Peter Pan

Folketeatrets nyfortolkning af "Peter Pan" er eventyrlig og legende, men også dyster og lidt langtrukken.

* * * *

Fra i dag er det efterårsferie og det betyder traditionen tro, at teatrene målretter repertoiret efter familier med børn. I Tivoli kan man opleve både Eventyrteatret og Mastodonternes "Skatteøen" (som jeg desværre ikke når at få set i denne omgang) og på Folketeatret huserer en anden grum pirat, den ærkeondskabsfulde Kaptajn Klo i Lars Boms groteske skikkelse.

Det er selvfølgelig i J.M. Barries legendariske "Peter Pan". Historien om drengen, der ikke vil være voksen, om hans venskab med pigen Wendy fra den virkelige verden, deres eventyrlige rejse til Ønskeøen i Evighedslandet, hvor Peter Pan bor med de andre 'glemte børn', og udkæmper det godes kamp mod det onde, personificeret ved Kaptajn Klo. De fleste af os, også børn i dag, kender bedst historien fra Disneys animerede film fra 1953. 

Den historie, Folketeatret har valgt at fortælle, er nok Barries, men bestemt ikke i Disneys udgave. Denne fortælling er langt mere dyster og grotesk. Figurerne omkring Wendy og Peter er svært - og sært - karikerede; ægteparret Darling og deres tre børn iklædt hvidt fra paryk til sko, de glemte børn i grønne kostskoleuniformer, tre havfruer som Barbieficerede reality-duller,Tiger Lilly som hardcore amazone og så videre. Mens Smisk ligner Ozzy Osborne - hård udenpå, silkeblød indvendig - er Kapkajn Klo klædt ud som en mellemting mellem Frankenfurter fra kultmusicalen "Rocky Horror Show" og Jokeren i en femte generations Batman-film. For meget? Ja, lidt.

Klo hader børn. De skal dø, skal de. Og med sin klo, der faktisk er en grab, samler han bamser op af en tivolipark-montre og flår hovederne af dem. Uha. Farlig karl. "Du er så ond," siger Smisk på et tidspunkt. "Nej, jeg er ked af det," svarer Klo. Lige der, i en kort scene, får vi en bid af forklaringen bag Klos had til børnene, men instruktør og dramatiker Moqi Simon Trolin får ikke rigtigt holdt fast i den del af historien. Hvorfor er Klo så ond?

Trolins "Peter Pan" har mange kvaliteter og en del mangler. Jeg savnede ikke mindst poesi og varme. Til gengæld får man masser af eventyrlig ramasjang og herligt gøgleri. Det sidste ikke mindst leveret af artisten Christel Stjernebjerg som den svævende fe, Klokkeblomst. Hun er ganske enkelt forrygende, og imponerende nok, leger DR-Ramasjangs Mille Gori, flot med i akrobatikken i den bærende rolle som Wendy. Hun har tilbragt det meste af sommeren med Cirkus Arena, og man fornemmer, at hun har brugt dagene på at øve sig flittigt. Det er indlysende, at hendes popularitet fra TV skal bidrage til at fylde salen med forventningsfulde børn for hvem den berømte og gode historie om "Peter Pan" ikke er nok. Hun spiller rollen pænt og nydeligt, og måske lidt ferskt.

Michael Slebager er en meget fin Peter Pan. Han har faktisk meget af den poesi i sit spil, som resten af forestillingen savner, og så er Ene Øster Bendtsen, Stina Mølgaard og Hanne Gjerstad Henrichsen både sjove og søde som både de glemte børn og Wendys brødre og deres franske barnepige/hund. Lars Boms Kaptajn Klo bliver i min optik for endimensionel, mens Ole Boisens Smisk er mere hygge- end drabelig, og sådan skal det jo være. Kristian Boland og Anne Vester Høyer som ægteparret Darling og krigerne på Ønskeøen får det bedste ud af ganske lidt.

Når "Peter Pan" har spillet på Folketeatret skal den ud på turné, så børnefamilier i hele landet får glæde af eventyret. Det sætter naturligvis sit præg på Julian Toldam Juhlins fantasifulde scenografi, hvor lys og røg spiller en vigtigt rolle. Den fungerer absolut upåklægeligt, men hvorfor Dødens ø er en overdimensioneret bamse står lidt hen i det uvisse - og jeg savnede også krokodillen.

Jeg sad undervejs i den lige lovligt lange forestilling og spekulerede over om denne opsætning nu også vil kunne fascinere og fastholde børn ned til de seks år som teatret anbefaler den til. Børnene omkring mig - en hel busfuld - på premieren sad noget uroligt i sæderne, men det virkede faktisk som om de stille og roligt gled ind i teatrets magiske univers og lod sig føre med ud til Ønskeøen og tilbage igen, og de var oprigtigt begejstrede, da Peter Pan bad om deres hjælp til at vække den forgiftede Klokkeblomst til live igen til sidst. 

Trods en lige lovlig dyster og mørk tone i forestillingen, flyver "Peter Pan" afsted med en pæn succes.

"Peter Pan". Af J.M. Barrie. Dramatiseret af Moqi Simon Trolin.

Instruktion: Moqi Simon Trolin. Komponist og kapelmester: Anders Ortmann. Scenografi: Julian Toldam Juhlin. Koreografi: Esa Alanne. Musiker: Tine Vitkov. 

Medvirkende: Michael Slebsager, Mille Gori, Lars Bom, Ole Boisen, Christel Stjernebjerg, Anne Vester Høyer, Kristian Boland, Stina Mølgaard, Ene Øster Bendtsen og Hanne Gjerstad Henrichsen.

Spiller på Folketeatrets Store Scene til 3. december. Fra 1. februar til 11. april på landsdækkende turné.

Anmeldt 12. oktober (premiere)