Når Venus møder Mars

* * * * (fire af seks stjerner)

Vi kan allesammen nikke genkendende til situationerne i den søde, lille parlivsforestilling "Han sagde, Hun sagde", som efter en turné nu er endt på Holbæk Teater, og spiller frem til 17. december. 

Stykket handler noget så banalt som forholdet mellem mand og kvinde, eller er det kvinde og mand? Ja, det afhænger af øjnene, der ser...Netop! Udgangspunktet er taget i hverdagen, men kunne vist ligeså godt været taget fra John Grays 25 år gamle selvhjælpsbestseller "Mænd er fra Mars, Kvinder er fra Venus", emnet er eviggyldigt.

Hun går og drømmer lidt om en skovhuggertype; stor og stærk og maskulin - eller måske en mangemillionær! Han forestiller sig en sprød, slank gazelle på 25 år. De får henholdsvis Paw Henriksen og Audrey Castañeda! Nedtur? Ikke det mindste. De elsker det - og hinanden. Lige indtil, og det sker faktisk ret hurtigt, at de begynder at tale forbi hinanden.

Et eksempel: Efter deres første møde, en meget våd aften på singledisko, siger han med fjernt forelsket blik: "Du er en sjov pige!". Og hun hader det. Hvorfor siger han ikke 'lækker', 'sød', 'smuk'?

Og sådan kører den derudaf. Begge to føler, at de har fundet det perfekte match, der er bare liiiige et par småting, der skal laves om. Kender vi situationen? Ja, hvis vi har prøvet at være i et parforhold, så gør vi. 

Audrey Castañeda har skrevet manuskriptet sammen med Christina Sederqvist, som også har instrueret. Begge har de deres baggrund på stand-up scenen, og denne knapt to timer lange enakter veksler elegant mellem regulære spillescener og stand-up monologer, og det fyger med morsomme, lige-på-kornet one-liners a la amerikansk sitcom.

Paw Henriksen er manden. En sød og følsom lille fyr, som af uransaglige årsager dyrker MMA (en usædvanlig brutal og uskøn kampsport). Audrey Castañeda er kvinden. Et stort, frodigt rodehoved. Han er jordnær, hun er flyvsk. Hun vil flytte sammen. Han vil leve i livet. Og så er der jo alle møblerne, hvordan skal de få plads til dem? Enkelt nok, siger hun, "Vi kan hurtigt køre dine møbler på genbrugspladsen!" Velkendt? Det tror jeg nok, og netop det alment genkendelige i situationerne er den store styrke i "Han sagde, Hun sagde".

Begge har de hjertet på rette sted. De vil virkelig gerne parholdet, det er bare så svært. Begge spiller rollerne, så vi holder af dem.

Scenografien består af en storskærm, der gør det ud for skiftende bagtæpper og et par sorte kasser, som skuespillerne selv kan flytte rundt på og gøre til bardiske, dobbeltseng, spisebord og hvad der nu ellers er brug for. Enkelt og turnévenligt.

Med en spilletid på lige knapt to timer må forfatter/instruktør have haft overvejelser omkring at indlægge en pause eller ej. Valget er faldet på ikke at gøre det. Det har den ulempe, at man måske undervejs begynder at sidde og trippe lidt på stolerækkerne, og jeg har faktisk lidt svært ved at finde et dramaturgisk argument for ikke at have pausen - for slet ikke at tale om den øgede omsætning i baren. Men ok, de har sikkert deres grunde til at vælge som de har valgt.

"Han sagde, Hun sagde" er en sød og sjov forestilling om et emne, der aldrig bliver uaktuelt, så mon ikke det også er en forestilling, der kan få et forholdsvist langt liv. Foreløbigt til 17. december på Holbæk Teater.

"Han sagde, Hun sagde". Manuskript: Christina Sederqvist og Audrey Castañeda. Instruktion: Christina Sederqvist. Kostumer og rekvisitter: Helle Birkholm. Storskærm: Martin Veltz.

Medvirkende: Audrey Castañeda og Paw Henriksen.

Spiller på Holbæk Teater til 17. december.

Anmeldt 30. november (Holbæk-premiere, har turneret inden)