Rottefælden '17

Rottefælden ´17 er en ujævn affære, hvor chefen selv har taget grundigt for sig af retterne og hvor Anne Herdorf fornøjer selvom stemmen svigter.

 * * *

Én ting er altid stensikker i det gamle sommerteater Rottefælden i Svendborg; humøret er højt og stemningen i top. Der bliver hygget om gæsterne ved de små borde, hvor det på imponerende vis bliver muligt både at få plads til fire gange ’dagens platte’ og drikkevarer – masser af drikkevarer, tak! Der er nemlig både varmt i salen, og lummert på scenen. Det viser sig lynhurtigt når revyen går i gang, at platten vi har nydt så langt fra er aftenens eneste ’platte’, der bliver serveret adskillige flere fra scenen.

I første omgang fra Rottefældens kunstneriske leder gennem 19 sæsoner, Jan Schou, der allerede i revyens tredje nummer serverer småsjofle lægevittigheder i en monolog fra Leif Maiboms overskudslager.

Det bliver heldigvis bedre, og revyen bølger i kvalitet som bakkerne på det smukke Sydfyn. Der er godt og skidt mellem hinanden i de 25 numre, som glider kvikt og effektivt over scenen, i en meget elegant musikalsk indpakning serveret af Jens Krøyer og hans gennemmusikalske trio. Jan Schou holder sig sandelig ikke tilbage; hele fire store solonumre har han givet sig selv plus glansnummeret som Dronning Margrethe, hvor Anne Herdorf dog optræder i oplæggerens rolle. Der skal en modig instruktør til at stoppe en chef i bersærkergang, og det mod har den revydebuterende Carsten Friis ikke haft. Til gengæld skal han så afgjort have ros for at have strikket forestillingen godt sammen med et godt flow, og et tempo, så man ikke et øjeblik keder sig.

Det siger næsten sig selv, at det er begrænset hvad der er blevet til overs til de tre andre solister. Revydebutanten Camille Rommedahl udviser stor professionel dygtighed i et hvast nummer som Marie Krarup, der hylder Luther, og senere i en duet med Kim Brandt. Hun som folkekirkepræst, han som muslim. De er enige om at de hader hinanden, men teksten har et fint twist, nemlig at hvis de ikke havde hinanden at hade, så havde ingen af dem nogen berettigelse. Det er revyens bedste tekst.

Det er også en sjov og ramsaltet tekst når – ja, gæt selv – Jan Schou optræder som Donald Trump i et klassisk Carl-Erik Sørensen-nummer. Sikke nogle rim! Jeg kan rage på pir’nes trusser, og er vild med russer eller hende Hillary, vil jeg ik’ stik’ min diller i.

Anne Herdorf med sin sødme og varme udstråling burde være revyens stjerne og samlende midtpunkt, men det bliver hun ikke. Hun fornøjer i de små figurer, men dels har hun ikke rigtigt nummeret eller numrene til at det rigtigt rykker, dels så svigtede den ellers så dejlige stemme fatalt på premiereaftenen. Forhåbentligt er det kun forbigående og god bedring.

Kim Brandt er en knalddygtig revymand, der ligesom Anne Herdorf burde havde fået bedre stof at arbejde med. Han rammer parodien knivskarpt som Egon Olsen i en Olsen Banden vender hjem og møder grænsekontrollen-sketch, hvor også Camille Rommedahl formår at ramme Kirsten Walthers markante diktion spot on. Brandts hårdtprøvede fynske postbud serveres også til næsten perfektion, mens han som Simon Emil Amnitzbøll nærmest blot bliver en anledning til at – I gætter det aldrig – tager stikkene hjem som Thyra Frank.

Anden akt indledes med et langt, morsomt potpourri over danske Melodi Grand vindere – eller snarere tabere – gennem tiderne. Nummeret handler nemlig om at det er for dyrt at vinde Grand Prixet, så derfor har vi været dygtige til at undgå det. Her er Anne Herdorf selvfølgelig en helt central skikkelse i 30-året for hendes sejr med ”En lille melodi”, men stemmen svigter hende desværre.

På vejen hjem fra det fynske kredsede tankerne omkring tre eller fire stjerner til årets Rottefælde-revy, det endte på de tre, men når Anne Herdorf genvinder mælet og Jan Schou lærer alle sine tekster, så timingen kommer til at sidde, så kan det store stampublikum sagtens få en firestjernet revyoplevelse i det skønne, gamle revyteater.

Rottefælden ’17.

Tekst og musik af: Pia Ullehus, Jens Krøyer, Leif Maibom, Jannie Brinch Holdt, Jakob K. Jensen, Richardt Krogsgaard, Bent Fabricius-Bjerre, Kenneth Sichlau, Peter Oliver Hansen, Morten Holm-Nielsen, Carl-Erik Sørensen, Holger Toft Hansen, Vase & Fuglsang, S. Winkler, Lars Knutzon, Martin Jantzen og Lasse Aagaard.

Instruktion: Carsten Friis. Scenografi: Pia Ullehus og Henning Pedersen. Koreografi: Kim Brandt. Kapelmester: Jens Krøyer.

Medvirkende: Jan Schou, Anne Herdorf, Camille Rommedahl og Kim Brandt. Musikerne: Guy Moresco og Ole Caspersen. Og Pia Ullehus.

Spiller i Rottefælden Sommerteater til 26. august.

Anmeldt 1. juni (premiere)

Foto: Niels-Steen Andersen

DENNE ANMELDELSE KAN OGSÅ LÆSES I BT OG PÅ BT.DK