Præsidentinderne

Grotesk og vildt morsomt underklasssedrama med tre vidunderlige skuespillere.

* * * * *

Sikke noget lort!

Jamen, det er skam positivt ment. Den østrigske kunstner og dramatiker Werner Schwabs debutstykke "Præsidentinderne" handler om lort, afføring og alt hvad lokumstønden kan indeholde. Det handler om forlorne livsfantasier og om mennesker på bunden af det østrigske samfund i perioden umiddelbart efter murens fald. Det er en rablende grotesk komedie balancerende på kanten af tragedien. Og på Det kgl. Teaters lille Mellemgulvet-scene bliver det spillet med fortryllende virtuositet af Kirsten Olesen, Karen-Lise Mynster og Stine Schrøder Jensen.

Det er - må jeg med skam erkende - første gang jeg hører om Schwab, men han formåede altså i en kort, hektisk periode fra 1990, hvor "Præsidentinderne' blev uropført, til 1994, hvor han døde af druk med en promille på 4,1 i hjembyen Graz, at skrive 15 skuespil, og blev den mest spillede, unge tysksprogede dramatiker i 90'erne. Han døde blot 35 år gammel. En slags østrigsk Michael Strunge om man vil.

Hans første fire skuespil går under fællesbetegnelsen 'fækaliedramaerne', og de udspiller sig alle på bunden af samfundet, her blandt tre rengøringskoner; den fromme Maridl, den lidenskabelige Grete og den sparsommelige Erna. Tilsammen udgør de vel på sin vis et fælles portræt af Schwabs egen mor, der var alene med sønnen, var dybt religiøs katolik og arbejdede som husholderske i en katolsk kirkemenighed i Graz.

Da vi møder dem i begyndelsen er der blot tale om tre kolleger, der småpludrer om dette og hint i en pause i arbejdet, inspireret af en tv-transmission af pavens besøg hos den østrigste præsident. De taler om deres børn, Ernas snart-fyrreårige drukmås af en bulderbasse og Gretes Hannelore, der er flyttet til Australien og efterladt hende alene tilbage med gravhunden Lydia. De taler om deres liv; Erna, der spinker og sparer, mest for at sønnen kan få sin snaps, og Grete, der jo er 'en glad pige', som ikke har mistet appetitten på mænd, selvom hun er kommet op i årerne, og gudsfrygtige, fromme Maridl, der har sin tro - og stort set ikke andet.

Som samtalen rabler derudaf begynder kvinderne at fantasere om et bedre liv, og i et stadigt mere hektisk forløb forsøger de på skift at overgå hinandens drømmerier og nedgøre de andres indtil det hele slutter i et klimaks, vi ikke lige havde set komme. Det er en fuldkommen absurd og grotesk morsom tekst, der i Brigitte Kolerus' fortræffelige oversættelse synes at få alle nuancer, twist og turns med.

Stine Schrøder Jensen er aldeles vidunderlig som den fromme Maridl, der - uden gummihandsker - kan rense lokummer bedre end nogen anden, og belønnes af menneskene med dåse-Gullasch, øl og fransk parfume, som hun bogstaveligt talt fisker op af borgerskabets afføring. Karen-Lise Mynster er nærmest bedårende som den lidenskabelige Grete, der fantaserer sig til orgastiske højder om den velhavende Freddy, der giver hende en finger i måsen til bal i den borgerlige. Og som Erna, der såmænd blot drømmer om at blive gift med den polske slagter Wottila, så hun kan blive 'forretningskvinde' og få rigeligt med skinke med saltagurker, leverer Kirsten Olesen en tragi-komisk pragtpræstation.

Thomas Bendixen har instrueret, og synes at få det bedste frem i såvel tekstens flertydighed som i de tre kvinder på scenen.

"Præsidentinderne" er sådan et stykke, der balancerer på en knivsæg. Teksten er græseoverskridende og ulækker, og det skal spilles med præcis den ægthed og virtuose timing som her, for ikke at virke decideret frastødende. Forestillingen vil utvivlsomt dele vandene. Enten vil man som jeg elske det, eller også vil man føle afsky og hade det af et ærligt hjerte.

"Præsidentinderne". Af Werner Schwab. Oversættelse: Brigitte Kolerus.

Instruktion: Thomas Bendixen. Scenografi og kostumedesign: Jonas Fly. Lysdesign: Clement Irbil.

Medvirkende: Kirsten Olesen, Stine Schrøder Jensen og Karen-Lise Mynster.

Spiller i Skuespilhuset, Mellemgulvet, til 13. oktober. Derefter landsdækkende turné fra 22. oktober til 24. november.

Anmeldt 15. september.

Forestillingsfoto: Camilla Winther.