Den syvende Esbjerg Revy i byens smukke musikhus holder højt tempo og høj underholdningsværdi, med solister i topform og en dejligt gakket humor.
* * * * *
For syvende gang i alt, og for andet år i træk som vinterrevy, bydes der på revy i Musikhuset i Esbjerg, og lige som det var tilfældet sidste vinter, så er revyen et kærkomment lys i den mørke vinter. Med højt tempo, musikalsk overskud og smittende, skæv humor har revyen høj underholdningsværdi.
Trine Gadeberg har igen i år instrueret samtidig med at hun selv er på scenen, som eneste kvinde, og hun giver revyen både tempo og komisk twist. Løjerne er dejligt gakkede, og holdet synes at trives godt i den form. Preben Kristensen er sjældent set mere veloplagt, som både madglad boomer, der bare skal have sin plantebaserede mad serveret med rigtigt, rigtigt mange løg – og lidt bacon på toppen, og i en skøn disk sketch, der udvikler sig til et opgør med tidens woke-tendenser i kultur- og scenekunsten. Han leger elegant med når der synges boyband-slagere fra flere generationer, og er ubetalelig som den snobbede vinhandler, der må stå model til lidt af hvert, når Trine Gadeberg og Jan Svarrers provinsægtepar kommer på fransk visit. Preben Kristensen giver også revyen den lille tænkepause, den manglede i fjor, med en opdateret og Esbjergificeret udgave af visen ”Byens stolte søn”, som han også lavede i sommerens Hjørring revy, om hvordan verden måske ville have set ud, hvis Putin var født i Esbjerg i stedet for i Rusland.
Teit Samsøs musikalitet og sceniske charme får fuld gas i shownummeret ”Teit-fever”, som han lavede i Sønderborg i sommer, og som var med til at give ham prisen som ’årets talent’ ved Revyernes Revy sidste år. Han er desuden en særdeles kropslig Tarzan, og uhyre elegant sammen med Jan Svarrer i et fint musikalsk nummer, der hylder den afgåede dronning – Daisy, du gør os crazy og pynter på vors’ mønter, lyder det blandt andet i den vittige tekst, der også konkluderer: Daisy, monarkiets Messi!
Jan Svarrers solonummer, hvor han synger en sjofel duet med sig selv om en lille nissepige, der møder den slemme nisse-fucker, der lokker, er så fjollet at det er morsomt, men også lige en sjat for langt. Det er så ellers også undtagelsen, for det er en revy, der afvikles i et kvikt tempo, der næsten tangerer det hæsblæsende.
Selvfølgelig får vi et gensyn med Trine Gadebergs kultfigur, Pelle på fem og et halvt år. Han har været til drag queen show på liberateket, og er måske blevet lidt i tvivl om han nu er en dreng eller en pige. Mens han barnligt naivt gengiver sine forældres svadaer af ukvemsytringer om alverdens kønsidentiteter, bevarer han selv fornuften og har en ganske pragmatisk måde at definere sit køn på når det kommer til stykket. Pelle-figuren er set sjovere før, men den kan stadig noget. Gadeberg tager bestemt også stikkene hjem som præsten, der foretager en live-streamet Facebook-begravelse af Buller67, og som gamle Fru Poulsen, som har misforstået Sundhedsstyrelsens råd om alkoholindtagelse.
Alle de tre numre – og lidt flere til – har været opført andre steder i den forgangne sommers revyer, men de har vist deres værd, og fungerer også upåklageligt i Esbjerg, hvor de suppleres med nyt materiale. Det er en revy støvsuget for parodier, og satirisk bevæger den sig på et overordnet plan, hvor det mere handler om tendenser i tiden, end om tidens begivenheder. Fint nok.
Revyens bedste nummer er dog en satirisk sketch med det meget lokale islæt; brandingen af Esbjerg som kultur- og oplevelsesby. Her er Jan Svarrer i sit es som talforvirret udvalgsformand, Preben Kristensen er den yndigste strikkende kommunesekretær, Teit Samsø er anløben lokaljournalist fra Jydske Vestkysten og Trine Gadeberg raser, skælder og smælder som den vredeste borger i byen, der både vil have Hjerting jævnet med jorden, og Fanø omdannet til parkeringskælder. Gordon Kennedy dukker op på et videolink fra Las Palmas som bullshit-konsulent, og hæver tophonorar ved kasse 1.
Jens Frausing har både sørget for at revyen er nydeligt indpakket, og at skuespillerne er pænt klædt på og bevæger sig nogenlunde i takt i dansenumrene, og musikken er i de bedste hænder hos Peter Bom, der ud over klaveret formår at styre en del indspillede tracks. I det hele taget leges der med musikaliteten, så vi både får opera, musicalsang, boyband-pop og gamle travere. Det afsluttende 80’er medley savnede på premiereaftenen mærkeligt nok energi og overskud, men mon ikke den sidder lige i skabet allerede i aften?
Inden revyen serveres en endog meget velsmagende tre-retters menu i Musikhusets store foyer, den bør man ikke snyde sig selv for, men revyen kan godt stå alene. Esbjerg Revyen er så sjov, at vi for en stund glemmer at februar er årets kedeligste måned. Og det er lige præcis, hvad der er revyens mission.
—-
”Esbjerg Revyen 2024”. Tekst og musik: Jan Svarrer, Vase & Fuglsang, Rasmus Krogsgaard, Trine Gadeberg, Kasper Le Fevre, Lars Bisgaard & Rasmus Søndergaard, Preben Kristensen, Søren Anker Madsen, Henrik ’Baloo’ Andersen, Niels Hausgaard, Leif Fabricius og diverse.
Instruktion: Trine Gadeberg. Scenografi, koreografi & med-iscenesætter: Jens Frausing. Kapelmester og musikalske arrangementer: Peter Bom.
Medvirkende: Trine Gadeberg, Preben Kristensen, Jan Svarrer og Teit Samsø.
Spiller i Musikhuset Esbjerg til 24. februar.
Anmeldt 1. februar (premiere)
Foto: Red Star, Esbjerg Revyen.
