Underkastelse

Vedkommende, tankevækkende og intens monolog baseret på Michel Houellebeqs kontroversielle roman på Betty Nansen Teatret.

* * * *

Der er godt gang i monologerne i det københavnske teaterliv. "Suffløren" på Folketeatret, "Manning er fri" på Mungo Park og til dels "Jeanne D'arc" på Republique. Og nu også "Underkastelse" på Betty Nansen Teatrets store scene på Frederiksberg Allé.

Alle fire vedkommende og interessante forestillinger med masser af kvalitet i både tekst og kunstnerisk udførelse, men forhåbentlig er de mange monologer ikke også et udtryk for at teatrene ikke har råd til andet; det ville være synd og skam.

"Underkastelse" er en dramatisering af den franske forfatter Michel Houellebeqs meget omtalte og stærkt kontroversielle roman, om et Frankrig i voldsom politisk forandring, bare en lille håndfuld år frem i tiden i 2022, fortalt gennem en mandschavinistisk litteraturprofessor ved Sorbonne. Et omfattende litterært værk, kogt ned til omkring halvanden times monolog. Kan det overhovedet lade sig gøre? Ja, det kan det i overraskende grad. "Underkastelse" kan sagtens ses uden forudgående kendskab til romanen, og det er vel i sig selv en præstation af Anja Behrens, som både har instrueret og forestået dramatiseringen i samarbejde med dramaturg Karen-Maria Bille. Behrens har haft et særligt øje for romanens kvindesyn; hovedpersonen Francois er omgivet af kvinder, uden en egen, selvstændig stemme i samfundet, og mest beskrevet som objekter. Blandt andet sådan her: "Hendes baller og bryster var reduceret til slatne og hængende, indskrumpede hudlapper. Hun ville aldrig igen kunne betragtes som en genstand for begær".

Francios har intet reelt indhold i tilværelsen. Hans arbejde interesserer ham ikke, han lever af færdigretter og har flygtige seksuelle forhold til unge studerende, og når de slipper op, til YouPorn på sin 27 tommers iMac skærm. On/off bolleveninden Miriam skal helst bare give ham et blowjob, så er han tilfreds. Om hun også er det, interesserer ham ikke. Francois er ikke verdens mest sympatiske menneske, det tror jeg alle kan blive enige om.

Hans verden forandrer sig, da et fremtidigt fransk præsidentvalg får den chokerende udgang, at socialisterne vælger at pege på det fremstormende Det Muslimske Broderskabs karismatiske leder Ben Abbes som ny præsident, ene og alene for at undgå at højreekstremisterne Front National med Marine le Pen kommer til magten. Ben Abbes får hurtigt skabt store forandringer og indfører en slags Sharia-light i Frankrig; kvinderne fjernes fra arbejdsmarkedet, folk skal bære muslimsk klædedragt og for at undervise på universitetet skal man konvertere til Islam. I dobbeltmoralens hellige navn, må man stadig gerne drikke vin og alkohol, bare man gør det bag lukkede døre. Konverteringen er umiddelbart en succes, både kriminaliteten og arbejdsløsheden falder voldsomt, og det intellektuelle Frankrig underkaster sig forholdsvis let, mens der samtidig er borgerkrigslignende tilstande i gaderne, hvor højrenationalisterne er på barrikaderne til kamp mod islamiseringen. Ateisten Francois mister sit job, men da han bliver tilbudt det tilbage, til en generøs gage og med udsigten til at få flere koner - en på 40 til at lave maden og en på 15 til 'det andet' -  blot mod at konvertere, slår han til. Det er krasse sager. Et stært nationalistisk opråb om faren ved en islamisk samfundsovertagelse. Røster som bestemt også har et publikum her i landet, selvom enhver sammenligning med Frankrig lige på det område er stærkt overdrevne. 

Det er altså stærke sager, den glimrende, kontroversielle og tankevækkende tekst byder på. Serveret på halvanden time bliver det en usædvanligt intens teateroplevelse. 

Anja Behrens har i Lars Brygmann en særdeles teknisk dygtig skuespiller til rollen som Francois. Som type kan man sagtens se Brygmann for sig som små-arrogant, tør fransk litteraturprofessor. Hun har ladet han omgive af et tavst kvindekor, der både agerer bly studiner, sexobjekter i sort lingerie med nonnekappe og burka, et vældigt godt scenebillede og en dramatisk effekt, der suppleres strålende med et overdimensioneret kors og et markant lys- og lyddesign.

Lars Brygmanns præstation er for så vidt også imponerende. Sikkert, dygtigt. Men han er også lidt for en-dimensionel i sit spil. Især når han i perioder også spiller andre roller i persongalleriet omkring Francois; den jødiske veninde Miriam, kolleger af begge køn på universitetet, efterretningsagenten og Universitetsdirektøren med de mange koner. I disse sekvenser fungerer Brygmann mindre godt. Måske havde det været en bedre idé, at løse situationen med endnu en skuespiller til alle de andre roller, præcis, som man har gjort det i "Jeanne D'arc" på Republique.

En sammenligning mellem de to forestillinger ligger i øvrigt lige til højrebenet; den ene handler om en glødende feminist omgivet af et mandskor, den anden om en skamløs mandschauvinist omgivet af et kvindekor. Det er lige før man kunne spille de to forestillinger i forlængelse af hinanden og transportere publikum i busser mellem Østerbro og Frederiksberg i pausen! 

"Underkastelse". Baseret på en roman af Michel Houellebeq. Oversættelse: Niels Lyngsø. Dramatiseret af Anja Behrens.

Instruktion: Anja Behrens. Sceneografi og kostumedesign: Nathalie Mellbye. Komponist: Ida Jacobsen. Lysdesign: Christian Alkjær.

Medvirkende: Lars Brygmann og otte kvinder i et tavst kvindekor.

Spiller på Betty Nansen Teatret til 7. april.

Anmeldt 17. marts (premiere).

Forestillingsfoto: Emilia Therese.

Spiller