(B)romance

Nyskrevet dansk musical på Det ny Teater om venskab og kærlighed er både rørende og velspillet.

* * * *

Det Ny Teater i København er først og fremmest kendt for sine ekstravagante musicalforestillinger, og har for tiden stor succes med den helt store, kulørte billedbog ”Annie Get Your Gun”. Man forbinder normalt teatret med alt andet end underground, men nede i kælderen under teatret ligger, ud over teatrets restaurant, også Sceneriet, hvor man de senere år har givet mulighed for at opsætte mindre forestillinger.

”(B)romance” er en lillebitte forestilling med tre medvirkende, der er den diametrale modsætning til det store wild west show ovenpå. Det er en helt ny, dansk skrevet og komponeret musikdramatisk forestilling af Christian Berg og Mikkel Petterson med dialog af dramatikeren Andreas Garfield.

Rammerne er spartanske til denne forestilling på blot en time og tyve minutter i en helt enkel scenografi. Kontrasten er slående. Det er bogstaveligt talt underground.

”(B)romance” er en scenisk novelle bygget op med sange om to barndomsvenner og den kvinde, der kommer mellem dem. Mændene synger – flot. Kvinden danser – smukt. De tre er Morten Hemmingsen, bedst kendt fra TV2’s store succes ”Badehotellet”, Johannes Nymark, dygtig musicalperformer og i den brede offentlighed kendt som en tredjedel af den Grand Prix vindende trio Lighthouse X og fra ”Vild med Dans”, og den meget anerkendte spansk-danske flamengo-danserinde og koreograf Selene Muñoz.

Historien handler kort fortalt om barndomsvennerne William og Frederik. Den ene boglig og stille, den anden frisk og udfarende. De er uadskillelige op gennem teenageårene lige indtil den tilbageholdende William forelsker sig i en af Frederiks utallige erobringer. Kvinden i midten, den smukke Ellen, gifter sig med William, men får barn med Frederik, og det betyder enden på et ellers ubrydeligt venskab. Som tudsegamle krydses William og Frederiks veje igen, på plejehjemmet, hvor de først ikke genkender hinanden, men den fikse sygeplejerske vækker minderne frem og de genforenes i alderdommen.

Det er en lille, men absolut sød og rørende historie om venskab, kærlighed og jalousi. Titlen skal ses som en sammentrækning af ordene ’broderskab’ og ’romance’. Musikalsk skiftes der mellem det old school poppede og jazzede og begge mændene synger strålende. Kvinden i midten er tavs som den grav, hun alt for tidligt ender i, men Selene Muñoz danser både sensuelt og udtryksfuldt, og binder de små sløjfer, der fører historien videre. Det fremgår ikke af produktionsnoterne, men jeg antager, at Selene Muñoz selv har koreograferet sin dans, der helt i flamencoens ånd udtrykker store og stærke følelser. Man sidder dog ind i mellem og savner ord fra hendes karakter. Ikke nødvendigvis sang, det klarer mændene fint, men hun er altså påfaldende stum.

Så vidt jeg lige kunne se er orkestret på fem musikere; flot de beskedne rammer taget i betragtning, og forestillingen er bestemt både rørende og velspillet, af såvel musikere som skuespillere. Det er Morten Hemmingsens Frederik, der er den mest interessante karakter, og således også ham, der tiltrækker sig den største opmærksomhed.

”(B)romance” er en fin, lille enakter, som måske kunne fremstå endnu stærkere hvis den blev opført sammen med endnu en enakter omhandlende de samme emner med et andet udtryk.

”(B)romance”. Komponist & forfatter: Christian Berg og Mikkel Petterson. Dialog: Andreas Garfield.

Instruktion: Mads M. Nielsen. Scenografi: Benjamin La Cour.Lysdesign: Kasper Beknes. Kostumer til Selene Muñoz: By Luna.

Medvirkende: Morten Hemmingsen, Johannes Nymark og Selene Muñoz.

Spiller på Det Ny Teaters Sceneriet til 28. oktober.

Anmeldt 14. oktober (premiere).

Foto: Det Ny Teater