Skam 2 - Noora & William

Skam 2 er ungdomsteater, der vil noget - og kan noget.

* * * * *

Der er ingen tvivl om at "Skam" kan noget. Den viser noget genkendeligt for ungdommen. Tegner et på mange måder foruroligende præcist billede af unges liv på kanten af voksenlivet. Den norske tv-serie er blevet kult. Og kulthistorien overføres flot til scenen på Aveny-T.

Nogle gange er man så meget på udebane, at man må have hjælp. Jeg havde haft svært ved at forstå "Skam 2", historien om Noora og William, uden at have min 19-årige datter Laura med som støttepædagog.

Ikke alene tilhører hun målgruppen, hun har også slugt alle afsnit af serien, og var min gæsteanmelder, da første del af "Skam" gik over teaterscenen på Aveny-T sidste år. Dengang var hun begejstret og det er hun også nu.

Jeg får at vide, at opsætningen på teatret rammer seriens stemning, karaktererne og enkelte nøglereplikker spot on. Det gælder også scenografiske tiltag, som at de unges sms-beskeder ses på skærmene over det nøgne scenepodie i midten af salen og at der filmes lodret oppefra, når de unge ligger i sengen sammen. Det gør de ofte. Sex og seksualitet fylder utroligt meget i denne coming of age fortælling om purunge storby skandinaver her og nu. 

Når man ser "Skam 2" sammen med sit 'voksne' barn kan man ikke undgå at tænke på, hvor meget man de senere år må have fortrængt, når man har sendt sine poder til fest eller i byen med et faderligt 'pas nu godt på dig selv'. Hvor lidt man egentlig har vidst om hvor råt og kynisk livet blandt unge også kan være, men jo ikke nødvendigvis er. 

"Skam 2" lanceres lige i slipstrømmen på mediedebatten om 'puttefester' på gymnasierne, og samme dag som fire unge mænd er blevet frikendt for gruppe drugrape, og kun har fået småbøder for at dele 'bevismaterialet' på nettet. Timingen kan næsten ikke være bedre, for emner som drugrape og hævnporno, trusler om at sende nøgenbilleder ud på nettet taget i en sanseløs brandert er blandt temaerne i forestillingen. Det samme er de fester, der uge efter uge holdes af de seje drenge fra 3.G, og som det er 'livsvigtigt' for 1.G. pigerne at være inviteret med til. Fester med auktioner om sex, med sanseløs druk og med et blodigt bandeopgør som dramatisk krydderi.

"Skam" er nok ungdomsteater for de unge og med de unge, men bestemt ikke værdiløst for forældregenerationen. En generation, der er helt fraværende på scenen. Her er ingen forældre, ingen lærere. Vi hører om dem men møder dem ikke. Hovedkarakteren Williams far er arbejdsnarkoman i London og hans mor totalt fraværende på en 'blanding af hvidvin og valium'. Den anden hovedkarakter Nooras forældre skred hun fra som 15-årig 'de tænkte ikke på andet end deres sexliv'. 

Bum! Tag den. Og tænk lige over hvor du er henne i dine teenagebørns liv. 

Som samlet fortælling er "Skam" et billede af ungdommen lige her og nu, men denne historie er i høj grad også en helt banal historie om kærlighed og ung forelskelse. Det er helt klassisk og tidløst: Modsætninger mødes og sød musik opstår, på trods af alle mulige udfordringer. Bad boy forelsker sig i wise girl og vice versa. I min generation var det "Grease", i dag er det "Skam". 

De ni unge på scenen er castet rigtigt godt; de rammer som nævnt seriens typer på kornet. Fanny Bornedals socialt engagerede, fornuftige Noora er måske lidt hårdere i filten, får jeg at vide, end seriens Noora, men her er jo ingen som helst tvivl om, at vi oplever et stort talent på vej til at folde sig ud. Hun har erfaring fra film og tv, men aldrig fra scenen. Hun klarer opgaven med bravour. Det samme gælder Jonathan Stahlschmidt som gymnasiets fuck boy, William. En kold, overfladisk overklasse skiderik, som den ellers så snusfornuftige Noora bare ikke kan lade være med at forelske sig i, selvom hun godt ved at det er dumt. Stahlschmidt spiller rollen med overlegen kontrol. Og tro ikke det er let, bare fordi man 'har den rigtige alder'. Det er to rigt facetterede karakterer med psykologisk dybde og store følelsesmæssige udsving.

Jo, omkring hovedkaraktererne, i mellemspillene og ensemblescenerne, går der ind i mellem lidt 'skolekomedie' i den, men den erfarne instruktør Martin Lyngbos opsætning er sandelig også ambitiøs og krævende. Den inddrager effektfuldt hele teaterrummet og stiller store krav til de unge medvirkende. Krav der i store træk indfries af ensemblet og til fulde af de to hovedkarakterer.

Gik man glip af "Skam 1" så genopsættes den i perioden 26. november til 22. december.

"Skam 2". Af Julie Andem og Mari Magnus. Teaterbearbejdelse Line Mørkeby.

Instruktion: Martin Lyngbo. Scenografi: Jon Stephensen. Kostumedesign: Michael Nøhr. Koreograf: Jannik Elkær. Lyddesign: Marcus Hjelmborg. Lys- og videodesign: Jacob Rasmussen. Videografik: Jon Kort.

Medvirkende: Fanny Bornedal, Jonathan Stahlschmidt, Frieda Krøgholt, Sylvester Byder, Mathias Käki Jørgensen, Sofie Salée, Asil Al-Asadi, Coco Hjardemaal og Andreas Dittmer.

Spiller på Aveny-T til 3. november.

Anmeldt 14. september (premiere)

Foto: Pernille Kaalund.