Græsted Revyen - Undskyld vi spøger

Hyggelig landsbykro-revy i Græsted, hvor maden er fremragende og tekstmaterialet det modsatte. 

* * *

Når man går til sommerrevy på en lille landsbykro er aftenen en helhedsoplevelse. Sådan er det og har altid været det i nordsjællandske Græsted. Sidste år ramte krofatter René Richard og hans skuespillerhold tæt på bulls eye med revyen, i år sidder pilen lidt mere yderligt placeret. Den revy, der er aftenens humoristiske klimaks er ikke rigtigt vellykket - slet ikke inden pausen.

Men en aften i Græsted Revyen er altså ikke kun selve revyen. Det er i høj grad også stemningen i den hyggelige skæve landsbykros lille, nyrenoverende teatersal, hvor vi sidder tæt ved langborde, og helt uprætentiøst hygger os med kroens specialitet; den langtidsstegte gris. I rigelige mængder!

Som det er tradition så mange andre revysteder, tager direktøren imod publikum, men her ikke i høj hat og pailletter, derimod i cowboyshorts og en t-shirt, der signalerer, at arbejdet som revyunderholdende krofatter har mange facetter. 

Det skødesløst afslappede afspejler sig også på scenen, hvor alting ikke nødvendigvis skal være perfekt timet ned til mindste detalje. Man sidder med en klar fornemmelse af at revyen først for alvor finder sig selv og sin rytme i samspillet med sit publikum. 

Derfor er en premiereaften, som i aftes, ikke nødvendigvis den aften man oplever Græsted Revyen når den fungerer bedst. 

Hvor maden - fik jeg nævnt den langtidsstegte gris? - er fremragende, så er det materiale de fire skuespillere har fået og givet sig selv at arbejde med nærmest det modsatte. Et er at man på denne adresse bevidst og sikkert klogt vægter det brede grin frem for den sofistikerede satire, men en gennemgående tendens er, at numrene er for lange og når at gå i tomgang inden pointerne. Det gælder både de musikalske numre, og især de mange og meget fjollede sketches, hvor der tærskes langhalm på figur- og situationskomik.

Det bliver heldigvis en hel del bedre efter pausen. Her ligger revyens bedste numre. René Richardt indleder fint som en nedskæringsramt tv-avis vært, der må klare alle opgaver selv, og Carl-Erik Sørensen har leveret en skarp vise med veloplagte rim til Anne Karin Broberg om  overklassens lammende logik i forhold til udlændinge og fattige, et nummer, der viser sig at være aftenens bedste. Christine Exner imponerer i en ekvilibristisk Leif Fabricius-tekst om at tænke tanker og John Batz leverer hulemandskomik på højt niveau i denne revys bud på et nummer om #MeToo. Endelig kunne jeg ikke rigtigt stå for Anne Karin og René Richardts forældrepar, der skændes henover vuggen på melodien til "Elefantens vuggevise".

De slider hårdt for det på scenen, med en energisk entusiasme og smittende spilleglæde, der trods det til tider lovligt tvivlsomme materiale gør det til en hyggelig revyaften på kroen.

HOT: Selve revyen er til tre stjerner, men man kan sagtens lægge en ekstra oveni for den strålende buffet.

NOT: Langt de fleste af revyens numre kunne med fordel strammes til og kortes ned.

Græsted Revyen 2018 - Undskyld vi spøger. Tekst og musik: Dan Schlosser, Henrik Schrøder, Andreas Hermansen, Morten Holm Nielsen, Niels Olsen, Kasper Gattrup, Christine Exner, John Kofoed Larsen, John Batz, Rasmus Krogsgaard, Ib Christoffersen, Anne Karin Broberg, René Richardt, Leif Maibom, Carl-Erik Sørensen, Thomas Pakula, Gunvor Reynberg, Leif Fabricius, Lars Bisgaard & Peter Eichler og Vase & Fuglsang.

Instruktion: Dan Schlosser. Scenografi: Vibe Pock-Steen, Koreografi: Michael Olesen. Kapelmester: Henrik Schrøder.

Medvirkende: Anne Karin Broberg, Christine Exner, John Batz og René Richard.

Spiller på Græsted Kro til 7. juli og fra 2. august til 29. september.

Anmeldt 22. juni (premiere)

Foto: Peter Søndergaard.