10-05-2017

Revysæsonen 2017

I morgen går det løs; der skydes revysæsonen 2017 i gang, når Odense Sommerrevy har premiere på Engen i Odense.

Jeg kan samtidig markere 1 års fødselsdag for min anmelderblog, der blev indviet netop med en anmeldelse af den helt nye revy i Odense sidste år (ganske vist en uge tidligere end i år).

Dengang lå anmeldelserne gemt lidt af vejen på Bloggers delight og da de første revyer begyndte at citere mine anmeldelser (tak for det!), var det da også nogle steder som 'Bloggers delight', andre steder under mit navn. Det var selvfølgelig forvirrende og i november sidste år skiftede jeg platform, så anmeldelserne nu ligger her på www.mortenbuckhoj.dk.

Jeg er rigtigt glad for, at så mange har taget godt i mod siden. Det blev ret hurtigt til en del mere end 'bare' revyer og siden er nu blevet set af mere end 18.000. Det er jeg glad for og stolt af, og den slags forpligter. 

Anmeldelserne skal have kvalitet, uanset om de er jublende positive eller knapt så begejstrede. Jeg har altid hyldet det princip, at være ærlig, når jeg anmelder. Læserne skal have tillid til det jeg skriver. Og de hårdtarbejdende teatermennesker, der har lagt deres hjerteblod i en forestilling skal have en fair behandling, uanset om jeg så kan lide forestillingen eller ej.

Nu går jeg så ind i sæson 2, og jeg tager hele turen rundt; fra Odense i morgen, til Hjørring, Cirkusrevyen og Gilleleje. Store som små revyer. Og ved I hvad, jeg glæder mig! For jeg elsker revygenren, som jeg bogstaveligt talt er vokset op med.

Ind i mellem snupper jeg også et par andre teaterforestillinger og musicals, så jeg kommer ikke til at kede mig og det håber jeg heller ikke at I gør som læsere af bloggen. Husk, at I meget gerne må sprede budskabet og dele anmeldelserne på de sociale medier, så der er så mange som muligt, der kan få glæde af skriverierne.

God sommer!

Nedenfor er årets revyliste:

11. maj Odense Sommerrevy

17. maj Bakkens Hvile

18. maj Cirkusrevyen

1. juni Rottefælden, Svendborg

3. juni Sønderborg Sommerrevy

4. juni Kerteminderevyen

8. juni Nykøbing F. Revyen

10. juni Hjørring Revyen

18. juni Ganløse Revyen

24. juni Græsted Revyen

24. juni Revyperler, Rødvig

29. juni Gilleleje Revyen

30. juni Dragsholmrevyen, Odsherred Teater

3. august Bogense Cabaret

4. august Sommerlyst Revyen, Korsør

16. august Stand Up Revyen, Cafe Liva

23. august Esbjerg Revyen

1. september Pejseshow, Brædstrup

7. september Menstrup Revyen

13. september Randers Revyen

15. september Revyraketten, Hotel Limfjorden Thisted

16. november Aalborg Vinterrevy

Kommentarer

08.08.2017 09:34

Morten

Hej Kalle, Hvor gerne jeg end ville, så kan jeg desværre ikke nå derover.
Mvh. Morten

08.08.2017 09:28

Kalle Vestergaard

Hej.
Du må da ikke springe "Revy i Teltet" i Odense over.