Nykøbing F. Revyen 2017

Lækker indpakning og dygtige skuespillere kan ikke opveje manglen på gode tekster i Nykøbing Falster.

* * *

Alting er så lækkert; Niels Sechers smukke og enkle scenografi, Henrik Børgesens kostumer, lyden, lyset og Mickey Pless’ musik og orkester. Skuespillerne er strålende, det meste af tiden, og selv maden i Nykøbing Falsters Teatersal er ikke så ringe endda.

Susanne Breuning har instrueret med solid, professionel sans for tempo, kvik afvikling og en gennemført musikalitet. Jamen, hvad kan man så egentlig forlange mere? Nogle bedre tekster!

Teksterne er det helt store problem i årets Nykøbing F. revy. De er simpelthen ikke gode nok. Det er ikke ideerne, der mangler, og der er bestemt også meget at grine af, men det sidste lille snert, der løfter den enkelte tekst, det enkelte nummer, ja, hele revyen op over det middelmådige, den mangler.

I åbningsnummeret synger holdet om, at de ikke håne, hænge ud eller genere, for det er jo ikke Facebook. Der er nok af problemer i verden, men de vil tie dem ihjel. Fint nok, tænker man, men det ender med at blive præcis som de synger; for ufarligt. For spagt.

Parodier er der nok af; det er the usual suspects. Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl der bliver ’gift ved første blik. Lidt sjove rim. Han rimer Mette på ’tilsidesætte’, hun rimer Tulle på ’fortidskulde’. Lisbeth Kjærulff og Pelle Emil Hebsgaard er fine, nummeret er pudsigt, men lidt tamt.

Flemming Krøll optræder som murersvend, der synger om Trump. Han er ikke ’den frie verdens far, blot en reality star’. Det er en af de bedre, og pointen er ganske sjov. Men ellers halter pointerne. De er enten for forudsigelige eller simpelthen for fjollede.

Mod slutningen af første akt stiger niveauet. Pernille Schrøder synger med kolossalt vokalt overskud Carl-Erik Sørensens udmærkede tekst om Lars Løkke, der mere og mere desperat kæmper for at holde sig på magten, og hvis eneste trøst det er, at det er svært at vælte en, der allerede ligger ned.

Asger Reher, tilbage i revyen efter 12 års pause, serverer en ultrakort Thyra Frank parodi; ’Jeg er Thyra Frank og jeg er fuldkommen blank!’ I anden akt gentager han figuren, i endnu en kort vignet. Og for at det ikke skal være løgn, en tredje gang i et nummer, hvor kendte politikere synger danske pophits. Sjov idé, glimrende udført, men der mangler lige det sidste, der får taget til at løfte sig.

Lisbeth Kjærulff har første akts bedste nummer, om at englænderne efter Brexit har trukket alle de engelske låneord ud af det danske sprog. Vase & Fuglsang leger med ordene, og Lisbeth Kjærulff leger med teksten. Glimrende. Også første akts finale lover godt for fortsættelsen. Ensemblet vil peppe revymusikken op på hver deres måde; Pernille Schrøder med jazz, Lisbeth Kjærulff med opera – begge kan virkelig synge genren, det holder 100 % - Flemming Krøll vil croone som Sinatra, Asger Reher vil ikke ændre musikken, men i stedet gøre teksten vildt sjofel, og endelig runder Pelle Emil Hebsgaard, som revyens Benjamin af med at beatbox’e sig gennem Dirch Passers ”Sunny Boy”, mens de andre ’samples ind’. Det er en sjov idé, der udføres fremragende. Vi går til pause med forventningen om at revyen vil lette, men det sker desværre ikke.

Pelle Emil Hebsgaard har et nærmest utaknemmeligt job med at åbne 2. akt med en alt for lang monolog om en tøffelhelt, der er sendt på kursus i poledance af sin kone. Vi fornemmer, at der skal ske noget mere, og det gør der så sandelig også. Det er sjovt på den mest lavkomiske facon.

Det er også en morsom vise Pernille Schrøder har som bruden, der holder tale for sin luddovne mand, men den lange indledende monolog, kunne vi godt have undværet.

Asger Reher serverer en udmærket vise som havenisse, der kommenterer på verdens ulyksagligheder fra sit trygge bed, og Pelle Emil Hebsgaard leverer gedigen vanvidskomik som overbebyrdet læge i Udkantsdanmark i en sketch, der dog lige som for mange andre af revyens numre ikke rigtigt får bundet sløjfen.

Man kan undre sig over at en så stor revy som Nykøbing Falster ikke i højere grad formår at samle et bedre tekst materiale, når alt andet nu er så upåklageligt godt. De musikalske lækkerier, den scenografiske æstetik og et skuespillerhold, der i den grad leverer varen, men som ganske enkelt bliver ladt i stikken.

Er Nykøbing F. Revyen en dårlig forestilling? Bestemt ikke. Den er desværre bare heller ikke særligt god.

Nykøbing F. Revyen 2017.

Tekst og musik: Flemming Krøll, Søren Anker Madsen, Thorbjørn Egner, Carl-Erik Sørensen, Mickey Pless, Pernille Schrøder, Leif Fabricius, Mikael Neumann, Peter Sloth, Niels Olsen, Jan Svarrer, Vase & Fuglsang, Rasmus Krogsgaard, Aldgård & Schrøder, Bror Andersen, Annika Andersson, Palle Nielsen, Simon Nøiers og Asger Reher.

Instruktion og koreografi: Susanne Breuning. Scenografi: Niels Secher. Kostumer: Henrik Børgesen. Kapelmester: Mickey Pless.

Medvirkende: Pernille Schrøder, Lisbeth Kjærulff, Pelle Emil Hebsgaard, Asger Reher og Flemming Krøll.

Spiller på Nykøbing Falster Teater til 19. august.

Anmeldt 8. juni (premiere)

Forestillingsfoto: Flemming Keith Karlsen.

Anmeldelsen kan også læses på bt.dk og i BT.