Noget om helte

Halfdan Rasmussens henrivende tosserier bliver til et pudsigt teatershow på Nørrebro, som har lidt svært ved for alvor at fænge.

* * * *

Hen mod slutningen af Nørrebro Teaters "Noget om helte", står ensemblet iklædt pelse og 'månestrålehatte' og synger en linje, der meget godt indrammer de forudgående to timer.

Underligt hvad man har set

Underligt hvad man har nået

Det er virkeligt underligt. En poetisk teaterkoncert for cello og slagtøj, folkekor og slapstick komik. En hyldest til ordekvilibristen Halfdan Rasmussen, baseret på hans samlinger af Tosserier, der udkom fra 1951 og frem, i alt syv samlinger. 

Forestillingen er en musikalsk hyldest til den finurlige digter. Dramatiseringen af digtene er skabt af den unge, debuterende instruktør Johan Sarauw. En stor opgave at blive kastet ud i, for nok er ordene skønne, vittige, underfundige og eftertænksomme, men egentligt dramatiske er de ikke. Det har givetvis ikke været nemt at skære den samlende ramme til, og jeg synes heller ikke, at det lykkes fuldt ud. 

"Noget om helte" er langt hen af vejen både sød, sjov og charmerende, men også af og til nærmest irriterende. 

Alle på scenen er Halfdan'er; de fire skuespillere, det tolv m/k store folkekor og de to musikere. Det giver sjove billeder. Når fire Halfdan'er på stribe agerer hinandens inspiration og på skift hitter på rim og remser, eller når endnu en lille ny Halfdan fødes med adskillige fødselshjælpere. 

To helt nyudklækkede skuespillere får deres debut her; Anne Sofie Wanstrup, uddannet fra Scenekunstskolen i København i år, og Albert Stein Ankerstjerne, uddannet fra Aarhus. Han markerer sig især med en morsom kropslig og fysisk komik, som måske nok får lov at tage lidt overhånd, mens hun har noget skævt og skørt over sig, der passer rigtigt fint til dette løjerlige univers. Det er to lovende debuter.

Overfor dem står de langt mere rutinerede Stine Stengade og Henrik Lykkegaard, hvor sidstnævnte for alvor spiller på sin revyerfaring og plastiske mimik. Han kan trække smilet og latteren ud af ingenting, og det Halfdanske univers synes at passe ham perfekt. Hun skaber en stribe fine små, mærkværdige figurer. Det er altsammen udmærket.

Når "Noget om helte" alligevel ikke helt lykkes, er det fordi forestillingen for ofte går i tomgang. Det er som om nogle af de vildeste slapstick-numre er lagt ind for at give kunstigt åndedræt til en forestilling, der flere gange er ved at miste pusten. Ofte tager løjerne endda for meget fokus fra det, som er denne forestillings allerstørste kvalitet; ordene.

Adi Zukanovic har komponeret og arrangeret helt ny musik til Halfdan Rasmussens digte og skaber med sin brug af cello og slagtøj et velklingende, poetisk univers. Musikerne Ida Nørby og Mads Forsby udfylder rollerne strålende. Frederikke Dalums scenografi centrerer sig om en gøglervogn og drejescenen, men forekommer måske nok lige lovlig skrabet.

Bid for bid er "Noget om helte" sine steder nærmest henrivende, men som helhed har forestillingen vanskeligt ved at fænge. Den fjerde stjerne hænger og dingler i en juleguirlande. 

"Noget om helte".

Tekst: Udvalgte digte af Halfdan Rasmussen. Manuskript: johan Sarauw. Musik: Adi Zukanovic.

Instruktion: Johan Sarauw. Scenografi og kostumer: Frederikke Dalum. Koreografisk konsulent: Kasper Ravnhøj.

Medvirkende: Henrik Lykkegaard, Stine Stengade, Anne Sofie Wanstrup, Albert Stein Ankerstjerne, Ida Nørby (cello), Mads Forsby (percussion) og Nørrebro Teaters Folkekor.

Spiller på Nørrebro Teater til 14. januar.

Anmeldt 8. december (premiere)

Foto: Büro Jantzen.