Kærestebreve

Bent Mejding markerer sit 60 års skuespillerjubilæm og afsked med teatret sammen med sit livs kærlighed, Susse Wold, i en smuk opsætning af "Kærestebreve" på Det ny Teater.

* * * * * (fem stjerner af seks)

A.R. Gurneys fine, lille stykke "Kærestebreve" er blevet en klassisker i nyere international dramatik. To ældre mennesker, en kvinde og en mand, sidder ved et bord og læser op af et langt livs kærestebreve til hinanden.

Kan det virkelig være interessant?

Ja, afgjort. Ikke mindst hvis de to skuespillere formår at slå gnister af de grundsten, den smukke, vittige tekst lægger. Gennem årene har "Kærestebreve" været opsat et hav af gange herhjemme. Første gang med Ebbe Rode og Bodil Kjer i midt halvfemserne. Det var tindrende godt. Senere har "Kærestebreve" været opført med bl.a. Birgitte Federspiel og William Rosenberg og med Malene Schwartz og Jesper Langberg, og i 2006 spillede Bent Mejding og Susse Wold første gang stykket.

Nu er det igen Bent Mejding og Susse Wolds tur. Denne gang markerer "Kærestebreve" både hans 60-års jubilæum og hans annoncerede afgang fra teatret. Det er også blevet Kærestebreve's lod; at markere jubilæer og karrierestop. Det gjorde det for Bodil Kjer (60 års jubilæum), og det gjorde det for Jesper Langberg (farvel til teatret). 

Historien er såre enkel. Melissa og Andy mødes i skolen som 7-årige. Fra første møde opstår der en særlig forbindelse mellem dem, en livslang kærlighed. Det første brev er hans høflige svar til hendes mor på en invitation til Melissas fødselsdag. Det sidste er hans brev til selvsamme mor, kort efter Melissas død. Indimellem føres vi gennem barndom, ungdoms-og teenageår, studietiden, et par mislykkede ægteskaber, nogle gedigne livskriser og endelig, sent i livet, en affære. De får hinanden, og så alligevel ikke, for affæren står på mens han er gift, og han har ikke røv nok i bukserne til at forlade sin kone og børn - og risikere sin politiske karriere - for sit livs kærlighed. Således er "Kærestebreve" både en meget sørgmodig og meget munter forestilling.

Historien om Susse Wold og Bent Mejding kunne være endt ligesom den gør for Melissa og Andy. Men de var heldigvis modige nok til at kaste følelserne los, og har dannet par sammen, på scenen og privat, i mere end 40 år. De kender hinanden ud og ind, som mennesker og som skuespillere. Derfor er "Kærestebreve" da også som skræddersyet til dem. 

De har de der indforståede blikke og en timing, der løfter Gurneys fine, kærlige tekst. Som de spiller "Kærestebreve", sådan skal "Kærestebreve" spilles, og derfor bliver de godt to timers stillesiddende oplæsningsteater både nærværende og vedkommende. Det er sublim teaterkunst på sin egen helt stille og afdæmpede facon.

"Kærestebreve" er Gurneys hyldest til kærligheden, men også hans hyldest til det skrevne ord. På vej hjem fra Sceneriet sidder jeg og tænker på, hvor lidt man i dag skriver breve. Kan de følelser; smerten, glæden, forventningen, skuffelsen, der kommer frem i brevvekslingen mellem Melissa og Andy på nogen måde komme til sin ret i en sms, en e-mail eller i en hastigt forsvindende snapchat-besked? Vil "Kærestebreve" overhovedet give mening for den generation, der er modne, voksne mennesker om tyve år? 

Bent Mejding og Susse Wold opfører "Kærestebreve" i Det ny Teaters Sceneriet, og tager derefter på en turné rundt i landet. Se den, det er måske sidste chance.

"Kærestebreve" af A.R. Gurney. Oversat af Bent Mejding.

Instruktion: Bent Mejding. Scenografi: Erik Buch. Kostumer: Birgit Lindblad.

Medvirkende: Susse Wold og Bent Mejding.

Spiller på Sceneriet (Det ny Teater) til 7. maj. Derefter turné til Jyllinge, Hobro, Randers, Rønde, Holbæk, Slagelse, Hillerød, Høje Taastrup, Maribo, Haderslev, Skive og Frederikshavn.

Anmeldt 21. marts (premiere).

Forestillingsfoto: Miklos Szabo.