Cirkus Arena: Klovnen og kronprinsen, jagten på den forsvundne tåre

Sublime artister gør årets Cirkus Arena-forestilling til en stor oplevelse, og med Clemens Telling som ny vært får børneunderholdningen også et ekstra vitamintilskud.

* * * * *

Det er svære tider for den gode, gamle traditionelle cirkus. Benneweis og Dannebrog bliver hjemme og slikker sårene, mens de små Cirkus Arli og Baldoni, og Nordens største cirkus, Arena, fortsætter en hård kamp med stigende udgifter og øgede krav, og en måske generel holdning i befolkningen om at cirkus er en gammeldags og måske lidt forældet form for familieunderholdning.

Personligt elsker jeg cirkus, og har gjort det siden jeg som lille barn første gang var i Cirkus Benneweis på havnen i Aarhus. Mine egne børn er lige så begejstrede, måske især nu, hvor de er blevet store. 

Børnene er og bliver nøglen til cirkus' fortsatte eksistens, og det er vel ingen hemmelighed, at moderne børn hurtigt bliver kræsne når det kommer til underholdning. Derfor har Cirkus Arena taget skridt til, at skabe en ramme omkring forestillingerne, der appellerer til de mindre børn. I år med rapperen Clemens som den helt centrale figur. Han har skrevet, instrueret og kreeret den rammefortælling om klovnen (ham selv), kronprinsen (Patrick Berdino, barnebarn af cirkusdirektør Benny B.) og jagten på den tabte tåre, der binder hele årets forestilling sammen. Det er han sluppet vældigt godt fra, selvom det bliver lidt langt og omstændeligt ind i mellem, og selvom det er åbenlyst at replikker ikke er det andet cirkusbarnebarn, Oliver Berdinos spidskompetance. Han må nødtvungent påtage sig rollen som den gamle cirkusdirektør, men trives tydeligvis bedre, når han springer badut i trampolin. Jeg tror, at historien fanger de mindre børn, og vi andre lever med den af én eneste årsag: De artistnumre, der fylder forestillingen udenom rammehistorien, er af en helt anden verden. De er fremragende!

Første nummer er "Månevandrerne", hvor den ungarske veteran Laszlo Simet og to kvindelige artister, udfordrer tyngdeloven og udfører formidabel balanceakt på en bevægelig vægtstang. Det er smukt, og virtuost dygtigt. 

Næste nummer er ukrainske Bingo Cirkus Theatre; otte smukke unge kvinder, der både danser og laver akrobatik, her hængende i et slør ned fra teltkuplen. Halsbrækkende og helt klassisk artisteri med et meget moderne udtryk.

Så er der Patrick Harrison og hans fire, dresserede hunde. Blandt andet en særdeles charmerende fox terrier. Et sødt og hæsblæsende nummer, og det er ikke sidste gang, det bliver hæsblæsende.

Helt eminent er antipodisten Jan Navratil. Et tjekkisk verdensnavn, som tidligere har optrådt med Benneweis. Liggende på ryggen jonglerer han med fødderne og nummerets klimaks er når han gør det med et seks meter højt stativ og en bold. Fremragende!

Intet cirkus uden heste. Dem står Laura Berdino, svigerdatter i dynastiet, for i første akt, hvor hun præsenterer otte, smukke araberheste i dressur. Ok, det er set bedre og var måske lidt  rodet til premieren, men smukke er de, kvinden og hestene. I anden akt er det så endnu et barnebarn, Chantelle Berdinos tur til at dressere heste, denne gang enkeltvis og ridende, og det er glimrende.

Der er to numre mere inden pausen. Husklovnen Jimmy Folco hiver publikum med ind i manegen og udsætter dem for uhyrligheder. Det er ikke min kop te, men det skal indrømmes, at det fungerer. Man skriger af grin. 

Til gengæld nærmest skriger man af begejstring over solotrapez artisten Alexander Lichners fænomenale nummer, der afslutter første afdeling. Med en kombination af styrke, elegance og ynde udfører han de mest utrolige tricks højt oppe under kuplen, og tager stikket hjem, når han til sidst hænger med hovedet nedad og kun har fat med hælen! Sikken et nummer!

Efter pausen fortsætter det tårnhøje niveau med rumænske Trio Angelis, hvor en kvinde laver saltomortaler på en elastisk barre, holdt af to stærke mænd. Russisk barre hedder det, og den afsluttende firedobbelte salto er toppen af kransekagen.

De mange artister har klovnen Jimmy Folco været med til at booke. Det har han virkelig et godt øje for, så man kan godt se i gennem fingre med, at hans egen indianer entré sammen med Jan Navratil er forestillingens eneste reelle svipser, for lige efter det kommer den hæsblæsende, mexikanske humørbombe Juan Pablo Martinez i manegen for at jonglere og han er et festfyrværkeri af energi med Cristiano Ronaldo-hår og tonsvins af charme. 

Charme er der også masser af, når Bingo-pigerne igen gør deres entré med et elegant nummer, der kombinerer dans, tøndebånd, håndstandsakrobatik og trapez på én gang. Det er måske ikke verdens største nummer, men det er moderne og ungt i udtrykket og har masser af energi.

Den samlende historie om klovnen og kronprinsen får naturligvis en lykkelig slutning, og forestillingen afsluttes med noget, der vel bedst kan betegnes for et politisk statement; nemlig Cirkus Arenas tre afrikanske elefanter Lara, Djungla og Jenny og deres dygtige domptør Rudi Althoff.

Det er blot seks dage siden, det blev besluttet, at forbyde de sidste 'vilde dyr' i Cirkus herhjemme, dog først med effekt for Arena i løbet af tre-fem år. Personligt vil jeg have det svært med cirkus uden elefanter, og det er noget vås at de prægtige dyr ikke har det godt. Elefanter er meget kloge dyr, og disse dyr er i øvrigt ikke det mindste 'vilde'. De er født til det job, de udfører, og de gør det med en ynde, der burde være naturstridig for så store dyr.

Det er 63. sæson Cirkus Arena er på landevejen. Forude venter en lang turné, hvor 110 byer skal besøges. Publikum - store såvel som små - kan glæde sig. Årets forestilling er fremragende, intet mindre. 

"Cirkus Arena - Kloven, kronprinsen og jagten på den tabte tåre".

Tekst, koncept og instruktion: Clemens Telling. Kapelmester: Alex Bosic.

Spiller på cirkuspladsen på Bellahøj til 15. april. Derefter landsturné til 110 byer.

Anmeldt 28. marts (premiere).

Forestillingsfoto: Christian Warrer.