Catch me if you can - The Musical

Musikalsk swingende og meget underholdende svindlermusical på Odense Teater.

* * * * *

Er der noget, der kan få publikum i teatret i disse år, så er det musicals. Så der ikke noget at sige til, at alle forsøger at lave en musical ud af alt, og at alle er på udkig efter hvor de kan finde deres niche i musicalbilledet.

Vi ved, at de kan det til nærmest skræmmende perfektion i Fredericia, på Det Ny Teater i København og i de bedste af Tivolis opsætninger, og det lykkes også ganske godt ude på landets større scener.

Senest på Odense Teater med "Catch me if you can - The Musical". Vedhæftningen 'The Musical' indikerer, at her er tale om (endnu) en musicalisering af et andet forlæg. I dette tilfælde af gavtyvefilmen "Catch me if you can" fra 2002, der havde Leonardo DiCaprio og Tom Hanks i hovedrollerne, som svindleren Frank Abagnale Jr. og hans evige forfølger, FBI-agent Carl Hanratty, og som i øvrigt kastede en Oscar-nominering af sig til Christopher Walken i rollen som Abagnales fordrukne far. De tre roller spilles - og synges - på Odense Teater af gæsten Laus Høybye og to af teatrets egne faste støtter, Claus Riis Østergaard og Anders Gjellerup Koch, der mere en bare ganske godt træder i de tunge drenges fodspor.

Filmens musik af legendariske John Williams blev iøvrigt også Oscar-nomineret, men det er ikke den, der benyttes i musicalen. Her har amerikanerne Marc Shaiman og Scott Wittman (sangtekster) taget over, og gennemkomponeret et særdeles iørefaldende big band jazz og bossanova-swingende musikalsk lydspor. Det er også dem, der sammen lavede "Hairspray", og mon ikke vi kommer til at høre fra dem i fremtiden. De arbejder nemlig på en helt ny musicalversion af "Mary Poppins" for Disney.

Det er meget godt set, at lave en musical ud af den angiveligt autentiske historie om drengen Frank Jr., der stikker af hjemmefra efter forældrenes skilmisse, og svindler og bedrager sig gennem sit unge liv så det er en fryd, samtidig med, at det på behændig vis og ledsaget af en god portion held, lykkes ham at holde det jagtende kobbel af FBI-agenter med chefen Hanratty stangen. Ikke mindst fordi det jo ligger nærmest lige til højrebenet med sådan en moderne 'Les Miserables'-historie om skurken, som helten, og politimanden som skurken, og deres på mange måder forbundne liv. Her ender det endda med, at de to bliver venner, og selvom ikke alt går lige efter bogen, får vi den happy ending, som amerikanerne så gerne vil have.

"Catch me if you can - The Musical" er på alle måder en meget amerikansk musical. Musikalsk ekstremt velfungende og elementært underholdende. Rolf Heims instruktion forsøger at pille lidt ved mainstream-fornemmelsen ved at lade det hårdtarbejdende ensemble, der virkelig slider for lønnen, være en del af scenografien og agere møbler, biler, bardiske med videre. Det er ikke videre heldigt, og skaber til tider mere uro og forvirring end godt er; ikke mindst i et helt afgørende sangnummer i forestillingen "Hjem er hvor du er", hvor svindleren vælger at droppe sit hidtidige liv for at slå pjalterne sammen med den kønne sygeplejerske, Brenda. Her skaber ensemblet så megen uro omkring sangen, at fokus risikerer at forsvinde. Uheldigt.

Frank Abagnale Jr. svindler med hjemmelavede checks, og udgiver sig for at være alt fra Pan Am pilot til læge og advokat ved hjælp af en ukuelig optimisme og afsindig frækhed. Han og faderen synger historien om de to mus, der falder ned i en krukke med mælk, og mens den ene synker til bunds, svømmer den anden rundt og rundt indtil den til sidst har gjort mælken til smør og kan kravle op. Senior er den første mus, junior den anden. Et gennemgående tema i historien, der midt i alt det sjove og underholdende bestemt også rører ved begreber som svigt, savn, ensomhed og utilstrækkelighed.

Laus Høybye er med sit drengede udseende ideel til rollen som Frank Jr. og han spiller den med masser af energi og overskud, omend man ind i mellem har lidt svært ved at se det karakteren jo også er; en kynisk kvindebedårer og manipulator. Han er mere sød og nuttet end fræk og flabet, men ok, den type, er der også nogle, der falder for. Vokalt leverer han en fremragende præstation. Hans modstander, Carl Hanratty, spilles glimrende af Claus Riss Østergaard, der veksler fint mellem det hårdkogte og det bløde, og som ligeledes swinger godt sammen med det i øvrigt udsøgt velspillende Tip Toe Big Band. I rollen som den unge pige giver nyuddannede Cecilie Gerberg indtryk af både slagkraft og sødme. Og hendes store afsluttende sangnummer "Flyv, flyv din vej" leveres med vokalt overskud og dyb indlevelse og bliver et højdepunkt i forestillingen. Anders Gjellerup Koch er ligeledes glimrende som den mislykkede far, og så funkler Natalí Vallespir Sand som fransk femme fatale-mor, Betty Glosted og Peter Gilsfort i deres små roller. Det unge ensemble er som nævnt kommet på overarbejde. De leverer det med stærk energi og sexet fysik.

Det er altid en udfordring, når film flyttes til scenen, og her har man valgt at 'krydsklippe' de mange skiftende scener ved hjælp af en effektivt fungerende drejescene, en centralt placeret cylinder, der mest af alt ligner et kommunalt vandværk. Det er decideret grimt, og dækker tilmed for udsynet til big bandet, der anes i baggrunden. Den skal scenografen Sisse G. Jørgensen ikke have ros for. Til gengæld vil jeg så rose hende for de tidsfaste kostumer og den velfungerende udnyttelse af øjebæ'en.

Odense Teater leverer i høj grad varen med "Catch me if you can - The Musical", der er underholdende og musikalsk swingende fra start til slut, og fortjener de fem stjerner trods de enkelte skønhedsfejl.

"Catch me if you can - The Musical". Manuskript: Terrance McNally. Musik og snagtekster: Marc Shaiman og Scott Whitman. Oversættelse: Henrik Lykkegaard.

Instruktion: Rolf Heim. Scenografi og kostumer: Sisse G. Jørgensen. Koreografi: Peter Friis. Kapelmester: Torben Sminge.

Medvirkende: Laus Høybye, Claus Riis Østergaard, Cecilie Gerberg, Anders Gjellerup Koch, Natali Vallespir Sand, Betty Glosted, Peter Gilsfort, Sara Gadborg, Mikkel Bay Mortensen, Joakim Lind Tranberg, Joakim Skovgaard, Rasmus Grant Henriksen, Sofie Akerø, Line Staun Jensen, Terese Agnete Christensen, Niels Skovgaard Andersen og Steffen Hulehøj Frederiksen.

Premiere 8. februar. Spiller på Odense Teater til 14. marts.

Anmeldt 9. februar.

Forestillingsfoto: Ard Jongsma