Sommerlyst Revyen 2018

Det går i den rigtige retning for Danmarks yngste sommerrevy, der er blevet bedre og bestemt er på rette vej.

* * *

Sidste år gav jeg tre stjerner til Danmarks nye sommerrevy, Sommerlyst Revyen, der spilles på den skønneste gamle jagtkro Sommerlyst udenfor Korsør.

Det gør jeg igen i år, men med pil opad, for revyen er meget bedre og man er helt afgjort på rette vej. Sidste år trak 'gæstesolisten' Susanne Elmark med sin virtuose koloratur-sopran et lovligt stort læs, men i år har man ingen 'gæst'. I stedet er rutinerede Kirsten Siggaard kommet med på holdet, som desuden består af revyens bagmand Martin Ahlehuus og Benjamin Lundgaard, samt pianisten Carol Conrad, der for øvrigt er et forfriskende pust med en vital energi.

Der bliver lavet herligt selvironisk sjov med Siggaards status som revyens eneste kendte navn i en lovende og veloplagt åbning, og den selvironiske tone bevares med held forestillingen igennem. Det er en stor del af revyens charme og kvalitet.

Det er den purunge Lucas Birchs debut som professionel revyinstruktør - han går stadig i gymnasiet! - og han bidrager med at give løjerne et forbilledligt godt tempo og glidende flow. De 24 numre afvikles på under to timer inkl. pause, det er ganske godt gået, også selvom der måske skulle have været luget lidt mere ud i tekstmaterialet. Men dem har unge Birch også selv skrevet en hel del af, og man har sandelig set mange meget ældre og erfarne revyfolk have mindst lige så svært ved 'kill your darlings', så det skal være ham undskyldt, denne gang.

Martin Ahlehuus er selv en spirende revyforfatter, men har pudsigt nok selv kun to tekster med i revyen. Det ene af dem er et sjovt nummer, hvor han selv skifter karakter og giver den som både beruset toastmaster og adskillige familiemedlemmer, der holder tale ved et bryllup.

En del af revyens numre er gengangere fra andre revyer, hvilket er fair nok, når man gerne vil give publikum den bedst mulige oplevelse. Ulempen er måske, at de i de fleste tilfælde blev fremført bedre i originalen. Revysketchens ubønhørlige krav til timing, betoning og præcision tager tid at lære, og her er Lundberg og Ahlehuus stadig i udviklingsfasen, mens netop den del af revyrepertoiret aldrig rigtigt har været Kirsten Siggaards hjemmebane. Hun er bedst når musikken spiller, og man kan måske godt undre sig over at man ikke giver hende lidt mere mulighed for det end tilfældet er.

Benjamin Lundberg leverer i første akt revyens eftertænksomme nummer som asylansøger, hvor linjen 'Danmark, Mit Fædreland' finurligt omskrives til 'Danmark, et Bedre land', og det er pænt sjovt, når Kirsten Siggaard med ovennævnte selvironi optræder som sig selv, en pop-antikvitet et sted mellem Birthe Kjær og Richard Ravnvald, hvis værdi vurderes af to eksperter i et tv antikprogram. Første akts finale er en sjov hyldest til Uffe Elbæk på Village People's "YMCA", der her bliver til U-F-F-E! 

Efter pausen bliver blandt andet problemerne med at få Sundhedsplatformen til at fungere vittigt kommenteret i en hospitalssketch, og Ahlehuus har en oplevelsesrig bustur til Harzen. Åbningsnummet om klimaforandringer og Danmarks fremtid som solskinsparadis fungerer ligeledes rigtigt fint, men så falder kvaliteten desværre lidt hen mod slutningen, hvor blandt andet et lovlig langt og på premiereaftenen noget mistimet Dansktop-potpourri ikke helt får den ønskede effekt.

Sommerlyst Revyen tager ikke desto mindre et flot, langt skridt fremad og det er bare at fortsætte de gode, positive takter.

Sommerlyst Revyen 2018. Tekst og musik af Lukas Birch, Martin Ahlehuus, Kim Preuthun, Sebastian Bagergaard, Lars Kanit, Sebastian, Peter Oliver Hansen, Sune Krintel, Søren Bundgaard, Village People, Jantzen & Aagaard, Antonio Jobim, Peter Bom, Leif Maibom og Charlie Chaplin.

Instruktion & koreografi: Lukas Birch, konsulent & koreografi: Jan Hertz.Kapelmester: Carol Conrad.

Medvirkende: Kirsten Siggaard, Benjamin Lundberg og Martin Ahlehuus.

Spiller på Sommerlyst Jagtkro, Korsør, til 26. august.

Anmeldt 2. august (premiere)

Foto: Michael Søndergaard