller på Betty Nansen Teatret til 13. oktober.

Anmeldt 18. september.

Forestillingsfoto: Natascha Thiara Rydvald.