Rasmus Bjerg: Vel-Bjerg'et

Rasmus Bjergs andet soloshow er både originalt og ambitiøst, men måske ikke helt sjovt nok.

* * * *

Skuespilleren Rasmus Bjerg er kendt og elsket af mange børn som cirkusdirektør i DR Ramasjangs "Cirkus Summarum", men hans solo-show, der i aftes havde premiere på Bremen i København og skal på en lang turné landet rundt er bestemt ikke for børn.

Det er et rigtigt 'voksenshow', hvor vi både oplever Bjerg få en tarmskylning og få grillet pikken, mens han fornøjer sig over den smækre nabokones fitness-øvelser på den anden side af hækken. Og hvor han filosoferer over miljøet, verdensfreden og Gud.

Nej, man kan bestemt ikke klandre Rasmus Bjerg for ikke at investere meget af sig selv i sit nye oneman show, som han med finurlig sans for leg med ordene har kaldt for "Vel-Bjerg'et".

Han giver den fuld gas. Og han sætter tempoet helt ned. Han svinger fra det rablende, råbende vanvid, til den dybe filosofiske eftertænksomhed. Han vil noget med sit show; fortælle en historie, der vel dybest set handler om, at vi allesammen godt kan blive et bedre menneske, og at det ikke nødvendigvis behøver at indebære, at vi ændrer vores liv og livsstil, for det nytter i sidste ende alligevel ikke en skid.

Skuespilleren Rasmus Bjerg fik stor succes med sit første show. Det så jeg desværre ikke, men så er det jo godt, at han lige benytter fem minutter på et lynresumé i begyndelsen af dette show, så har man ligesom et udgangspunkt. I samme ombæring får han også sendt en bredside afsted til den ene anmelder, der ikke kun havde forbeholden ros til overs for det show. Jo, skuespillere og stand-up'ere kan være følsomme folk, der tager kritik meget nært. Er det en anelse selvsmagende? Åh, jo, men måske ikke så underligt, for der investeres meget hjerteblod i sådan et show og så kan det være hårdt, hvis nogle ikke kan lide det. 

Jeg kan egentlig godt lide Rasmus Bjergs nye 'vel-bjergede show'. Det er originalt og ambitiøst. Mere originalt og ambitiøst end de fleste andre turnerende stand-up'ere, er det mit indtryk. Udgangspunktet er måske ikke så farligt anderledes: 'Mig selv'. Men formen og stilen bærer tydeligt præg af, at Rasmus Bjerg først og fremmest er skuespiller. Han er god til at skifte karakter, sindstemning. Fra den velbjærgede vinsnob, der nyder en Pinot Noir som 'ikke er andet end et hyggeglas for mig', til den selvfede stjerne i Danmarks Indsamlingens call-center, til den helt 'nøgne' Rasmus, der indser, at man altid kan blive et en lille smule bedre menneske. Altsammen pakket meget sjovt ind i en ramme, der handler om den 15-årige miljøfrelste datters konfirmation.

Rasmus Bjerg er en dygtig performer - han giver også prøver på at han synger glimrende - og i et par rablende amokløb, især i anden afdeling, bliver det nærmest virtuost. Men showet er også et udtryk for, at det er svært at forløse høje ambitioner for indholdet og samtidig være rigtigt morsom. Strukturen er ind i mellem for rodet, og selvom det er morsomt, når det skal være det, så er det ikke helt morsomt nok. Jeg tror, at det er Bjergs intention, at vi som publikum skal knække os af latter, for så pludselig, at indse hvor grotesk verden er og stoppe op og se indad. Men så morsomt og så dybsindigt er det heller ikke, og derfor falder lidt af pointen fra hinanden.

I perioder er Rasmus Bjerg ude på så dybt vand, at det er godt, at han har udstyret showet med en redningsvest. Han kommer fint i land med sit show, omend ikke helt tørskoet.

"Rasmus Bjerg: Vel-Bjerg'et". Af og med Rasmus Bjerg. Med tekstassistance fra Thor Bjørn Krebs og Anna Bro.

Instruktion: Moqi Trolin. Scenografi: Raphael Frisenvænge Solholm. Musik: Anders Øhrstrøm.

Turnerer til 7. februar landet rundt.

Anmeldt 28. september på Bremen Teater (premiere).