Jan Gintberg red(d)er verden

Med højtråbende energi leverer dansk comedys grand old man en god times morsom og intelligent stand up indtil han løber tør for materiale

* * * *

Jan Gintbergs nye show er lidt som et skænderi i et dysfunktionelt ægteskab; den, der råber højest vinder!

Jan Gintberg var med fra starten da stand up comedyen kom til Danmark. Og han er still standing up. Stadig morsom, stadig med masser af energi og stadig med den samme, karakteriske stemmeføring, som da han for en menneskealder siden råbte vrede uforskammetheder i megafon ud af vinduet på det hedengangne radiohus og sammen med blandt andre Casper Christensen skabte en form for kult indenfor dansk underholdning.

25. januar havde han premiere på sit nye show - jeg ved ikke hvor mange det med årene er blevet til - og lige siden har han optrådt for fulde huse på Bellevue Teatret i Klampenborg. Dér er han et par dage endnu inden turen går rundt til hele landet, og det fortsætter i følge hjemmesiden til engang langt ud på efteråret.

Der er stadig et publikum til dansk stand up. Der er stadig et publikum til Jan Gintberg. Og der er stadig liv i de halvgamle klude.

Jeg kan ligeså godt indrømme, at stand up scenen aldrig for alvor har haft min interesse. Jeg synes, for at være helt ærlig, ikke, at niveauet gennem årene har været særlig højt. Med ganske få undtagelser. Jan Gintberg er én af dem. I hvert fald har jeg altid i de forholdvis små doser, jeg har indtaget via tv, syntes at Gintberg har besiddet en udefinerbar stage personality der har adskilt ham fra hoben af wannabee komikere uden meget andet talent end modet til at turde stille sig op.

Han kan noget, de færreste andre i branchen kan; han kan noget med at interagere med mennesker, med sit publikum, med sine omgivelser. Når man oplever ham i diverse afskygninger af Gintberg på kanten, ser man det tydeligst, om end det er redigeret for tv. Det er Anders Agger er speed, men med lidt af de samme kvaliteter. Han kan det samme på scenen. Det er en fornem evne at have.

Gintbergs nye show hedder "Red(d)er verden", altså med ét 'd'. Ikke noget med at frelse noget her, selvom showet starter med, at komikeren stiger frem fra gulvet i en røgsky som en anden Messias. Men han har holdninger til den absurde verden vi lever i; til miljøet og klimaet, både det rigtige klima, og det klima, der findes i den digitale verden med Skoleintra, Twitter og Mads og Monopolet. Holdninger til flygtninge, muslimske fundamentalister og til vores allesammens brølende mangel på ambition og vision, personificeret ved Lars 'Jysk' Larsen, når det kommer til forholdet til kvalitet og livsindindhold.

Første afdeling af showet er særdeles veloplagt; Gintberg kommer vidt omkring. Han når at præsentere sig som både humanist, når han fortæller om at være mentor for en flygtning i et halvt år og blive kaldt 'landsforræder' for at være det. Og han erklærer sig som feminist, altså lige indtil fribløderne kom på banen. Og han joker sprælsk med danskhedens fem søjler med hygge som en grundsten og svinekødet som vores totem. Vil du være med i hulen, Mulle, så smag på den frikadelle!

En lille times tid varer første afdeling, hvor Gintbergs erfaring også kommer til udtryk i rap improvisation med et stakkels par, der kommer for sent, og når scenografiens to overdimensionerede Iphone-skærme pludselig begynder at leve deres eget liv, og slet ikke viser de billeder de skal. Materialet er her i første afdeling godt nok til, at råberiet, det evindelige råberi fra scenen, ikke generer indtrykket og irriterer sarte ører.

Det er så ikke tilfældet efter pausen. Her pustes en kolossal globus op midt på scenen, placeret i munden på gavflaben Gintberg. Men ligesom det er tilfældet med de to Iphone-skærme i scenografien, er det som om der ikke er nogen egentlig idé med den. Jo, der tales - nej, råbes - om Moder Jord som et stort, surrealistisk kunstværk, om respekt for kvinden og udsigten til et globalt matriarkat, men materialet vander langsomt ud. Ligesom isbjergene på polerne smelter, smelter materialet. Det er stadig sporadisk morsomt, men med stadig mindre substans. Og pludselig er det slut. Sådan lige uden videre. Ikke som et skrigende klimaks eller en buldrende eksplosion. Bare slut. Som når en olding stille sover ind efter et langt og levet liv.

I takt med at materialet svækkes, skrues der op for lydstyrken, eller også virker det bare sådan, og så må jeg altså indrømme, at råberiet bliver for meget for mig. Sådan er det givetvis ikke for de 10.000'er af dedikerede Gintberg fans, der har købt billet til showet på den forestående lange turné, så lad det ligge.

Gintbergs show redder ikke verden, men han reder en fin midterskilning, med en lille krølle på toppen, og det er ikke så ringe endda.

"Jan Gintberg red(d)er verden". Idé og tekst: Jan Gintberg med input fra Sebastian Dorset og Michael 'MC' Christiansen. Scenografi: Marianne Junge.

Premiere på Bellevue Teatret i Klampenborg 25. januar. Spiller til og med 10. februar. herefter Danmarksturné til engang i slutningen af september.

Anmeldt 8. februar.