Bakkens Hvile 2018

Festligt, folkeligt og fornøjeligt. Bakkens Hvile er i år præcis som Bakkens Hvile skal være.

* * * *

Det er hverken nyt eller overraskende, men det er festligt og underholdende. Bakkens Hvile åbnede torsdag sin 141. sæson i sangerindepavillonen og årets show går den sikre vej. Ikke så mange overraskelser, ikke rigtigt nogle nyheder. Man har valgt at gå old school, med de go'e gamle, frække, søde og sjove sange, som stampublikummet elsker.

Der er dog én stamkunde mindre i år; Prins Henrik, der døde i februar i år, elskede at komme i Hvilen og slå sig løs, fri af hoffets trange bånd og stramme etikette. Han bliver hyldet efter pausen af Dot Wessman og Tina Grunwald i et nummer, som i al sin enkelthed bliver et meget rørende højdepunkt midt i alle de løsslupne, frivole løjer. 

Holdet består i denne sæson af de samme som de senere år. Direktøren for det hele Dot Wessman, Tina Grunwald, 'Frække' Lone Jensen og Sara Gadborg. Desuden kan man også opleve Ann Farholt, men da jeg var forhindret på premieren og først så forestillingen dagen efter, gik jeg glip af hende. 

Desuden må man bestemt ikke glemme Hvilens 'musikdirektør' Kenneth Sichlau, der med sit klaverspil er en vigtig motor for det gnidningsløse, velkomponerede og alligevel spontane show. Han kan, som kvinderne på scenen, repertoiret på fingerspidserne, og i det hele taget er spilleglæden en meget stor del af fornøjelsen. Man fornemmer virkelig en smittende glæde ved at formidle en underholdningsgenre, som nøgternt set burde været gået i glemmebogen for årtier siden, men som takket være entusiasmen, professionalismen og et eminent godt humør, er gået hen og er blevet en slags kult.

Der var faktisk overordentligt glædeligt at opleve, at publikum i Bakkens Hvide sådan en almindelig fredag aften, netop ikke var i plejehjemsalderen, men spændte vidt over primært grupper af mænd og kvinder fra 30-årsalderen på hyggetur i den grønne skov, ægtepar, vennepar, bøssepar, og et par familier eller tre. Næste år må jeg sørge for at få den yngre generation med mig i Hvilen; jeg tror faktisk de vil kunne lide det.

De senere år har Bakkens Hvile bevæget sig en smule i forhold til repertoiret. Der har været flere aktuelle revynumre i blandet de gamle frækkerter, men det er stærkt begrænset i år, hvor man er gået tilbage til en slags Bakkens Hvile Classic. Vi får både "Køb blomster, køb blomster", "Gå med i Lunden" og "Jeg har elsket dig så længe". Vi får et genhør med et stort, fyrigt Bakke-medley, der er de gamle sjoferter "Knud og Ebbe", "Så stritter den", "Sommernatten" og "Gummidragten" og nogle lidt nyere, og knapt så frække: "Mine mange mænd" og "Hævnens tango". Altsammen serveret med overskud og charme fra den lille scene.

Hver især spiller solisterne deres egen lille rolle i spillet, og den løfter de som de skal. Sara Gadborg har i nogle sæsoner nu været en gevinst for holdet, fordi hun med sin musicalskolede stemme løfter det vokale niveau, og så er 'frække' Lone Jensen bare ikke til at stå for. Dot Wessman og Tina Grunwald er måske ikke 30 år længere, men i de storslåede kjoler ligner de alligevel 'en million' - hver! - og så forstår de at servere repertoiret med tilbagelænet sikkerhed. Og så kan man altså, hvis man er heldig, også møde Ann Farholt, der er en skøn jazzsangerinde og som kan spille basun!

Bakkens Hvile er præcis som Bakkens Hvile skal være. Festlig, folkelig og meget underholdende.

"Bakkens Hvile 2018". Tekst og musik af: Kenneth Sichlau, Karen-Marie Lillelund, Mickey Pless, Bent Zinglersen, Robert Arnold, Frank Leon, Eric Christiansen, Børge & Arvid Müller, Kai Normann Andersen, Engelshardt & Mattray, Sigurd Barrett, Mogens Dam, Louiguy & Marguerite Monnot, Gideon Wahlberg, Poul Sørensen, Amdi Riis, Sune Gylling Æbelø og trad.

Instruktion & koreografi: Susanne Breuning. Pianist: Kenneth Sichlau.

Medvirkende: Dot Wessman, Tina Grunwald, Sara Gadborg, Lone Jensen og Ann Farholt.

Spiller udvalgte aftener og matinéer frem til 1. september i sangerindepavillonen Bakkens Hvile på Dyrehavsbakken.

Anmeldt 25. maj.