Spamalot - The Musical

"Spamalot - The musical" har gået sin sejrsgang i både New York og London - og Odense - også i København henrykker den med skrupskøre optrin og rablende galskab.

* * * * * (fem stjerner af seks)

Et af de store shownumre i "Spamalot - The Musical" hedder "Du får ik' succes på Broadway" og handler om, at en Broadway musical kan være nok så flot opsat, have store sange, smukke korpiger og imponerende scenografi, men uden kendte navne, kan det umuligt blive en succes. Det synges - eller hvad det nu er - af Lars Hjortshøj og understreger meget godt ironien og selvironien i den gamle Monty Python-komiker Eric Idles musicalkomedie.

Lars Hjortshøj er netop ét af de kendte navne, som producenterne Thomas Langkjær og Tivoli, har sat på plakaten for at sælge billetter. Et andet er Linda P. Begge er de komikere med baggrund i stand-up scenen, og for begges vedkommende sidder man i salen og tænker om der dog ikke havde været andre, der kunne have gjort bedre fyldest. Og det er ikke fordi de er dårlige; bestemt ikke. Linda P. er således ustyrlig morsom som Ridder Galahads korpulente mor, og Lars Hjortshøj er ret sjov i små vignetter af skøre figurer i det absurde univers. Men lige i deres kernekarakterer som riddere omkring Kong Arthurs runde bord falder de igennem. Linda P. kan ikke spille mand, og Lars Hjortshøj kan ikke synge. Det sidste er måske en lige lovlig stor mangel i en musical.

Når "Spamalot" alligevel går hjem, skyldes det at der er en del andre i det omfattende cast, der faktisk kan synge, og at hele det komplet vanvittige Monty Python-univers faktisk bliver rigtigt godt forløst. Hvis man i forvejen har det lidt problematisk med den form for engelsk vanvidshumor, som Eric Idle og Monty Python er eksponenter for, så bliver "Spamalot" en meget lang aften, men hvis man som jeg elsker når galskaben kammer helt over, og musicalen bliver ikke alene en parodi på musicalgenren, men også en parodi på sig selv, så får man en god aften. Jeg morede mig meget, rigtigt meget.

"Spamalot" er løseligt baseret på Monty Python-filmen om De skøre riddere. Kong Arthur drager ud for at samle en hær af tapre riddere og får til opgave af Gud, at finde den hellige gral. Det er så 'handlingen', hvis man kan tale om en sådan. Det bliver rammen om et show, der byder på en sexet havnymfe, en dræberkanin, en fransk 'håner', flyvende køer, labre can-can piger, og et svansende bøssekor, der hjælper den tapre ridder Sir Lancelot ud af skabet. Åh ja, den får bestemt ikke for lidt. Får den for meget? Jo, indimellem, men det er en del af præmissen.

Kong Arthurs tro væbner, Patsy, agerer hest med klaprende kokosnødder, og da alting synes sort og allermest håbløst, bryder han ud i klassikeren over alle Monty Python-klassikere "Always look on the bright side of life". Patsy spilles af endnu en stand-upper, Thomas Warberg, der overrasker positivt ved at give karakteren både komik og sødme, og ved faktisk at synge udmærket. Han kan selvfølgelig ikke hamle op med Stig Rossens buldrende bas i den centrale rolle som Kong Arthur, eller Lise Baastrups svulmende The Lady of The Lake, men hvem kan det. Jo, måske store, flotte Kenneth M. Christensen i rollen som Sir Galahad, der har den skønne duet "Sangen som går sådan her" med Lise Baastrups havfrue. Sangen handler ikke om andet end at en musical skal have en sang, der lyder sådan, og den varer ved og ved... og er meget morsom.

Pelle Emil Hebsgaard og Martin Brygman er på hårdt arbejde i et hav af roller, førstnævnte bl.a. som sprudlende nærdødt pestoffer og som bøsset prins, Brygman både som Lancelot, Ridderen af Ni og den franske håner, der spyr sjofelheder og fornærmelser ud over de tapre riddere så det er en fryd. 

Svenske Anders Albien har instrueret løjerne - med lidt hjælp fra Hella Joof - og så skal der lyde ros til Henrik Lykkegaard for en strålende oversættelse, der er meget morsom og hvor svært det end må være yder Monty Pythons-universet stor respekt.

Jeg er temmelig sikker på, at "Spamalot - The Musical" vil delene vandene. Nogle vil se det som et stort opsat skolekomedie, andre som komik i topklasse. Men er man i forvejen til Monty Python og rent pjat og gakkede løjer, så skal "Spamalot - The Musical" nok falde i god jord.

"Spamalot - The Musical". Af Eric Idle med musik af John Du Prez. Baseret på Monty Pythons film "Monty Python and the Holy Grail". Oversat af Henrik Lykkegaard.

Instruktion: Anders Albien. Dialoginstruktion: Hella Joof. Koreografi: Sîan Playsted. Scenografi: Peter & Marianne Dillberg. Lysdesign: Jonas Bøgh. Kostumedesign: Marianne Lunderquist. Kapelmester: Thomas Bay.

Produceret af Thomas Langkjær og Tivoli.

Spiller i Tivolis koncertsal til 30. april. Derefter Vejle Musikteater (10.-14. maj), Holstebro Musikteater (17.-21. maj) og Arena Nord, Frederikshavn (24.-28. maj).

Anmelst 22. marts (premiere)

Forestillingsfoto: Miklos Szabo