Satiregruppen MAGT bliver bare bedre og bedre. Deres nye show, som kan opleves i Tivoli i et par uger inden en stor Danmarksturné frem til februar er simpelthen musikalsk politisk satire på allerhøjeste niveau.
* * * * *
Satiregruppen MAGT er gået fra godt til bedre, til med deres aktuelle turnéshow at være den absolutte top indenfor musikalsk politisk satire.
”Magt for enhver pris” hedder gruppens nye show, og titlen er taget fra første akts helt og aldeles ubetaleligt morsomme ’hyldest’ til overleveren over alle i dansk politik, Lars Løkke Rasmussen. Til premieren torsdag aften i Glassalen i Tivoli sad Løkke selv midt for på tredje række og blev grillet, så tårerne trillede af grin. Og da det hele var slut, var udenrigsministeren den første der rejste sig til stående applaus.
Der bliver ikke lagt fingre i mellem, når Lars Løkkes går den så går den-strategi bliver spiddet, og MAGT kan godt gå lige til grænsen, men de gør det med en musikalsk virtuositet og et kærligt glimt i øjet. Uanset om det går ud over Lars Løkke, Liberal Alliance og deres formand, der suger tryllestøv op med næsen, eller når Enhedslistens tre cyklende kvinder tegner den moderniserede version af det pragmatiske støtteparti mens gammelkommunisten Frank (Aaen?) fortvivlet forsøger at holde til venstre. Regeringens arbejdsprogram bliver fremlagt af praktikanten fra Statsministeriet (Thomas Neergaard) med de skønneste fortalelser og freundian slips, og det er faktisk kun når MAGT i anden afdelings åbning parodierer Morten Messerschmidt (igen Neergaard), at satiren for en stund giver køb på sit kærlige element, og parodien og satiren bliver uforsonlig. Ham kan de virkelig ikke lide.
Det er efterhånden otte år siden, at MAGT første gang lavede et større show, og tog skridtet fra amatørkomikken til den professionelle scene. Der er godt nok sket ting og sager siden da. De seks medlemmer af gruppen; Mads Andersen, Thomas Neergaard, Steffen Jespersen, Jonas Stimose, Morten Munk og Christoffer Christensen, de to sidste primært, men ikke kun, musikere, har udviklet deres talenter voldsomt. For otte år siden kunne de primært synge de mest forrygende flerstemmige arrangementer og skrive spiddende vittige satiriske tekster. Siden er de blevet bedre og bedre performere, og de kan sagtens levere regulære revynumre uden at falde det mindste igennem. Mads Andersen er temmelig skøn som mellemleder i familievirksomheden – med tre ansatte fra tre til ti år, og en direktør, der styrer forretningen, og han er mildt sagt forrygende morsom som DSB-pendler, som undrer sig over alt det i denne verden, der kan lade sig gøre, undtagen at nå frem til tiden med DSB. Her kombineres musikaliteten, en formidabel sangstemme og en urkomisk tekst i en fuldendt symbiose.
Jonas Stimose, som man har bemærket har leveret flere og flere tekster til de traditionelle revyer, optræder som amerikansk dance antropolog, som causerer over dansemoves baseret på den danske folkesjæl. Sammen er Stimose og Andersen ubegribeligt morsomme som John Lemon og hans debile asiatiske hustru der fremfører den ultimative fredssang ”Imagine” i en absurd avantgarde-version til sidstnævntes ubetalelige sækkepibeakkompagnement.
Thomas Neergaard, der er præst på Fyn når han ikke optræder i MAGT, giver den blandt andet som imamen Ali, der finder et overraskende fælles fodslag med internet-racisten Kenneth (Jonas Stimose), med Pride-aktivistens (Steffen Jespersen) mellemkomst. Og han er øko-landmanden Jens Hansen, der har en lille overraskelse til sine lykkelige frilandsdyr, koen, grisen og kyllingen, der leverer en livsglad øko-rap.
AI Ling viser vej
Morten Munk og Christoffer Christensen spiller på utallige instrumenter og binder showet fornemt sammen rent musikalsk. Sammen fortæller de om det dansk-grønlandske forhold i et folkevisekvad, hvor både kongen og landsstyreformanden kommer til orde, igen i en sprudlende vittig tekst, og faktisk er det kun Steffen Jespersen, der som solist bliver ladt lidt i stikken, når han er dansk fodboldfan i showets eneste lovligt tyndbenede tekst. Heldigvis er det ikke solonumrene, der kendetegner MAGT, for det er først og fremmest et ensemble og et musikalsk-satirisk fællesskab, hvor alle bærer samme vægt.
I tidens ånd har MAGT naturligvis allieret sig med AI-botten Ling, en lille dukkefigur, der fra venstre side af scenen bidrager med finurlige pausebreakers, og som på opfordring hjælper MAGT-drengene med at lave et nummer om international politik set fra fugleperspektiv. Her tryner den store hane i hønsegården, Trump, de svagere europæiske høns, mens både en invasiv Gøg, Nethanyahukukkuk, og en stakkels grønlandsk pingvin (som Trump jo tror findes) blander sig i sketchen. Enden på det hele er, at den store, alvidende kinesiske leder nok skal klare ærterne og overtager magten i verden. Pointen er at man skal passe på med at tro på alt hvad ens AI fortæller en.
Slutnummeret følger det internationale spor; et forrygende musikalsk medley om det USA, der engang var vores ven. Country-rock-klassikeren ”Sweet Home Alabama” bliver her til ”Vi savner Obama”, og mens man undres over amerikanernes valg, så lever drømmen om en bedre fremtid.
Med meget få undtagelser sidder tekstniveauet lige i skabet. Det er en fornøjelse at opleve de seks medlemmer af MAGTs virtuose legen med ordets magt. Der findes ikke bedre politisk satire herhjemme end den MAGT leverer – især ikke nu, hvor Jonathan Spang er blevet sendt bort i unåde. Gruppen er vokset med opgaven fra show til show. Showet er også vokset. Nu med scenografi af Rikke Juellund og fantasifulde kostumer af Helene Billingsøe Martinsen. Som det var tilfældet tilbage i 2018 på annex-scenen til Teater-V i Valby, hvor jeg første gang stiftede bekendtskab med MAGT, er det teatermanden Pelle Koppel, der har instrueret, og med sit erfarne blik har luget ud i det (mest) studentikose og det (alt for) indforståede. Han så i den grad rigtigt, da han i sin tid ’så noget’ i MAGT.
Så længe, der er mennesker herhjemme og ude i den store verden, der misbruger den magt, der er blevet dem givet, vil der være brug for satirikere som MAGT. Og gudskelov lover de i slutnummeret at lave et show mere. Men først skal ”Magt for enhver pris” rundt i hele landet og det kan godt vise sig at blive et sandt triumftog.
——
”MAGT for enhver pris”. Tekst og idé: MAGT. Musik: MAGT, John Lennon, Yoko Ono, Harry McClintock, Paddy Ban O’Brian, Hans Ernst Krøyer, Adam Oehlenschläger, Don McLean, Brian Wilson, Chuck Berry, Jerry Lieber, Mike Stoller, Ed King, Ronnie van Zant, Gary Rossington, Bruce Springsteen, Billy Danoff, Taffy Nivert, John Denver, Bob Dylan, Niels Viggo Bentzon og Lester Flatt.
Instruktion: Pelle Koppel. Scenografi: Rikke Juellund. Koreograf: Leila Menia. Kostumer: Helene Billingsøe Martinsen. Lys: Anders Leth. Lyd: Mads Kinnerup.
Medvirkende: Mads Andersen, Christoffer Christensen, Steffen Jespersen, Morten Munk, Thomas Neergaard og Jonas Stimose.
Varighed: ca. 2 timer og 20 minutter (inkl. pause).
Promotor: Christoffer Olsen, All Things Live.
Spiller i Glassalen i Tivoli til 19. september, derefter Danmarksturné til 6. februar 2027.
Anmeldt 3. september (premiere).
Foto: Daniel Buchwald.
VIL DU HAVE MINE TEATERANMELDELSER DIREKTE I DIN MAILBOKS, NÅR DE UDKOMMER, SÅ SKRIV EN MAIL TIL MORTENBUCKHOJ@PM.ME, SÅ TILFØJER JEG DIG MAILINGLISTEN. DU KAN NATURLIGVIS TIL ENHVER TID AFMELDE DIG IGEN.
