I støvet fra regnen

Sjælsrystende og hjertegribende drama om krigens usynlige ofre på Teater Grob i København. 

* * * * * *

Det er er sjældent , at der gives fuldt hus - 6 stjerner - men Magnus Iuel Bergs lille, intense enakter "I støvet fra regnen" rammer lige i hjertekulen, og spilles på Teater Grobs scene på Nørrebro med en sjældent set nerve af Martin Hestbæk og Paw Henriksen.

Alt er perfekt i denne opsætning. Fra Laura Rasmussens minutiøst autentiske Nørrebro-værtshus med billard, dartskive, slidt jukebox og de støvede mørkerøde vægge. Man ligefrem lugter ølsjatterne, der er spildt på gulvet, og fornemmer den tykke dyne af generationer uden rygepolitik.

Autenciteten bliver ikke mindre i Paw Henriksen og Martin Hestbæks portrætter af de to gamle soldaterkammerater, der mødes efter syv år. Veteraner fra Irak-krigen, og begge med dybe sår på både sjæl og legeme. Lassen (Hestbæk) har et ærinde med at sætte mødet op men sin gamle divisionsleder Quist (Henrikesen), men situationen udvikler sig anderledes end forventet, for begge mænd er mere fucked up af krigens traumer, end de måske selv er klar over.

Magnus Iuel Bergs manuskript til denne blot 70 minutter lange forestilling rummer vel ikke ét eneste overflødigt ord, ikke ét eneste letkøbt argument; de to mænd tager ikke stilling til om det var forkert, at gå i krig. Den ene er ganske vidst bragt i tvivl, den anden påtager sig stadig den professionelle soldats urystelige loyalitet. Men uanset om det var nødvendigt, at sende danske soldater til Irak, så er de selv ofre for grusomhederne. Hjemvendt til Danmark med PTSD, til skilsmisse, arbejdsløshed, eller til livslangt forbrug af antidepresive midler. Den heavy rock, Lassen engang elskede så højt, giver ham traumatiserende angstanfald, nu foretrækker han John Mogensens hyggelige socialrealisme og "Der er noget galt i Danmark".

Intensiteten i magtspillet mellem disse to sårede machomænd stiger indtil det når et klimaks, der er decideret hjertegribende i sin voldsomhed. Det er bestemt ikke for børn og sarte sjæle.

Per Scheel-Krüger har i sin instruktion formået at finde den helt perfekte balance, og ægthed, og han får de to skuespillere til yde hvad der må være deres livs præstationer.

Jeg har i hvert fald aldrig tidligere set hverken Paw Henriksen eller Martin Hestbæk bedre. Der spilles uden en eneste uægte tone. Imponerende på alle tænkelige måder. Ikke mindst set i lyset af, at Hestbæk overtog rollen for 14 dage siden, fordi den oprindelige skuespiller i rollen, Janus Nabil Bakrawi, pådrog sig en alvorlig skulderskade og derfor ikke var i stand til at gennemføre denne fysisk krævende forestilling.

"I støvet fra regnen" er bestemt ikke en 'hyggelig teateraften'. Det er ualmindeligt råt, og man forlader teatret med både hjertebanken og en tåre i øjenkrogen. Men det er sjældent oplevet bedre. Det er et must see.

"I støvet fra regnen". Af Magnus Iuel Berg.

Idé og instruktion: Per Scheel-Krüger. Scenografi og kostumer: Laura Rasmussen. Lysdesign: Sonja Lea. Lyddesign: Weronika Andersen.

Medvirkende: Paw Henriksen og Martin Hestbæk.

Spiller på Teater Grob til 5. maj.

Anmeldt 14. april (premiere).

Foto: Natasja Thiara Rydvald.