Nykøbing F. Revyen

En stærk anden afdeling sikrer succesen i Flemming Krølls afsked med revyscenen.

ANMELDELSEN BRINGES OGSÅ I EKSTRA BLADET.

* * * * 

Når et lys slukkes, tændes der et nyt.

Nykøbing F. Revyens mangeårige direktør Flemming Krøll siger farvel til scenen, og det kan ellers nok være, at det markeres. En lille håndfuld numre handler om det, og det er nok lige i overkanten af hvad citronen kan tåle at blive presset.

Til gengæld er det en oplevelse at følge Rasmus Krogsgaards fortsatte udvikling som revykunstner. Alt hvad han rører ved i årets revy lykkes i store træk, og især må man bare klappe anerkendende, når han siddende på scenen midt i Pernille Schrøders og Julie Steinckes fyrige jazzmedley, skriver en hel revytekst baseret på input han har fået fra publikum minutter forinden. Hold da op!

Mange af revyens numre, især i første akt, bærer desværre lidt præg af samme hastværk. Jo, det er hyggeligt og underholdende nok, men helt blottet for to af revygenrens vigtigste ingredienser; biddet og viddet. Det er for tamt, ganske enkelt.

Krogsgaard og Steincke er ellers yndige i deres poetiske Iphone-flirt, der minder lidt om den ikoniske spaghetti-scene i Lady og Vagabonden, men den blot 45 minutters kvikt og elegant afviklede første akt er som en sæbeboble; køn, men skrøbelig og forglemmelig.

Instruktøren Joy-Maria Frederiksen har gemt godterne til efter pausen; her får vi Pernille Schrøder som Kim Jong-Un for fuld udblæsning a la hendes egen Lars Løkke-parodi samme sted sidste år, vi får en sjov kommentar til Sugerdating-fænomenet, det efterhånden obligatoriske opgør med hykleriet efter Prins Henriks død, her serveret af Krøll som Sct. Peter, og Gordon Kennedy i en spøjs leg med dialekter og arketyper i et nummer om de statslige udflytninger.

Gravide Julie Steincke afslører i en kras parodi, at det er ’en statsminister’ hun som Sofie Løhde ’har i maven’ og så toppes forestillingen af hele ensemblet som skiftende rock- og popikoner i et forrygende hvirvelvinds medley om #MeToo, bl.a. med Steincke som Medina på omkvædet ’bli’ væk fra min vagina’.

Rasmus Krogsgaard og Gordon Kennedy battler på at lave de bedste parodier; Krogsgaard er bedst, men det er også hele den sjove idé med nummeret. Til sidst tager Flemming Krøll så – igen – afsked med sit publikum, i skikkelse af PR-troldmanden Henning, med hjernelamme slogans og flade vitser, der går rent ind hos målgruppen. Anden afdeling er så markant bedre end første, at det udløser den fjerde stjerne, men det gjorde ikke noget, hvis man turde lidt mere fra den flotte scene.

HOT: Det er en meget musikalsk forestilling, styret sikkert i land af Mickey Pless og hans dygtige musikere.

NOT: Satiren lader vente på sig, og brænder ikke for alvor igennem. Bid nu bare, vi kan godt tåle det!

Nykøbing F. Revyen. Tekst og musik af: Rasmus Krogsgaard, Mickey Pless, Niels Olsen, Søren Anker Madsen, Staffan Bjerstedt, Flemming Krøll, Adde Malmberg, Peter Oliver Hansen, Jan Svarrer, Vase & Fuglsang, Carl-Erik Sørensen, Morten Holm-Nielsen, Leif Maibom og Gordon Kennedy.

Instruktion & koreografi: Joy-Maria Frederiksen. Scenografi: Anders D. Jensen. Kostumer: Henrik Børgesen. Kapelmester: Mickey Pless.

Medvirkende: Julie Steincke, Pernille Schrøder, Rasmus Krogsgaard, Gordon Kennedy og Flemming Krøll.

Spiller på Nykøbing F. Teater til 25. august.

Anmeldt 14. juni (premiere).

Foto: Flemming K. Karlsen.