DragsholmRevyen 2018 Holder Vand

DragsholmRevyen lever op til forventningerne om at være anderledes og skæv, men kunne godt have strammet op på tekstmaterialet.

* * * *

De dyrker det anderledes og det skæve i DragsholmRevyen. Sådan har det altid været, og sådan er det bestemt også i år, hvor vi for fjerde år i træk får lov at opleve Bente Eskesen og Susanne Breuning sammen på slap line, i år i endnu højere grad end tidligere suppleret af Søren Graversen, der får lov at være langt, langt mere end 'bare' revyens pianist.

I de senere år har Plattforms sjove Jakob Fauerby leveret en del tekster til revyen, det har han også i år, hvor han tillige har taget imod tilbuddet om at instruere. Han og Søren Graversen har tilsammen leveret 17 af revyens 28 numre, eller skal vi kalde dem 'indgange', for ofte glider det ene over i det andet, nogle gange mere elegant end andre. Der er ideer og ironisk snert i det meste, men der kunne godt være strammet mere op.

DragsholmRevyen Holder Vand har de valgt at kalde årets forestilling, og gør den så det?

Ja, både og. Men ikke helt. De kommer vidt omkring; fra den særdeles lovende antistart hvor 'privat Bente' tager sig friheder som 'professionelle Bente' naturligvis tager afstand fra - et knivskarpt satirisk svirp - til de to sludrende mødre til 12-tals piger på selvmordets og selvdestruktionens rand, over MeToo, grænsehegn og forbrugerundersøgelser fra helvede. Vi møder Mette Frederiksens gamle børnehavepædagog, får et nummer om kønsneutralitet og kommer med ned i nærområdet, hvor flygtningene kan spille banko om asylansøgninger. Det sidste er årets skarpeste indslag om flygtninge; fuldkommen nådesløst. Sådan kan revyen også være. 

Det hele slutter med to af DragsholmRevyens efterhånden faste figurer; Rikke og Kirsten i fuldekvinde-sketchen "Drikke med Rikke", og det er faktisk først her at latteren for alvor får lov at få frit løb. Og når vi griner så meget af fjollerierne er det måske fordi vi har siddet og savnet det lidt indtil da.

Der bydes nemlig på mere kluklatter end på det store skrald. Der siges meget mellem linjerne, antydes og markeres. Lidt for mange numre har en skidt tendens til at smuldre og det er som om de ikke rigtigt bliver færdige, og så er det lidt problematisk for forestillingens flow, at pianisten selv medvirker i  adskillige numre, så han derfor af gode grunde ikke kan skabe den ud-eller overgang, som jo også er kapelmesterens vigtige funktion.

Søren Graversen har både monologer, sange og et temmeligt sjovt mimisk nummer som dirigent til et pivhamrende falsk orkester. Det bliver til lidt for meget, for han er altså en bedre musiker end skuespiller/sanger.

Susanne Breuning og Bente Eskesen leverer varen med alt hvad de har af talent og professionalisme. Der er scenisk nærver, autoritet og spilleglæde til overflod, og det redder faktisk nogle af de numre, der i hænderne på mindre talentfulde aktører kunne være endt ganske pinagtigt. Det sker ikke her. Vi føler os i særdeles godt selskab og revyen er ikke slut, når vi går ud i sommernatten. Der leveres stof til eftertanke. Og det er bestemt også en stor kvalitet ved en sommerrevy.

HOT: Den gennemførte og vellykkede scenografi pakker den lille forestilling smukt ind.

NOT: Markedsføringmateriale, program- og plakatbilleder signalerer et helt andet tema for forestillingen end den leverer.

DragsholmRevyen 2018 Holder Vand. Tekst og musik: Esben Kjær, Jakob Fauerby, Søren Graversen, Sven Gyldmark, Søren Dürr, Bent Fabricius-Bjerre, Dan Ejlersen, Aagaard/Jantzen, Sune Krintel, Jenny Højlund, Susanne Breuning og Bente Eskesen.

Instruktion: Jakob Fauerby. Scenografi: Effektfabrikken (Lone Pedersen og Ferdinand Fleischer). Koreografi: Susanne Breuning, Bente Eskesen og Steffen Hulehøj Frederiksen.

Medvirkende: Susanne Breuning, Bente Eskesen og Søren Graversen (også pianist).

Spiller på Odsherred Teater, Nykøbing Sj. til 21. juli. Og på Strandlyst Restaurant & Cafe, Vig, fra 26. juli til 10. august.

Anmeldt 29. juni (premiere).

Forestillingsfoto: Niels-Steen Andersen.