Langt ude - i skoven....

**** (fire stjerner af seks)

Man ved, at julen nærmer sig, når Vivienne McKee og hendes trup af skrupskøre skuespillere indtager Glassalen med deres Crazy Christmas Cabaret. Det har de gjort 18 gange nu - 34 gange i alt, hvis man tager de tidligere spillesteder med - og det fornemmes at mange blandt premierepublikummet har taget hele turen med dem.

Således også undertegnede, der ganske vist ikke har set alle 34 Crazy Christmas Cabarets, men dog langt, langt de fleste.

Jeg, og broderparten af publikum med mig, ved således præcist hvad der venter os, og det er næppe for meget at sige, at vi også forventer business as usual. En Crazy Christmas Cabarets succes er nøje forbundet med at forventningens glæde indfries. Og det gør den da bestemt i årets forestilling, der har historien om Robin Hood, den fredløse i Sherwood skoven, der tager fra de rige og giver til de fattige, som en meget løs ramme, indenfor hvilken Vivienne McKee rabler vanvittige scener af sig og præsenterer et hav af karakterer.

Vi får lige det, vi venter og forventer. Et musikalsk og først og fremmest morsomt cast af skuespillere; Andrew Jeffers som The Dame i hele tiden mere og mere afsindige kjoler, Vivienne McKee selv i flere roller, som hævngerrig østeuropæisk maneater og som den lille sære figur Dr van Helsingør, Katrine Falkenberg som showets dårende dejlige heltinde (i år mere ærbart kostumieret end tidligere, hvilket formentligt vil ærgre enkelte af de yngre mandlige publikummer) og David Bateson i et hav af roller, bl.a. som skurken Ronald Rump (åh jo, ham!) og som en stærkt nærsynet Wilhelm Tell med tysk accent, som englændere jo elsker at gøre grin med. Endnu en CCC-veteran, Bennet Thorpe, er i den grad i sit es, som både elverprinsen Legoklods og sheriffens tåbelige håndlanger. Dertil kommer et par nye navne, hentet i England, Jefferson Bond primært i rollen som vor helt Robin Hood, og Christopher Smart som Little John. Begge ser ud til at trives vældigt med løjerne, og falder godt ind i den lille 'familie' på scenen.

"Shakin' Up Sherwood" er titlen på årets show, som er lige så morsomt som det plejer at være, og - næsten - lige som langstrakt, som det havde en uvane at være for en del sæsoner tilbage.

Meget godt kan man sige om Vivienne McKee, men kort for hovedet, det er hun ikke. I årets show stikker det lidt af for hende. Der er simpelthen for meget af det gode. Bateson leverer en skøn satirisk Donald Trump-figur som forestillingens skurk, sheriffen af Nottingham. Ramt lige på kornet, med de fleste af replikkerne taget direkte ud af the president elects egne taler og udtalelser. Den ramme er rigtig sjov. Lidt mere anstrengt bliver det - selv om det bestemt er morsomt - når han også lige skal ind og være islandsk fodboldhelt og den svenske kok fra The Muppets. Her var min unge ledsager på 19 ganske enkelt desorienteret. Han anede ikke hvad det var for en figur. I år er Dr van Helsingørs entré også i langt højere grad et påskud end tidligere; han skal jo være med, men hvorfor, det går jo så udmærket uden?

Persongalleriet bliver så omfattende og løjerne kørt så langt ud, at tempoet og rytmen siver ud af forestillingen, som altså ganske enkelt bliver for lang. Men der er hele tiden gode gags, og der spilles forrygende morsomt over hele linjen, så aftenen er sandelig fornøjelig nok.

Fire højlydte HOORAYS til Robin and his merry men - og et lille BOO til skurken med den ustyrlige fjerpen....

"Shakin' up Sherwood". Crazy Christmas Cabaret af Vivienne McKee.

Instruktion: Vivienne McKee. Scenografi og kostumer: Kirsten Brink. Kapelmester: Stuart Goodstein. Koreografi: Peter Friis.

Medvirkende: David Bateson, Andrew Jeffers, Bennet Thorpe, Katrine Falkenberg, Jefferson Bond, Christopher Smart, Claus de Lichtenberg og Vivienne McKee.

Produktion. London Toast Theatre.

Spiller i Glassalen i Tivoli til 12. januar. Og i Hermans i Aarhus fra 17.-21. januar.

Anmeldt 15. november (premiere).

Forestillingsfoto: Thomas Petri.