Don Ranudo

Grønnegårdsteatrets "Don Ranudo" er en hyggelig og velspillet lille sommerspøg.

* * * *

Don Ranudo og hans kone Donna Olympia er fandens fine. Og ludfattige. Så fattige, at deres tøj hænger i laser, de har ikke råd til mad og de er til nar og grin blandt alle i byen, men hvad gør det, når blot man har en stamtavle, der går tilstrækkeligt langt tilbage.

Holbergs komedie om hovmod, der står for fald, og opstyltet fornemhed er blevet bearbejdet af Claus Flygare, og spilles som en lille, kvik sommerspøg på bare halvanden time. Ikke for langt og ikke for kort. Men lige tilpas.

Forestillingen havde premiere 30. juni (hvor jeg var optaget andetsteds), og nu en god uge efter premieren, kan man ihvertfald konstatere at den har fundet sin rytme. Der spilles med overskud og energi over hele linjen; allerbedst af Ida Cæcilie Rasmussen som den geschæftige tjenestepige Leonora, der med list og snilde får sørget for at arrangere den intrige, der gør at Don Ranudo og Donna Olympias kønne datter, Donna Maria, kan få sin elskede Gonzalo, selvom han er nyrig og slet, slet ikke lever op til hendes forældres ufravigelige krav om at være af gammel adelsslægt.

Det er nemlig det, komedien handler om. At være eller ikke være fin. Velstand har i følge Don Ranudo intet med penge at gøre, men handler alene om slægtens historie. Han har efterhånden trukket så meget på kreditten, at kreditorerne kommer og klæder ham og hustruen af til det bare undertøj, men han nægter at gifte sin datter bort til den rige Gonzalo, simpelthen fordi han ikke er fin nok.

I Emmet Feigenbergs instruktion bliver det ved det muntre. Så meget at en monolog hen mod slutningen om at acceptere fremmede, nærmest virker malplaceret. Hvad skal nu det til for? Lad os nu bare have lov at more os.

For det gør man; Morer sig. Foruden af Ida Cæcilie Rasmussen, spilles der veloplagt af Jesper Hyldegaard som lakajen Pedro, af Henrik Koefoed og Lone Hertz som det forarmede adelspar, af Molly Blixt Egelind som den skønne Donna Maria, Steen Stig Lommer som page og af Peter Hald og Tina Gylling Mortensen som de nyrige, den forelskede Gonzalo, med fyrigt spansk temperament, og hans søster, der nok forstår at sætte handling bag ordene. Jacob Weble er både sød og sjov som bonden, der inviteres indenfor hos Don Ranudo og rippes for både ost og vin. Endelig leverer Jacob Gurevitsch spanske guitartoner som fyrig og sanselig underlægningsmusik.

Tøjet hænger i laser på Don Ranudo, Donna Olympia og deres ansatte, men mærkeligt nok ikke på deres smukke datter, der stråler i sin spanske blomsterkjole, men hun har måske sin egen lille reserve syet ind i madrassen, hvem ved!

Der er smukt og stemningsfuldt i Designmuseum Danmarks have i hjertet af København, og en aften i Grønnegårdsteatret er i hvert fald ikke spildt.

"Don Ranudo". Komedie af Ludvig Holberg. Bearbejdet af Claus Flygare.

Instruktion: Emmet Feigenberg. Scenografi og kostumer: Karin Betz. Koreografi; Christel Stjernebjerg. Komponist og guitarist: Jacob Gurevitsch.

Medvirkende: Henrik Koefoed, Lone Hertz, Molly Blixt Egelind, Peter Hald, Tina Gylling Mortensen, Ida Cæcilie Rasmussen, Jesper Hyldegaard, Steen Stig Lommer og Jacob Weble.

Producent: Grønnegårdsteatret. Spiller i Design Museum Danmarks Have til 26. august.

Anmeldt 8. juli.

Forestillingsfoto: Bjarne Stæhr.