For første gang spiller Københavns Shakespeare Kompagni en forestilling, der intet har med Shakespeare at gøre. Men er det nu også en god idé?
* * *
De seneste år har et lille københavnsk teaterkompagni, KSK, skabt produktioner af eller baseret på William Shakespeares værker. Det er der kommet en hel del godt teater ud af, på den lillebille scene Deer and Rabbits i en høj kælder lige ved Søerne i hjertet af København.
Forestillingen ”Negativt rum”, der åbner Københavns Shakespeare Kompagnis 2026-27-sæson, har dog intet med Shakespeare at gøre, og det er første gang dramatiker-instruktør-producent parret Sarah Dahl Hasselgren og Joseph Sherlock bevæger sig udenfor Shakespeare-sfæren.
Spørgsmålet er om det er en god idé. Én gang skal jo være den første, og man vender tilbage til Shakespeares univers senere i sæsonen. Men har ”Negativt rum” noget at byde på, som peger i retning af, at KSK kan uden den gamle mester som inspiration og forlæg?
Joseph Sherlock har skabt en fantastisk atelier-scenografi i det lille teaterrum. Staffelier, rod og masser af tegninger, skitser og malerier fylder scenen ud. Kunstneren, der holder til i denne hule laver sig en kop kaffe, tager sit grej frem, og sætter sig ordløst til staffeliet for at tegne et motiv af en kvinde i en skov. Kvinden, finder vi ud af hed ad vejen, er hans kæreste, den navnløse kriminalinspektør, som bogstaveligt talt ’fører ordet’ i hvad der er en monolog for to medvirkende.
Hun ankommer til atelieret. Udmattet og frustreret med afmægtigheden malet i ansigtets trætte furer. Henvendt delvist ud i rummet, delvist til kunstneren ved staffeliet, fortæller hun om jagten på en seriemorder i København. En galning, der har efterladt et manifest om at ville slå 1 procent af befolkningen ihjel.
Kunstneren forbliver tavs mens han med øvede hænder skaber sit billede. Som publikum kigger vi skiftevis på den talende kvinde og på den tegnende, tavse mand. Ligger der et svar i det han tegner? Eller i det hun siger? Det går langsomt op for os, at der er en grund til, at han ikke siger noget, og hvorfor kvinden, som ellers synes at have tjek på tingene, balancerer på randen af et sammenbrud.
Nordic noir og spoiler alert
Vi kender denne her kriminalinspektørtype fra utallige nordic noir-serier i tv. Den erfarne, dygtige politikvinde, der samtidig med at hun skal løse en kompliceret mordgåde, som forstyrres af den sensationslystne tabloidpresse, også skal tøjle en egen personlig smerte og sine indre dæmoner. Jeg har lige brugt et par aftener på at se den skotske serie ”The Dark” på DR – det er den samme type, kvinden her er.
Forestillingen har et twist, som dramatikerne gerne vil bevare hemmeligt. Men det er lidt vanskeligt helt at undgå at nævne det i en anmeldelse, så hvis I allerede har billetter til ”Negativt rum”, så skal I læse resten varsomt, eller springe det over, og vente med at læse videre til I har set forestillingen.
For kunstnermanden er død fra politikvinden. Er manden blevet et af seriemorderens ofre eller er han ’bare’ død fra hende af naturlige årsager. Det er måske det, der er gåden i Dahl Hasselgren og Sherlocks 65 minutter lange monolog. Hvad der desværre også fremstår som lidt af en gåde er, hvad parret egentlig vil med deres tekst og opsætningen.
For selvom der er noget meget fascinerende ved at følge et billedkunstnerisk værk blive skabt for øjnene af os af den tavse kunstner Thomas Knuth-Winterfeldt – som for øvrigt har skabt samtlige værker i scenografien – og selvom Christina Hildebrandt gestalter kvindens nagende sorg og dybe savn med stor autoritet og gribende nærvær, så flagrer den dybere mening som et flag i vinden.
Det er ikke sådan at teksten i sig selv er kryptisk og uforståelig. Det er den ikke. Den er faktisk meget nøgtern og naturalistisk. Men hvad er det dramatikerne vil fortælle med dette miks af kunst, krimi og kærlighed?
Hvor tv-krimierne i nordic noir-universet som regel ender med at kriminalinspektøren løser gåden, med de personlige ofre det må kræve undervejs, så forbliver kriminalhistorien her et uforløst postulat. Kunstneren maler det minde, der holder betjenten oven vande. Hun forlader atelieret til sidst. Er det for at skyde sig med tjenestepistolen eller har hun fundet et afgørende spor i sin hukommelses dyb til at løse mordmysteriet? Det svar forbliver svævende i den regntunge luft over Søerne udenfor.
Der er noget hudløst intimt over at sidde på de to umagelige bænkerækker og være helt oppe in your face på skuespillerne på Deer and Rabbits. Spillet er fortræffeligt, det samme er nerven og autenticiteten i Sarah Dahl Hesselgrens nærværende instruktion. Men hvem pokker er morderen?
——
”Negativt rum”. Tekst: Sarah Dahl Hasselgren & Joseph Sherlock.
Instruktion: Sarah Dahl Hasselgren. Scenografi: Joseph Sherlock.
Medvirkende: Christina Hildebrandt og Thomas Knuth-Winterfeldt.
Produceret af Københavns Shakespeare Kompagni.
Varighed: 1 time og 5 minutter.
Spiller på Deer and Rabbit til 19. september.
Anmeldt 2. september (premiere).
Foto: Joseph Sherlock.
VIL DU HAVE MINE TEATERANMELDELSER DIREKTE I DIN MAILBOKS, NÅR DE UDKOMMER, SÅ SKRIV EN MAIL TIL MORTENBUCKHOJ@PM.ME, SÅ TILFØJER JEG DIG MAILINGLISTEN. DU KAN NATURLIGVIS TIL ENHVER TID AFMELDE DIG IGEN.
