"Fis i kasketten" - Dragsholmrevyen 2017

Dragsholmrevyen har altid haft sit eget skæve særpræg, men nærmer sig i år i perioder noget, der ligner mainstream.

* * * *

Det vidunderlige ved den danske revytradition er mangfoldigheden. Hver af de 17-18 sommerrevyer har deres egen måde at servere tingene på. Humoren og satiren har mange udtryk og der er tilsyneladende et publikum - større eller mindre - til det hele. 

I gennem de nu 11 år Bente Eskesen har stået bag Dragsholmrevyen i den nordvestlige krog af Sjælland, har revyen altid hørt til revygenrens mere særprægede - og det skal opfattes positivt. Hun har med skiftende kolleger dyrket den til tider absurde, næsten anarkistiske revy og har med stor dygtighed udviklet den på en måde, så den også har fundet sit publikum på trods af at revyen gennem årene har haft skiftende spillesteder. Fra laden på Dragsholm Slot, over golfhotellet i Fårevejle til i dag, hvor der spilles som en pop-up revy tre forskellige steder i landsdelen; i Rørvig Centret, på Restaurant Strandlyst i Vig og som noget nyt fra i år, på Odsherred Teater i Nykøbing Sj., hvor premieren på årets revy fandt sted i aftes.

Det er tre meget forskellige spillesteder, og det stiller krav til revyen om en form for elasticitet, naturligvis scenografisk, men også indholdmæssigt. Den skal være omstillingsparat, for nu at benytte en af tidens slidte fraser.

De seneste år har Bente Eskesen arbejdet sammen på scenen med Susanne Breuning, som det også er tilfældet i år, hvor musikeren/skuespilleren/tekstforfatteren Søren Graversen er ny på holdet. Susanne Breuning er rundet af den mere traditionelle revy, og netop makkerskabet mellem de to har rundet Dragsholmrevyen lidt af. Den er ikke længere helt så anderledes, som den var engang, selvom det er tydeligt, at de to veninder hygger sig med at give de skæve ideer los.

En af de skæve ideer, er at åbne ballet med en sketch, hvor de to damer er mændene Bo og Bent, der fra bordet i deres danske kolonihave, kommenterer på nogle af årets emner; blandt andet Trump og Støjberg. De skal til revy, skal de, men har egentlig ikke de store forventninger - for revyer må ikke gøre ondt og ingen må blive stødt på manchetterne. Vi kommer til at møde Bo og Bent igen senere i forestillingen, hvor de dels taler om flygtninge - de skal helst se lidt sølle ud - dels kommenterer den forestilling vi lige har siddet og set. En sjov idé, lidt a la de to gamle, vrede mænd i Muppet Show, bare uden vreden.

Emnemæssigt kommer revyen vidt omkring. Fra en morsom sketch om flyselskabernes mange og urimelige gebyrer, over den nordsjællandske overklassefrue, der føler sig marginaliseret fordi hun bor i Udkantsvedbæk på den forkerte side af Strandvejen til kvinden, der keder sig og drømmer om at rejse ud og tage på eventyr ligesom dem hun kender fra Tv; Kløvedal-familien, Bonderøven, ja selv Kongehuset. Hun kan bare ikke rigtigt få begyndt.  Alle tre numre er skrevet af revyens nye mand, Søren Graversen, som altså kan en hel del mere end 'blot' at slå i tangenterne på det opretstående. Vi får ham også at se som sanger, når han fortolker den poetiske "I skovens dybe stille ro", aldeles uforstyrret af prustende kondiløbere, råbende hundeluftere, skydegale jægere og en rytter, der søger sin hest. Efter pausen synger han, forklædt som cirkusdirektør, om de politiske rævekager på Christiansborg.

Det er som om årets forestilling efter pausen glider fra den skævere Dragsholm-stil over i noget lidt mere mainstream. Mens vi genfinder vores pladser causeres der muntert over hvorfor Dragsholmrevyen overhovedet hedder som den gør, når den nu slet ikke spilles i Dragsholm længere, og pludselig toner Susanne Breuning frem som Linse Kessler, der som talkshow-vært har Dronning Margrethe som gæst. Bente Eskesen rammer dronningen fint i sin parodi, men teksten er for svag og nummeret falder mærkeligt udenfor. Lidt det samme er tilfældet med "Børnefødselsdagen" med d'damer som aldeles overrislede foredragsholdere, der blander heftige drinks til børnene for at vænne dem til teenagelivet. Nummeret tager kegler fordi det lægger op til det uforpligtende grin, men passer det rigtigt ind her?

Inden da har Bente Eskesen fundet den ideelle måde at beskytte sig mod indbrud på, og hun har jongleret med ord, når hun som konsulent i ligebehandlingsnævnet skifter alle 'han'-ord ud med 'hun'-ord. Den idé er set før, men det er et morsomt og virtuost nummer.

Der er mange numre, som altså sagtens kunne have været med i andre, mere traditionelle revyer, men som naturligvis i Dragsholmrevyen serveres med den der helt særlige, skæve tone og udefinerbare underfundighed. 

Slutsangen er en af forestillingens bedste. Orkestreret med klaver, trommer og kontrabas synger trioen om Vestindien og Danmark som kolonimagt, en status, der i dag er forandret til at vi er en enorm kolossal kolonihave magt. En skarp kommentar til danskheden at gå hjem på og en lille hilsen til Bo og Bent.

"Fis i kasketten" - Dragsholmrevyen 2017.

Tekst og musik af: Søren Graversen, Jakob Fauerby, Kjeld Torbjørn, Fritz Andersen, Rasmus Krogsgaard, Erling Gjelstrup, Pernille Sørensen, Flemming Jensen, Christian Damsgaard, Peter Oliver Hansen, Kristoffer Møller Hansen, Leif Fabricius, Jan Svarrer, Bente Eskesen, Dan Ejlertsen og holdet.

Instruktion: Christina Breuning. Scenografi: Effektfabrikken v/Lone og Ferdinand Fleischer. Koreografer: Susanne Breuning og Bente Eskesen.

Medvirkende: Bente Eskesen, Susanne Breuning og Søren Graversen, som også er forestillingens kapelmester.

Spiller på Odsherrede Teater i Nykøbing Sj. til 14. juli, derefter i Rørvig Centret fra 27. juli til 5. august, og på Restaurant Strandlyst i Vig fra 7.-26. august.

Anmeldt 30. juni på Odsherred Teater (premiere)

Foto: Mie Neel.