Hamlet - Kronborg

Cyron Melville er en overbevisende Hamlet i Lars Romann Engels dramatisering i fantastiske rammer på Kronborg, men forestillingen har svært ved at komme op i omdrejninger.

* * * *

Måske skyldtes det regnen, der nådesløst silede ned over den nye scene på Kronborg i hele den første time af forestillingen. Måske skyldes det Lars Romann Engels dramatisering og instruktion. I hvert fald havde "Hamlet" i begyndelsen svært ved at komme op i omdrejninger, da der i aftes var premiere på HamletScenens første internationale egenproduktion af Shakespeares udødelige klassiker.

Efter en hel dag med sol og blå himmel over Helsingør, trak de mørke skyer sig sammen omkring ved 18-tiden og da premierepublikummet ankom til den nyanlagte scene, stod regnen ubønhørligt ned. Sådan varede det ved næsten til første akts slutning, så klarede det endelig op og lysnede samtidig med at solen gik ned. På samme måde med forestillingen; den begyndte at lyse op, da solen gik ned, og regnen hørte op.

Lars Romann Engels "Hamlet" er en moderne forestilling. De unge har mobiltelefoner, den norske hærfører Fortinbras sværmer omkring Kronborgs mure i kamphelikopter, parat til at indtage landet, og Polonius tænder slottets overvågningskameraer, som fanger den unge Hamlets lystige stunder med vennen Horatio og kæresten, eller snarere flirten, den smukke Ofelia. Trods præget af sorg over faderens død, kan hun - fuldt forståeligt - tænde et lys i hans sjæl. Jeg har aldrig helt forstået hvorfor hofsnogen Polonius ikke ønsker, at der skal komme noget ud af den alliance, som da alt andet lige måtte bringe ham selv endnu tættere på magtens centrum, og da slet ikke i denne opsætning, hvor Hamlets vanvid først indfinder sig relativt sent. Nå, men lad det ligge.

Man må formode at de fleste publikummer i hvert fald i store træk kender grundhistorien i Shakespeares drama, og måske derfor går det lidt trægt i gennem hele første akt, hvor hverken Richard Clothiers magtbegærlige Claudius eller Vivienne McKees nygifte enkedronning Gertrude rigtigt formår at brænde igennem. Chris Myles' Polonius har sine stunder; slesk og intrigant, og med en snert af den humor, der bestemt også ligger i tragedien, men som godt nok ikke får lov at udfolde sig meget. Kun ganske sporadisk hos Hamlet, der ellers har muligheden, blandt andet når han påtaget eller reelt vanvittig sætter et spil i scene, der skal afsløre Claudius' bedrag. 

Jeg synes, at Cyron Melvilles Hamlet savner humor, men jeg synes også han på alle andre måder er en overbevisende Hamlet. En klog, eftertænktsom ung mand. Et menneske, der ønsker hævn for sin faders mord, men som alligevel afstår, da han har muligheden, for så alligevel til sidst, da alt håb er ude, og alle omkring ham er døde, at give Claudius dødsstødet. 

Natalia Madueños Ofelia får god plads i denne opsætning, hvor hun ikke bare er en dydig slotsfrøken, men en sprudlende, oprørsk teenager med sitrende livslyst. Netop derfor virker det så meget stærkere når hun til sidst bliver vanvittig af svigt og sorg, og tager sit eget liv. Der er gnister i samspillet mellem hende og Melville, og så endda på et aldeles imponerende smukt engelsk.

I takt med at mørket sænker sig over scenen, får den oplyste borg bag scenen en imponerende effekt, og dramaet fortættes. Både Claudius og Gertrude spiller sig op og får mere dybde. Hans magtbegær blandes med anger, der til sidst antager desperation, og hun indser sin fejl, som dog ikke står at rette. Er det med vilje, at hun drikker af Claudius' forgiftede bæger under duellen mellem Hamlet og den rasende Laertes? Det kunne man godt tro. 

Det kan, som nævnt i indledningen, godt skyldes vejret, at den første del af forestillingen har svært ved at fængsle, men eftersom forestillingen er lavet til at blive spillet under åben himmel i den lunefulde danske sommer, så kunne man måske have taget forbehold for dette i dramatiseringen og instruktionen på forhånd. Heldigvis var det ikke bare vejret, der blev bedre som aftenen skred frem, og alt i alt er dette en seværdig "Hamlet" med en overbevisende hovedaktør.

"Hamlet". Af William Shakespeare, bearbejdet af Lars Romann Engel på baggrund af Shakespeares tekster fra 1603 og 1623.

Instruktion: Lars Romann Engel. Scenografi og kostumedesign: Catia Hauberg. Lysdesign: Mårten K. Axelsson. Komponist: Mike Sheridan.

Medvirkende: Cyron Melville, Natalia Madueño, Vivienne McKee, Richard Clothier, Chris Myles, Domenic Tighe, Oliver Alvin-Wilson, Jack Johns, Brett Brown. Stemmer: David Bateson og Max Kramhøft.

Produceret af HamletScenen i samarbejde med London Toast Theatre.

Spiller på Kronborg i Helsingør frem til 19. august, mandage undtaget.

Anmeldt 1. august (premiere)

Forestillingsfoto: Søren Meisner.