Esbjerg Revyen 2018

Esbjerg Revyen holder fanen højt, med en veloplagt og underholdende sensommerrevy.

* * * *

Det er en ren luksus, at sensommerrevyen i Esbjerg i år kan præsentere ikke færre end to af de nominerede til Årets Dirch, Kasper D. Gattrup og Trine Gadeberg, som jo uhyre fortjent løb med hæderen ved Revyernes Revy for et par uger siden.

Det vidste folkene bag, Hanne Bjørnskov og Leif Fabricius, ikke noget om, da de hyrede de to for lang tid siden, men det må siges, at de har næse for at sætte det rette hold. Fabricius, lokalt elsket morsom mand, tager efter sigende sin sidste tur på scenen i årets revy, og de tre suppleres af Jan Svarrer, der sidste år overraskede positivt, og igen i år henrykker publikum med sit ganske særlige, musikalske og komiske talent. Han er simpelthen hen morsom bare at se på, og tager fortjent kegler især som formand for verdens mindste afdeling af visens venner, med et endog meget anstrengt forhold til mundharpestativ og briller. Det er meget, meget morsom fysisk komik.

Leif Fabricius giver revyen et snert af lokal kolorit, både i dialekt og som forfatter til flere tekster med lokalt omdrejningspunkt. Herunder et veloplagt potpourri, hvor Esbjergs 150 års byjubilæum fejres med nye tekster på gamle dansktopslagere.

Han er måske nok ikke det stærkeste kort på scenen, men han giver revyen en uvurderlig sammenhængskraft i forhold til lokalområdet. En rolle, der ikke må undervurderes.

Det er i høj grad Trine Gadeberg, der trækker aftenens største læs, og hold nu op, hvor hun da også funkler i denne sæson - først i Kerteminde og nu her. Det  er lige meget hvad hun rører ved, så fungerer det. Hun er både morsom og knusende musikalsk. I første akt bl.a. som bugtalerdukke, med ramsaltede kommentarer til politikere fra både nær- og fjernområdet, og som Jan Svarrers syrligt sarkastiske kone i en skøn sketch om et ægtepar på vej til fest, der indledes med bemærkningen "tager du din livsglæde med i aften, skat?" og derfra bliver det bare værre. Hun får også lige lov at markere sig som lokal folkedanser, et nummer, der så efter pausen folder sig ud i fuldt flor.

Kasper Gattrup, der var nomineret til Årets Dirch for Rødvig Revyen Revyperler, gentager sit veloplagte nummer derfra som geskæftig bedemand med nye forretningsideer, og begejstrer generelt med sin energi og musikalitet, men et sømandspotpourri tilsat rock'n roll toner forbliver en idé, der er bedre end slutproduktet. Man kunne faktisk godt have undt ham lidt mere at arbejde med.

Forestillingen forekommer at være en lille smule bedre inden pausen end efter, hvor blandt andet en Superman sketch med referencer til Privat-Lars/Offentlige-Lars ikke rigtig lader sig forløse, men det slutter  af med sommerens helt store højdepunkt; Trine Gadebergs nummer "Det har jeg selv hørt", om drengen Pelle, der lytter meget godt efter, når de voksne taler grimt og sender svinere ud til højre og venstre. Det er mesterlig revykunst, intet mindre.

Esbjerg Revyen blander nyt og velprøvet stof med en hel del lokal kolorit, der både er charmerende og underholdende, og serverer det i en smuk indpakning; musikalsk ved Peter Bom og scenografisk ved Jens Frausing. Tekstforfatterparret René Vase og Jannik Fuglsang har både leveret mange af teksterne og sørget for en letløbende og vellykket instruktion, der resulterer i en veloplagt og meget underholdende revy.

Det er andet år at Esbjerg Revyen spiller i det lækre musikhus, og det er forhåbentlig blot begyndelsen på en lang tradition.

"Esbjerg Revyen 2018". Tekst og musik af Leif Fabricius, Peter Bom, Jan Svarrer, Vase & Fuglsang, Ebbe Ravn, Kasper Gattrup, Trine Gadeberg, Aagaard & Jantzen, Kasper Le Fevre & Rasmus Søndergaard, Poul Sørensen og Erik Fiehn.

Instruktion: René Vase & Jannik Fuglsang. Scenografi og Koreografi: Jens Frausing. Kapelmester: Peter Bom.

Medvirkende: Trine Gadeberg, Kasper D. Gattrup, Jan Svarrer og Leif Fabricius.

Spiller i Musikhuset Esbjerg til 8. september.

Anmeldt 23. august (premiere)