Planetrump - The Farce Awakens

Den 35. udgave af Crazy Christmas Cabaret laver tykt grin med Star Wars og Donald Trump, men savner tempo og bliver aldrig rigtigt sjov. ANMELDELSEN BRINGES OGSÅ PÅ BT.DK

* * * 

De er langt ude i årets Crazy Christmas Cabaret. Helt ude i det ydre rum. I en fjern galakse, styret af galninge med sjovt hår og store ego’er. Det er ren science fiction og langt fra virkeligheden ….not?

Der er fyret godt op under den politiske satire, men alligevel har ”Planetrump – The Farce Awakens” svært ved at komme i omdrejninger og op i fart. Der mangler tempo, og showet bliver aldrig for alvor morsomt.

I got a bad feeling about this, siger Red Eye krigeren Quite Gone i en af de tidligste scener i showet, og allerede på dette tidspunkt sidder man som publikum med samme fornemmelse. Den lange indledning og omstændelige præsentation af hvem der er hvem i showet, er ikke lige frem det perfekte take off into space, og selvom der selvfølgelig skabes morsomme billeder, og skønne, skøre figurer – Andrew Jeffers som Princess Liar og David Bateson som Ronald Rump, commander of the fee world – så er det ærligt talt småt med morskaben i årets Crazy Christmas Cabaret.

Vivienne McKee har skrevet og instrueret sine Crazy Christmas Cabarets gennem 35 år ud fra en god, engelsk komedietradition, som hun også har fået danskerne til at elske. I rigtigt mange år var det et problem, at showene altid var alt for lange, og den grøft er hun faldet i igen i år efter en stribe ganske opløftende og meget morsomme shows. Små tre timer er ganske enkelt for længe at sidde på de umagelige sæder i Glassalen, især når der ikke er mere fut i løjerne end tilfældet er her.

Traditioner er en uundgåelig del af en Crazy Christmas Cabaret. Vi skal buhe af skurken, og vi skal råbe Hooray af helten; der skal selvfølgelig være en sjov tyk mand i dametøj, og helst også en sjov mand i undertøj. Det ville alt sammen være forkert uden, men med traditioner lurer også faren for gentagelser. Dem er der for mange af. For eksempel hovedkarakteren, Ronald Rump, som jo allerede sidste år indgik i showet – og ved den lejlighed væltede Glassalen.

David Batesons Trump-parodi er uden tvivl den skarpeste og morsomste man har set på en dansk underholdningsscene de senere år. Nu er han her igen. Samme præcist ramte diktion og kropssprog. Perfekt! Men for meget, for langt og til sidst helt uden overraskelser. Andrew Jeffers ’The Dame’, som altid i afsindige kjoler, kreeret af aftenens største heltinde, scenograf og kostumier Kirsten Brink, men ikke rigtigt med bid. Sjov, men ikke sjov nok.

Vivienne McKee selv optræder i flere roller, naturligvis også i rollen som den elskelige Dr. Van Helsingør, der her afslører at han også er Yoda og beskyttet af the power of hygge. Den del er faktisk showets morsomste. Og så pynter Katrine Falkenberg i flere roller, ikke mindst som Wonder Woman og Ibanga Rump. Det er også hendes sikre stemme, de fleste af showets musikalske numre hænger på. Resten af holdet får ikke meget ud af deres ihærdige anstrengelser.

Persongalleriet tæller, udover Star Wars-karaktererne og de allerede nævnte, også det franske præsidentpar, Nordkoreas Kim Pong Pu og Kansler Mærkelig. Dem kunne vi sagtens have undværet eller i hvert fald have fået i en kraftigt indkogt udgave.

Der er heldigvis både plads til og tradition for, at der improviseres og gives gas, når showet først rigtigt kører, så der er en ganske god chance for, at det store publikum, der har købt billet til forestillingen, får en mere løssluppen aften, end den, der blev leveret til premieren, hvor latterraketten aldrig rigtigt kom i kredsløb.

”Planetrump – The Farce Awakens”. Crazy Christmas Cabaret af Vivienne McKee.

Instruktion: Vivienne McKee. Scenografi og kostumer: Kirsten Brink. Koreograf: Peter Friis. Kapelmester; Stuart Goodstein.

Medvirkende: David Bateson, Andrew Jeffers, Vivienne McKee, Katrine Falkenberg, Jefferson Bond, Bennet Thorpe, Rasmus Emil Mortensen, Claus de Lichtenberg og musikerne Stuart Goodstein, Søren B. Petersen og Tom Højlund Olsen.

Produceret af London Toast Theatre. Spiller i Glassalen, Tivoli til 6. januar samt i Hermens i Aarhus 10.-13. januar.

Anmeldt 14. november (premiere).

Foto: Thomas Petri.