3 skuespillerbiografier: Den gode, den jævne…og den grusomme

Der er her i november udkommet ikke færre end tre biografier om/af kendte danske skuespillere, der alle har det til fælles, at de primært gør sig indenfor underholdningens verden. Samtidig overlapper historierne i de tre bøger i et vist omfang hinanden, da Lisbet Dahls, Klaus Paghs og Per Pallesens veje i den grad har krydsedes gennem årene.

Den bedste af de tre er så afgjort ”Lisbet Dahl – Undskyld, jeg blander mig”, der er skrevet af de to erfarne teaterjournalister Rikke Rottensten og Jacob Steen Olsen. Det lykkedes dem at fange revydronningen fra Bakken lige på kornet, og bogen fortæller let og perlende om et langt liv på teatret. Nu kan man sige, at Lisbet Dahl måske ikke er den sværeste at få til at tale åbent og ærligt om livets lys- og skyggesider. Alligevel synes jeg, at det er lykkedes at tegne et ærligt portræt, der stikker væsentligt dybere end blot et åbenhjertigt ugebladsinterview, som Lisbet har lavet så mange af. Især de kapitler, der handler om hendes arbejdsmetode som revy- og teaterinstruktør er spændende, fordi vi her bliver taget med ind i maskinrummet bag den vel nok største succes i underholdningsteatret, Cirkusrevyen. Et emne, som sjældent afdækkes i de interviews, som Lisbet har givet så mange af, at de anekdotiske, private og personlige fortællinger næsten alle sammen synes at være nogle man har hørt før.

Jo, Lisbet Dahl fortæller også om sine mænd i bogen, og om alle sine børn, men aldrig udleverende og hele tiden med kærlighed. Også, når kærligheden pludselig ikke er så kærlig mere. Bliver det en lille smule overfladisk, når der fortælles om, hvad der for de fleste ville være en alvorlig livskrise, og det rundes af med et ’men sådan er det’ ? Det kan man godt sige, men det fortælles faktisk meget direkte i indledningen, at Lisbet Dahl er et menneske, der ikke dvæler for længe ved det negative, men fremhæver det positive og går videre i livet derfra, en erfaring eller to rigere. Det er interessant at læse om hendes fascination af det overnaturlige, hendes opfattelse af sig selv som synsk, og hendes erfaringer med det okkulte. Jeg mindes faktisk engang, hvor premieren på en Cirkusrevy var sat til et sent, skævt tidspunkt på grund af et eller andet overtroisk hos Lisbet, men lige den historie får vi nu ikke. Der må også have været mange at vælge imellem, og det må have været en stor opgave at sortere. En opgave, de to forfattere synes at have løst aldeles fortræffeligt.

Man kan roligt købe ”Lisbet Dahl – Undskyld, jeg blander mig” og lægge under juletræet i pænt papir. Det er ikke en bytter.

Lisbet Dahl: ”Lisbet Dahl – Undskyld, jeg blander mig” fortalt til Jacob Steen Olsen og Rikke Rottensten. Berlingske/People’sPress. 313 sider. 300 kr. *****

Også Per Pallesen bliver portrætteret i en stor og omfattende biografi, skrevet af Anne-Sofie Storm Wesche, der er erfaren i den slags. 

Ligesom det er tilfældet i Lisbet Dahl-bogen, er der også her fokus på det gode i livet. Ganske vist kommer Per Pallesen også kortvarigt ind på alvorlige emner som skilsmisse og depression, men det bliver aldrig for alvor reflekterende, højst konstaterende. Og så kan det undre, at hans mellemste ægteskab fuldstændigt forbigås og ikke nævnes med ét eneste ord. Det kan der selvfølgelig være alle mulige årsager og gode grunde til, men jeg synes, at når man skriver sin biografi, så må man nødvendigvis fortælle hele historien.

Per Pallesen bruger uendeligt mange sider på at remse op af roller han har spillet, og kolleger han har spillet sammen med, uden nogen egentlig dybere mening. Vi får at vide, at forestillinger var ’gode’ og ’succeser’, eller ’ikke lykkedes’ og ’blev fiaskoer’, men nærmest ikke hvorfor netop den ene forestilling lykkedes, og den anden ikke gjorde. Det gør desværre lange passager i bogen noget kedsommelige og bliver nogle, man nærmest skøjter igennem. Der er også passager, hvor man fornemmer, at det er gået lige lovligt stærkt med at få fortalt og skrevet, så stærkt, at grundig korrektur er gået fløjten.

Titlen ”Eventyret venter om det næste hjørne” virker måske ikke helt i sync med bogens generelle indhold og sproglige tone, selvom det skrives i indledningen, at det ligger i Per Pallesens lyse livssyn. Og i forlængelse af dette kan det godt ærgre mig lidt, at Pallesen ikke går mere i dybden med for eksempel de store økonomiske udfordringer han havde som direktør for Lorry, hvor restauratørerne vist nok snød ham så vandet drev, eller om sine dybere tanker omkring den for mange uforståelige ’fyring’ (reelt en kontrakt, der ikke blev forlænget) fra Nørrebro Teater. Man kan også mene, at de mange år med Hjørring Revyen omtales for overfladisk, ikke mindst hvorfor han til sidst valgte at rejse. Deri må ligge stærke følelsesmæssige overvejelser, som havde været langt mere interessant læsning end endeløse opremsninger af forestillinger.

Er man vild med Per Pallesen, så skal man selvfølgelig læse bogen, også selvom man måske ikke bliver så meget klogere på mennesket bag Mathiessen.

Per Pallesen: ”Eventyret venter om det næste hjørne” fortalt til Anne-Sofie Storm Wesche. People’sPress. 351 sider. 300 kr. ***

Den tredje biografi er Klaus Paghs ”Et liv blandt komikere og skønne kvinder”, fortalt til den tidligere BT-journalist Bodil Cath. Pagh er både kendt som en succesfuld teater- og filmmand, ikke mindst for sin tid i spidsen for ABC-Teatret og Aveny på Frederiksberg og for en lang, succesrig årrække som direktør for Tivolirevyen, og som ikke så lidt af en libertiner, med en aldrig svækket forkærlighed for unge, smukke kvinder. Han har oplevet meget i sit liv, det fornemmer man. Men sjældent har man oplevet et spændende livsforløb beskrevet så overfladisk, forvirret og ligegyldigt som her.

Forlaget Bianco Luno, der har udgivet bogen, har åbenlyst ikke haft en grundig redaktør inde over, og med al respekt for Bodil Caths journalistiske tæft (vi var i adskillige år kolleger på BT’s underholdningsredaktion), så er hun bedre til at opsnuse nyheder og få folk til at fortælle, end hun er til at formidle historierne videre.

Blandt andet derfor bliver denne biografi fra start til slut en omgang forvirret rod, hvor der springes rundt mellem anekdoterne uden mål og med. At der så tilmed har sneget sig et hav af sjuskefejl ind, må forlaget nok tage på sin kappe. Det er for eksempel direkte pinligt, at Klaus Paghs gode ven, entertaineren Anders Bircows navn konsekvent staves forkert.

Der er periodisk anslag til noget, der kunne være interessant; som for eksempel, at Klaus Pagh følte sig blacklistet af en socialdemokratisk konspiration i kulturlivet, men man har intet gjort for at forfølge denne påstand, som derfor kommer til at fremstå både uimodsagt og udokumenteret.

Klaus Pagh: ”Et liv blandt komikere og skønne kvinder” fortalt til Bodil Cath. Forlaget Bianco Luno. 270 sider. 299 kr. **