Kerteminde Revyen

Skør, skæv, flabet og i perioder hæmningsløs Kerteminde Revy holder niveauet.

ANMELDELSEN BRINGES OGSÅ I EKSTRA BLADET

* * * * *

Den foreløbige kulmination på dette års revysæson finder sted små 40 minutter inde i Kerteminde Revyen. Her træder Trine Gadeberg ud gennem fortæppet som drengen Pelle – på fem et halvt år – og leverer årets hidtil morsomste, mest velskrevne og skarpest serverede revynummer. Figuren lavede hun også sidste år, hvor han var multiallergiker. Nu er han kureret, til gengæld har han lyttet lidt for godt efter når de voksne taler om andre, og han fyrer de frygteligste ting af; om skolelæreren, der er en bedrevidende møgkælling, om de satans sorte muslimer, Paradise Hotel og homoseksuelle. Det er afsindigt morsomt. Men også tankevækkende, for hvor meget af det skidt vi voksne lukker ud, suger vores børn ikke til sig?

Trine Gadeberg er næppe set bedre, og triumferer revyen igennem i den ene karakter efter den anden; som en velsyngende My Fair Mette (Frederiksen), som Lars Løkkes psykolog, geskæftig mor, der hjælper sin 67-årige søn med scorereplikker eller som valgsvindlende medlem af Klatteminde Byråd. Det er en imponerende præstation – og så har hun tilmed også instrueret.

Hun får god hjælp af et veloplagt revyhold; det samme, der i 2016 lavede ’årets bedste revy’. Der er en god chance for, at de gør det igen i år.

Farshad Kholghi er unik i sin rablende komik. Blandt andet som den thailandske iværksætter Louise Pingpong. Som en grotesk rød figur, der blot er kropskomik og skøre lyde, eller som Tyrkiets Erdogan á la den svenske kok fra Muppet Show.

Marie Mondrup har gennemslagskraft og en mere jordnær facon, der kommer godt til udtryk når hun personificerer vores allesammens bedste ven, Facebook, eller portrætterer den tolerante kvinde, der giver til Danmarksindsamlingen, fordi det er på tilpas afstand af hendes eget lille egoistiske smørhul. Og endelig er der Kim Hammelsvang. Mindre markant i årets revy, men stadig med vittige figurer; sammen med Kholghi som muslimske kvinder i burka, og som politisk korrekte svenske popsangere.

Politisk korrekt er det sidste Kerteminde Revyen er. De indleder med at give pokker i den shitstorm, deres plakat medførte, og synger, at ’mangfoldigheden vil altid vinde, her i Kerteminde’. Intet er dem helligt, alt er tilladt, så længe det serveres med et ironisk glimt i øjet. Traditionen tro medvirker direktøren Mads Nørby selv hist og pist, i år i en kort, men præcis kommentar til Peter Aalbæk Jensen, den sidste sexist på Zentropa.

Selvfølgelig er der svipsere her og der, men helheden er igen i år femstjernet fremragende.

HOT: Anarkiet, der blomstrer og næsten placerer Kerteminde i sin helt egen genre i dansk revy.

NOT: Den kvælende varme i salen – husk at drikke godt med vand!

”Kerteminde Revyen 2018”. Tekst og musik af: Carl-Erik Sørensen, Peter Bom, John Mogensen, Trine Gadeberg, Rasmus Søndergaard, Farshad Kholghi, Shu-bi-dua, Kasper Le Fevre, Jantzen & Aagaard, Rasmussen & Koch, Kim Hammelsvang, Frederick Loewe, Sune Krintel, Jacob Højlev Jørgensen, Søren Anker Madsen, Jan Svarrer, Yma Sumac, Henrik Blichmann m.fl.

Instruktion: Trine Gadeberg/Kasper Le Fevre. Scenografi: Anders Vesterholm, Koreografi: Peter Friis. Kostumer: Vibeke Valeur. Kapelmester: Peter Bom.

Medvirkende: Trine Gadeberg, Marie Mondrup, Kim Hammelsvang, Farshad Kholghi og Mads Nørby.

Spiller på Tornøes Hotel til 7. juli.

Foto: Emil Andrésen.