ROTTEFÆLDEN

Solid og seværdig Rottefælde-revy, hvor det er nye kræfter, der trækker det største læs.

ANMELDELSEN KAN OGSÅ LÆSES I EKSTRA BLADET.

* * * *

Jan Schou har været en fast del af Rottefælde-revyen i Svendborg i 20 år, og plejer ikke at holde sig tilbage, når det gælder om at tage scenen i landets ældste revy. I år lader han dog klædeligt revyens øvrige solister komme til orde.

Det er godt for revyen. For selvom Jan er sjov, og publikum i det sydfynske elsker ham, så er årets revy mere harmonisk end længe. Alsidige Kim Brandt, talentfulde Christine Astrid Nielsen og elskelige Anne Herdorf får alle lov at sætte præg på forestillingen. Det er et velsyngende, morsomt og kompetent hold, der leverer en solid og seværdig sommerrevy.

Flere numre kredser om de fremmede i en tone, så man godt kan blive lidt bekymret, men der er hold i pointerne, for der peges mest indad. Det gælder Anne Herdorfs snaldrede kvinde med dansk kultur i glasset, Schous danske grønthandler i forklædning, og hans og Brandts fynske bønder, der vil have dem sendt hjem – københavnerne!

Christine Astrid leverer en skarp parodi på Caroline Wozniacki, der synger pivende falsk på de danske fædrelandssange, mens hun nyder livet i Monacos mondæne skattely. Sammen med Kim Brandt leverer hun revyens morsomste indslag med hende som en tør kiks af en foredragsholder, og ham som urkomisk døvetolk.

Kim Brandt er også glimrende i en tankevækkende vise om karrieremanden, der nok skal få tid i næste uge; til sønnen, forældrene, venner og konen, men ender med at stå ensom tilbage. Anne Herdorf giver en herlig musikalsk opskrift på Brunsviger, og skaber mange søde og sjove figurer.

Hvad så med Schou selv? Jo, jo han laver sin folkekære Dronning Margrethe, og har en fin Leif Maibom-vise om hegn mod verden. Og så indgår han forbilledligt i de mange ensemble- og fællesnumre, uden at suge al fokus.

Instruktøren Carsten Friis har formået at gøre Rottefælden til en kvikkere revy. Der er større fokus på eftertanke og satiren fremstår skarpere end vanligt på denne adresse. Det er ikke det samme som, at det ikke er morsomt. Nej, det ville ikke være en Rottefælde-revy uden et hav af fladpandede vittigheder, og ganske groft tegnede parodier, blandt andet i et festligt Dansktop-potpourri.

Musikalsk er revyen igen i år i de mest kompetente hænder hos Jens Krøyers velspillende trio, og så har kapelmesteren tilmed selv skrevet en del tekster, som den herligt selvironiske ”Min sang”, hvor alle fire argumenterer for hvorfor netop de skal have revyens sidste sang.

Fælden klapper – og det gør publikum også. Taktfast.

HOT: Der findes ikke hyggeligere revyteater i Danmark.

NOT: Fire revyplatter på et bord på størrelse med en gammeldags LP-plade er ikke optimalt.

”Rottefælden 2018”. Tekst og musik af: Jan Schou, Jens Krøyer, Kim Brandt, Jannie Brinch Holdt, Leif Maibom, Søren Anker Madsen, Peter Oliver, Ib Christoffersen, Christine Astrid, Mikkel Schrøder, Jean Jacques, Kenneth Sichlau m.fl.

Instruktion: Carsten Friis. Scenografi: Pia Ullehus & Henning Pedersen. Koreografi: Christine Astrid Nielsen. Kostumer: Hanne Mørup. Kapelmester: Jens Krøyer.

Medvirkende: Anne Herdorf, Christine Astrid Nielsen, Kim Brandt og Jan Schou.

Spiller i Rottefælden, Svendborg til 25. august.

Anmeldt 31. maj (premiere)

Foto: Skovdal & Skovdal.