Esbjerg Revyen

Esbjerg Revyen har kvittet Tobakken og er flyttet til det fine musikhus, hvor de leverer en glimrende, musikalsk og morsom revy.

* * * *

Esbjerg Revyen har i en årrække været synonym med spillestedet Tobakken, og har været en af sæsonens tidlige revyer med premiere i maj. Nu har Tobakken besluttet at satse på musik alene, og dermed blev revyen hjemløs. Dog ikke længe, for revyens administrative primus motor, Hanne Bjørnskov, og Esbjergs lokale 'morsomme mand' Leif Fabricius fik en aftale i stand med Esbjerg Musikhus, og det er her, i Musikhusets smukke teatersal, at den nye Esbjerg Revy i aftes havde premiere.

Der spilles kun ti forestillinger, for man vil lige se tiden an, om der er grundlag for en revy, der er lidt større anlagt end tidligere, men billetsalget er gået godt og revyen leverer i høj grad og det meste af vejen den ønskede vare; en veloplagt, musikalsk og morsom forestilling.

Vi ved vældig godt hvad Trine Gadeberg og Farshad Kholghi står for, og folk i Esbjerg ved også præcis hvad de får fra Leif Fabricius. Overraskelsen, og det er en positiv en af slagsen, er fjerdemanden Jan Svarrer. Tekstforfatter, musiker, entertainer, men her for første gang i en revy, og det med udsøgt succes. 

Lange Svarrer har en vidunderlig kropslig komik, han kan synge og han er sjov, rigtig sjov. Det er et positivt bekendtskab på alle måder. Både når han synger en herlig blues om mandeinfluenza, når han rabler en næsten Flemming Jensen'sk monolog af sig hvor han aldrig afslutter en sætning eller når han med sin guitar synger om at være 'stjerne i Jerne' som en forrygende parcelhusrock, der indleder anden akt.

De seneste år har Trine Gadeberg og Farshad Kholghi huseret med enorm succes i  Kerteminde Revyen, og det er helt naturligt, at en god håndfuld numre derfra genbruges i Esbjerg. Genbrug er godt, og især når det byder på gensyn med Farshad Kholghis vanvittige figurer Guru Fushu og Louise Ping Pong, i begge tilfælde med Leif Fabricius i den næsten utaknemmelige rolle som oplægger til Kholghis vanvittige og fuldkommen løsslupne komik.

Der er også et lykkeligt gensyn med Trine Gadebergs skønne multi-allergiker Pelle, der 'ikk' ka' tåle det'', skrevet af makkerparrett Vase & Fuglsang, der også er revyens 'øjne udefra', og med hendes egen søde vise om PostNord, der for nyligt sikrede hende titlen som 'årets revyforfatter'. Leif Fabricius har mindre at gøre med, mest er det numre med lokalkolorit, og bedst i  brokkemonologen om Ella, der har fået el-cykel og kommer så grueligt galt afsted. Den serveres på et klingende vestjysk, så undertegnede fra Nordsjælland lige skal spidse ører.

Første akt er rigtigt, rigtigt god og slutter med en meget musikalsk hyldest til Esbjerg som Danmarks svar på New York. Efter pausen synger Trine Gadeberg og Farshad Kholghi en sød og satirisk vuggevise til Lars Løkke, og Jan Svarrer får salen til at skraldgrine som pole dance instruktøren Stig, inden niveauet falder lidt mod slutningen. Her er der en tre-fire numre, der ikke helt holder revyens generelle niveau, blandt andet et ikke specielt elegant nummer om landmænd, der søger kærlighed og får det i så rigelige mængder af en godt pumpet dulle.

Esbjerg Revyen kommer dog mere end sikkert i havn i de nye flotte rammer, hvor der også serveres en udmærket tre-retters menu i Musikhusets smukke foyer, og det bør være en ny og bæredygtig epoke i byens revyhistorie, der blev så vellykket indledt.

Esbjerg Revyen.

Tekst og musik af Leif Fabricius, Peter Bom, Jan Svarrer, Farshad Kholghi, Vase & Fuglsang, Trine Gadeberg, McCarthy, Johnson, Monaco, Gyldmark, Hoyer, Nevin, Dunne-Styne, Jakob Højlev JørgensenBee Gees, Aagaard & Jantzen og Charlie Chaplin.

Instruktion/'øjne udefra': René Vase og Jannik Fuglsang. Scenografi: Jens Frausing. Koreografi: Peter Friis. Kapelmester og musikalsk indstudering: Peter Bom.

Medvirkende: Trine Gadeberg, Farshad Kholghi, Jan Svarrer og Leif Fabricius. 

Spiller i Musikhuset Esbjerg til 9. september.

Anmeldt 23. august (premiere)

Foto: Red Star.