I sidste øjeblik

Lisbet Dahl sprudler i rollen som ældre enke i Folketeatrets søde komedie om kærlighed og venskab lige før lukketid. ANMELDELSEN BRINGES OGSÅ PÅ BT.DK

* * * *

Det er egentlig synd og skam, at Lisbet Dahl ikke spiller så forfærdeligt meget andet på teaterscenerne end den årlige Cirkusrevy. For hver gang hun gør det, ser vi hvor god og naturlig en skuespiller hun er. Her bliver ikke spillet komedie, det er sgu den ægte vare; fra hjertet, med sjæl- og livfuldhed.

Således også i den sveske komedie ”I sidste øjeblik” på Folketeatret, hvor hun har hovedrollen som Marianne. Enke gennem en del år, med god pension og gode vaner. Der er ingen grund til at spare på vinen og dens kvalitet. Livet er til for at blive nydt. Men alderdommen er begyndt at tynge. Der bliver ærligt talt lidt ensomt i kæmpelejligheden, der godt kunne ligge på Østerbro, og hvor overlægemandens skygge stadig hænger lidt i tapetet. Kroppen er også begyndt at drille, og Marianne er ved at udvikle sig til lidt af et gammelt brokkehoved. Kender vi typen? Det tror jeg nok, vi gør!

En gang om ugen kommer veninderne på besøg til den ugentlige frokost med efterfølgende bridge, og en dag har de Per med. Nybagt enkemand og fætter til Anne Louise, der har kronisk vrøvl med maven og hverken tåler sushi eller sort kaffe, men til gengæld må tåle sin mand Bo, der trods sin høje alder stadig er i besiddelse af et vældigt libido. Ham ser vi ikke, men vi ser ham for os. Den anden veninde er Solveig, som har en godt øje til enkemanden- ja, til mænd i almindelighed.

Marianne får besøg af den unge homoseksuelle handyman Stefan fra kommunen, der er god til at skrue pærer i loftslamperne, men som også helt banalt, er god at snakke med. Der udvikler sig en varmt venskab mellem det umage par, og Stefan bliver en del af kvintetten på en måde, som ikke skal afsløres her, men som i hvert fald undervejs når at forarge både den bonerte Anne Louise og Mariannes voksne og fortravlede datter, der kun lige har tid til korte besøg i pauserne i sine konferencer.

”I sidste øjeblik” er skrevet af den anerkendte svenske forfatter og dramatiker Carin Mannheimer, der skrev stykket da hun selv var 77 år. Den noget yngre Sebastian Dorset står for den vellykkede danske oversættelse, der giver frit løb for masser af kvikke og vittige one-liners, som vi kender dem fra måske især amerikanske sitcoms. Det er morsomt uden at være plat, og uden, at forestillingen mister sit hjerte og sin varme.

Det er Lisbet Dahl, der stråler klarest i sit portræt af Marianne, men der spilles bestemt også fint i rollerne omkring hende. Især af Sonja Oppenhagen som den sarte Anne Louise, ligesom Elsebeth Steentoft leverer sin aldrende sexbombe Solveig a la Hyacint Buckets mandefortærende søster Rose i ”Fint skal det være”. Joen Bille er enkemanden Per, og Søren Bang Jensen er decideret kær som hjemmehjælperen, der vokser som menneske i selskab med den gamle rappenskralde. I den lille rolle som datteren får man et gensyn med Jeanette Binderup-Schultz.

Forestillingen rammer lige i hjertet af sit kernepublikum, der på denne torsdag aften formentlig havde samme aldersgennemsnit som dem på scenen; der var dæleme ikke mange under 40 i salen. Tempoet er bestemt ikke forhastet, men med en sublim Lisbet Dahl i spidsen er det en rigtigt god teateroplevelse.

”I sidste øjeblik”. Manuskript: Carin Mannheimer. Oversættelse: Sebastian Dorset.

Instruktion: Christoffer Berdal. Scenografi; Marianne Nielsson.

Medvirkende: Lisbet Dahl, Sonja Oppenhagen, Elsebeth Steentoft, Joen Bille, Søren Bang Jensen og Jeanette Binderup-Schultz.

Spiller på Folketeatrets store scene til 18. februar.

Anmeldt 4. januar.