02-09-2017

Et spændende efterår

Kære læsere,

Jeg har holdt lidt ferie siden Esbjerg Revyen 23. august, og er nu klar til at starte på en frisk - derfor ligger de 'gamle' anmeldelser nu under rubrikken 'Anmeld. nov16-aug17' - beklager forkortelserne, men systemet tillader ikke flere karakterer.

I sommer havde jeg en aftale om at BT bragte seks af mine revyanmeldelser. Det er mig en glæde at kunne fortælle, at det samarbejde fortsætter i dette efterår. Udvalgte anmeldelser - ikke alle - bringes også på bt.dk/i BT, og det vil naturligvis fremgå af dem når det er tilfældet. Første gang bliver anmeldelsen af "Ingen Panik - Comedy show" med Nikokaj Kopernikus, Troels Lyby og Anders W. Berthelsen, som jeg ser på lørdag (de har vist premiere i aften, men skal på en lang turné, så det går nok med at par dages forsinkelse).

Inden da skal jeg dog en tur til Brædstrup og se årets Pejseshow i morgen aften (kun til dette site). Anmeldelserne vil kunne læses sent samme aften/tidligt næste morgen.

De seneste uger har jeg modtaget et hav af invitationer til forestillinger, også langt flere end jeg kan magte at se som tingene er p.t., hvor jeg jo også har andre jobs, jeg skal udføre. Jeg tager det som et klart signal om, at 'branchen' har anerkendt mig og taget mig til sig, og det glæder jeg mig rigtigt meget over. Det er stadig kun knapt halvandet år siden, at jeg gik i gang med projektet.

I den kommende måned kommer jeg til at se og anmelde følgende forestillinger:

Pejsen går i luften - pejseshow 2017, Pejsegården Brædstrup

Ingen Panik - Comedy Show, turné

Menstrup Revyen, Menstrup Kro

Randers Revyen, Restaurant Pakhuset

Les Miserables, MCH Herning

American Idiot, Den Grå Hal Christiania

Skam, Aveny-T

Komedien hvor alt går galt, Folketeatret Turné

Entourage, Wallmanns 

Diktatoren, Nørrebro Teater

Annie Get Your Gun, Det ny Teater

Rasmus Bjerg - Vel-Bjerg-et, Turné

Seebach, Fredericia Teater

Der kan faktisk komme et par forestillinger/shows mere på.

Også i oktober har jeg en del på plads allerede, mere om det senere...

Tak fordi I følger med.

Morten