Misantropen

Smuk sommeraften i selskab med bagtalelser og fornærmelser på Grønnegårds Teatret.

* * * * 

Den står på bagtalelser og in your face-fornærmelser på Grønnegårds Teatret denne sommer, hvor Molières klassiker "Misantropen" er på plakaten. Stykket er skrevet i 1666, som en satirisk kommentar til det sociale hykleri omkring hoffet i Paris, men ser man bort fra de overdådige kostumer og versefødderne - komedien er skrevet på de såkaldte Alexandrinervers - fremstår det helt i tråd med tiden, hvor det i dag er de sociale medier, som har overtaget hoffets plads som overfladigskhedens højborg.

Alceste, der holder den moralske fane højt, som hader hykleri, smiger og bagvaskelse, fremstilles som lidt af en nar, fordi han, trods sin moralske vedholdenhed, ikke kan lade være at være dybt forelsket i den smukke, men intrigante og grundlæggende dybt usympatiske Célimène. Det er Alceste, der trods sin stivnakkethed har vores sympati, og det er måske meget godt for begge parter, at Alceste, uanset hvor meget han går på kompromis for kærligheden,  ikke kan få sin elskede, der vejer sin personlige frihed tungere.

Omkring deres umulige kærlighedshistorie kredser et herligt persongalleri af diverse wannebees, bejlere til den skønne Célimènes gunst, tilsat et par fornuftige stemmer, som heldigvis får hinanden til slut, så det hele ikke ender i den rene tragedie.

På Grønnegårds Teatret spilles denne klassiker med fynd og klem i en visuelt prægtig ramme. Manfred Blaimauer har klædt skuespillerne aldeles overdådigt på, og lader spillet foregå på en slags social trappe midt i Designmuseum Danmarks smukke have. En enkel og effektiv ramme, der ikke kommer i vejen for ord og skuespillere, i Madeleine Røn Juuls rene og ukomplicerede instruktion. Jesper Kjær har gendigtet Molières skarpe tekst, så den flugter med tiden, men har bevaret versene, så "Misantropen" her både fremstår klassisk og moderne; glimrende.

Der spilles også strålende i alle roller. Naturligvis med Nicolas Bro og Sonja Richter i forgrunden som Alceste og Célimène, men bestemt også af Charlotte Fich, Laura Bro, Mads Wille, Patrick Baurichter, Jens Sætter-Lassen, Nicolai Jørgensen og teaterchefen Steen Stig Lommer selv i flere små, komiske figurer. 

Sonja Richter er så spinkel, sart og skrøbelig som en kinesisk porcelænsvase, men spiller måske ikke sin  Célimène så koket som rollen tidligere er blevet spillet. Her skinner den mere moderne kvinde igennem. Nicolas Bros korpulente Alceste står også fysisk som hendes diametrale modsætning, og så er hans sprog og replikbehandling i øvrigt en nydelse.

En nydelse er også selve haven. Inde midt i byen, findes denne vidunderlige, lille oase, der siden 1982 har dannet rammen om Grønnegårds Teatret. Man kan nyde mad og drikke inden forestillingen, eller bare en kop kaffe og et stykke god kage, og bør faktisk gøre sig selv den tjeneste. 

OBS! Selv på en lun og skøn sommeraften, som vi indtil videre er blevet velsignet med, og som vi inderligt må håbe fortsætter de næste par måneder, så bliver det lidt køligt hen på aftenen. Så tag en sweater med og et tæppe, at sidde på. 

"Misantropen". Af Molière. Dansk gendigtning af Jesper Kjær.

Instruktion: Madeleine Røn Juul. Scenografi & kostumer: Manfred Blaimauer. Koreografi: Peter Friis.

Medvirkende: Sonja Richter, Nicolas Bro, Mads Wille, Laura Bro, Charlotte Fich, Patrick Baurichter, Jens Sætter-Lassen, Nicolai Jørgensen og Steen Stig Lommer.

Spiller i Designmuseum Danmarks smukke have i Bredgade til 25. august.

Anmeldt 2. juli.

Foto: Bjarne Stæhr