En lykkelig aften med Svante og Nina

* * * * * (fem stjerner af seks)

Jeg kan ikke huske præcis hvornår jeg første gang hørte Povl Dissing synge Benny Andersens "Svantes lykkelige dag", men jeg kan huske hvad visen gjorde for mig; den ændrede totalt mit syn på Dissing, som jeg indtil da nærmest havde afskyet, som skabagtig og krukket. 

Fra jeg første gang hørte visen om Nina, der er gået i bad, mens Svante spiser sin ostemad, og fuglene, der flyver i flok, hvis de er mange nok, fremstod Dissing pludselig som én af de mest personlige og nærværende visefortolkere, jeg kender. Og jeg kom sjovt nok også til at holde meget af det jeg tidligere havde hadet.

For mig var "Svantes viser" synonyme med Dissing, og inden jeg i aftes gik i Nørrebro Teater var min største bekymring om jeg kunne forlige mig med, at sangene blev sunget og fortolket af andre - og anderledes.

Min bekymring blev gjort til skamme på få minutter! For i Anders W. Berthelsens og Lise Baastrups fortolkning, og i Søren Graversens eminente musikalske arrangementer får Svantes viser et nyt, perlende poetisk liv.

Det er Niclas Bendixen, der har dramatiseret og instrueret Benny Andersens lille roman fra 1972 om venskabet mellem forfatteren Benny Andersen og hans fiktive kollega, Svante Svendsen. Det er blevet til et lyrisk syngespil om glæden ved livet; musikalsk, melankolsk og meget, meget morsomt. 

Forfatteren og hans alter ego afspejler to sider af menneskets væsen. Den ene, der hele tiden søger opmærksomhed og anerkendelse, den anden, der tænker dystre tanker og slås med livets evige udfordringer, men som måske netop derfor, i modsætning til den første, er i stand til at beskrive livet på godt og ondt i de digte, som den første derimod evner at sætte i musik, fordi han er også musiker. Det korte version er vel i virkeligheden, at det ene ikke duer uden det andet. Hvis ikke vi oplever lidt modgang på vores vej, er vi slet ikke i stand til værdsætte lykken, når vi møder den. Eller til at beskrive den.

Anders W. Berthelsen og Lise Baastrup glider ind og ud af dobbeltrollerne som fortælleren Andersen og Svante, med det komplicerede forhold til sin atråværdige Nina, der samtidig er hans muse og inspiration. De har de skønneste dialoger; blandt andet en vanvittig absurd slapstick om livets pølse, der er ristet, ikke speget. Et forrygende jalousiopgør og en vidunderlig brainstorm, der munder ud i sangen om "Årstiderne". Og så giver de altså disse så elskede sange nyt liv. Man ville ønske, at Nørrebro Teater lader denne version af "Svantes viser" indspille.

Med på scenen er dels de tre musikere, der mestrer adskillige instrumenter, dels et stort folkekor, som både er en væsentlig del af Julian Toldam Juhlins fantasifulde og ganske vellykkede scenografi, og som lægger smukke vokale harmonier bag sangene og skaber fylde i det store scenerum. Alt sammen er med til at gøre "Svantes lykkelige dag" til også en visuel nydelse.

I takt med at historien skrider frem, skifter Ninas kostumer som en blomst, der folder sig ud i forårssolen for til sidst at springe ud i fuldt flor; en smuk detalje.

Lise Baastrup er slet ikke til at stå for, og Anders W. Berthelsen balancerer perfekt mellem den melankolske alvor og det befriende morsomme. Og morsom, dét er forestillingen, fra start til slut.

"Svantes lykkelige dag" er en pragtfuld forestilling, der simpelthen ikke kan anbefales varmt nok. Der er stadig masser af billetter at få til den relativt korte spilleperiode, men skynd Jer, der må og skal blive totalt udsolgt.

"Svantes lykkelige dag". Roman, visetekster og originalmusik: Benny Andersen. Dramatisering: Niclas Bendixen.

Instruktion: Niclas Bendixen. Scenografi og kostumer: Julian Toldam Juhlin. Musikalsk arrangement og kapelmester: Søren Graversen.

Medvirkende: Anders W. Berthelsen, Lise Baastrup og Nørrebro Teaters folkekor. Musikerne: Søren Graversen, Anders Birk og Thomas Hamilton.

Spiller på Nørrebro Teater til 23. december.

Anmeldt 23. november (premiere).