Aalborg Vinterrevy 2017

Revysæsonen lukker med en plat og uelegant julefrokostrevy i Aalborg

* * 

Når man tager fire dygtige og normalt helt  driftssikre revysolister, en af landets bedste kapelmestre, benytter primært velprøvede numre, der er gået hjem andre steder, og tilsætter det hele en ferm artist og fire kønne lårsvingere, så burde det ikke kunne gå galt.

Det gør det så mærkværdigvis i Aalborg Vinterrevy, der lukker og slukker revysæsonen 2017. En god revysæson, som desværre ikke slutter på den store klinge.

Ernst Trillingsgaard har forladt Aalborg Kongres & Kulturcenter for at gå på pension, men ikke mere end at han stadig fungerer i rollen som 'kunstnerisk konsulent' på revyen, som han har været det i 28 år, og som han også i samme periode har været i Cirkusrevyen. Han har normalt en formidabel 'næse' for hvad der virker på en revyscene, men i dette tilfælde har næsen drillet.

Der er sluppet numre med i forestillingen, der ville være blevet strøget inden premieren  i en en hvilken som helst forsamlingshusrevy. Ét, der figurerer i det trykte program, er fjernet; jeg kan næsten ikke forestille mig hvor slemt det har været.

Det er Rasmus Krogsgaard, der for andet år i træk har instrueret  og selv medvirker på scenen. Han er afgjort et af dansk revys mest talentfulde hoveder, men her har dømmekraften svigtet. Sorry to say. Men det er ikke hans skyld alene. Pernille Schrøder, Vicki Berlin og Thomas Mørk har jeg aldrig set sådan her; de plejer altid at levere varen. Ikke denne gang. De er skingre, overspiller og forekommer helt ude af sync. Er det fordi denne fredag aftens publikum er temmeligt gumpetunge, og slet ikke reagerer på løjerne?  Eller udebliver publikums reaktioner fordi de ikke synes, at det de ser er spor morsomt? Det er nok en kombination. Samspillet mellem scene og sal er essentielt i revyens svære kunst. Preben Kaas sagde altid, at hvis man ikke fanger publikum i løbet af ti sekender, så fanger man dem aldrig. Denne revy beviser teorien fuldt ud. Meget, meget få numre 'går hjem' på denne aften.

Der er ellers lagt op til løjer. Inden revyen spiser man et kæmpe, traditionelt julebord. Ganske udmærket, uden at være prangende. Der er øl og snaps på bordene og der lægges op til at der skyldes grundigt igennem. Efter det følger så revyen. Det siger sig selv, at man ikke i et sådant forum skal arbejde med revykunstens fineste og mest sårbare nuancer. Den skal have én over nakken, ska' den, og det får den så også.

Skal man rose denne revy for noget, så er det dens tempo. Det går derudaf for fuld pedal. To timer varer den, inklusive tyve minutters pause, så tjenerne kan få solgt nogle flere bajere. Det er effektivt.

Indledningen er hvad man tror er årets mest platte sketch om en firmajulefrokost. Fem minutter efter, at publikum har spist den sidste skål ris a' la mande, brækker Thomas Mørk sig på scenen som patstiv direktør med et godt øje til sekretæren Jytte, der får en baghyler over kopimaskinen. 

Vi får et gensyn med Pernille Schrøders Thyra Frank-parodi, der er mere ondskabsfuld end morsom, vi får Vicki Berlin, Krogsgaard og Mørk som rockere i et nummer fra en Cirkusrevy for nogle år siden og en ganske sjov historie om en helt almindelig hændelse, der bliver fortalt videre fra nabo til nabo indtil den selvfølgelig slet ikke ligner sig selv, og Krogsgaard giver sin ramsaltede Bertel Haarder-parodi, der væltede publikum ned af stolene af grin i Sønderborg. Her slår den ikke i gennem på samme måde, hvilket i øvrigt også er tilfældet med hans eminente "Give me a break", hvor han rytmisk kommenterer verdenssituationen med et imaginært trommesæts lyde og toner. Nummeret er et af årets bedste revynumre, og også denne forestillings egentlige højdepunkt.

Pernille Schrøders bluessyngende Lars Løkke har været set bedre før, og det samme gælder Vicki Berlins faste figur, teenagepigen Camilla, der  overspilles grelt i håbet om at grimasserne kan fremtvinge den latter, som ordene åbenbart ikke kan.

Uvist af hvilke årsager har Thomas Mørk valgt at tage en håbløst plat monolog fra Odense med, hvor han som issælger råber peeenis, og fortæller sjoferter, der ikke engang ville være sjove på pissoiret på Aalborg Stadion i pausen i en 0-0 kamp mod Hobro.

Bedst som man tror, at det ikke kan blive mere lummert, slutter revyen af med en nytårsaftensketch, hvor lorten bliver smidt på bordet i en plat selskabsleg. Det  er det værste nummer ikke bare i denne revy, men i hele revysæsonen - tro mig, jeg har set dem alle - og komplet ubegribeligt hvordan det har kunne passere gennem nåleøjet hos ellers kompetente og erfarne revyfolk som Rasmus Krogsgaard og emeritus Trillingsgaard.

Artisten Alexander Arli medvirker både i sangnumre og sketches, og har to artistnumre, som bestemt ikke er fra øverste hylde, og de fire unge, kønne dansepiger er søde og dygtige. 

Samme skuespillerhold er allerede valgt til næste års vinterrevy. Jeg glæder mig. Det kan nemlig kun blive bedre.

Aalborg Vinterrevy.

Tekst og musik: Simon Nøiers, Rasmus Krogsgaard, Morten Wedendahl, Rasmus Søndergaard, Carl-Erik Sørensen, Mickey Pless, Henrik Lykkegaard, Peter Spies,Kenneth Sichlau, Staffan Bjergstedt, Pernille Schrøder, Søren Anker Madsen, Niels Olsen, Leif Maibom, Jens Krøyer, Thomas Mørk, Mikael Neumann, Vase & Fuglsang, Vicki Berlin, Jacob Weble og div. komponister.

Instruktion: Rasmus Krogsgaard. Koreografi: Kathrine Lundorff. Kapelmester: Morten Wedendahl.

Medvirkende: Pernille Schrøder, Vicki Berlin, Thomas Mørk, Rasmus Krogsgaard, Alexander Arli og House of Dance-balletten.

Spiller i Aalborg Kongres & Kulturcenter til 9. december (fredag-lørdage).

Anmeldt 17. november.