Anna Sophie Hedvig

Odense Teater præsenterer Kjeld Abells kanoniserede samfundssatire i en stilistisk og klinisk opsætning, båret af ordets magt og glimrende skuespillere.

* * * *

Kjeld Abells skuespil "Anna Sophie Hedvig" er en klassiker i dansk dramatik. Skrevet i 1938, lige inden krigens udbrud, og siden da opført et utal af gange, også som tv-teater. Stykket er med i den omdiskuterede Kulturkanon. Det er altså et lille stykke dansk teaterhistorie.

Netop nu spilles det på Odense Teaters Store Scene i instruktion af Jacob Schjødt og trods sine  80 år på bagen, fremstår skuespillet alt andet end antikveret. Om det er frygten for, at virke gammeldags, der har fået Schjødt og scenografen Peter Schultz, til at fjerne alle møbler fra borgerfamiliens hyggelige stuer, og fra den provinsielle pigeskole, hvor handlingen udspiller sig, og lade alle rekvisitter erstatte af lydeffekter, skal være usagt - det kan jo også være noget så subtilt som sparehensyn - men virkningen er i hvert fald til at tage og føle på. Vi må tænke os til hyggen; den gnistrende ild i kaminen, de støvede gardiner og dybe lænestole hos den velhavende familie i hovedstaden, hvortil fruens kusine Anna Sophie Hedvig ankommer, plaget af skyldfølelse og sætter ild til det ellers gemytlige selskab af forretningsforbindelser.

Scenografien består af ét stort, hvidt rum, en trappe og en lang hvid bænk. Eneste effekter er lyset, de stringente lyde og kostumerne som til gengæld er stiliseret tidstypiske for førkrigstiden. I denne kliniske ramme, får ordet ekstra magt, og Abells ord er gode. 

Helt kort fortalt, så handler det om hvorvidt man må slå ihjel, hvis man gør det i en større sags tjeneste. Under et middagsselskab går diskussionen blandt mændene af det bedre borgerskab og husets voksne, idealistiske søn, John, om menneskelig passivitet i forhold til hvad der sker i samfundet, og om det kan være formålstjenstligt at slå ihjel som en forebyggende problemløsning. Nej, svarer direktør Hoff, almindelige mennesker kan ikke slå ihjel!

Jo. Det kan kan de godt. Fruens kusine, der er lærerinde på en pigeskole i provinsen, og en undseelig kvinde, der nærmest falder i med omgivelserne, bryder sin forknytte tavshed med et eneste lille 'jo', der flænser idyllen og dobbeltmoralen, og tænder en ild bag den ellers så pæne facade, som det er så vigtigt at opretholde. Jo, siger hun, og fortæller sin historie om, hvordan hun har slået lærerinde Møller på skolen ihjel, fordi hun var et ondt menneske, og fordi hun med stor sandsynlighed ville være blevet skolens nye bestyrerinde, hvis ikke Anna Sophie Hedvig havde reageret. En ung elev på skolen dækker over forbrydelsen, og Anna Sophie Hedvig kunne være gået fri. Men kan hendes samvittighed bære det?

"Anna Sophie Hedvig" er et komplekst og eviggyldigt skuespil, der trods sin dybe alvor også er en slags folkekomedie.Når vi griner står det i skærende kontrast til historiens alvor. Familier splittes, samfundsnormer forfalder, men når 'problemet' er løst, kan vi mere eller mindre uanfægtet vende tilbage til vores hverdag. Livet går videre. Livet skal gå videre. 

Har folkekomedien fået lige lovlig meget plads i denne opsætning - især i første akt - har lydeffekterne - når folk drikker, samler ting op osv. - ikke i lidt for høj grad en nærmest tegneserieagtig effekt? Jo, det er nok tilfældet. Men heldigvis har Odense Teater ensemblet, der kan forløse opgaven. Især Githa Lehrmann som husets frue, Mathias Sprogøe Fletting som sønnen og Natalí Vallespir Sand i den centrale, men ikke nær så ordrige titelrolle, lykkes godt med at tegne stærke og troværdige karakterer. Og i opløsningens stund, står Anders Gjellerup Koch flot som den udfordrede patriark. I det hele taget ydes der mere end solidt ensemblespil over hele palletten, fra veteraner som Peter Gilsfort og Betty Glosted til helt nyuddannede Isa Marie Henningsen.

Abells tema, udsprunget af nazisternes fremmarch i 30'erne Europa, er i dag nærmest skræmmende aktuelt. Det er ikke mere end nogle dage siden en dansk politiker i ramme alvor opfordrede til at åbne ild mod flygtininge på vej mod Europas kyster i overfyldte både. Det var hans bud på at løse et omfattende samfundsproblem. Er det acceptabelt? Ville det have været acceptabelt, hvis nogle havde fjernet den populistiske svenske politiker Jimmie Åkesson fra jordens overflade inden dagens svenske valg? Eller Trump? Det er den slags tanker, Abells skuespil sætter i gang. Det er det, der gør stykket nødvendigt at spille. Og nødvendigt at se.

"Anna Sophie Hedvig". Skuespil af Kjeld Abell.

Instruktion: Jacob Schjødt. Scenografi og kostumedesign: Peter Schultz. Lysdesign: Simon Holmgreen, Elroy Villumsen. Lyddesign: Ditlev Brinth.

Medvirkende: Natalí Vallespir Sand, Githa Lehrmann, Mathias Sprogøe Fletting, Anders Gjellerup Koch, Claus Riis Østergaard, Betty Glosted, Peter Gilsfort, Lea Baastrup Rønne, Isa Marie Henningsen, Mette Kjeldgaard Jensen, Kristoffer Helmuth, Henrik Madsen/Magnus Andersen Hald.

Spiller på Odense Teater til 27. september.

Anmeldt 8. september.

Forestillingsfoto: Emilia Therese