Ændringer på anmeldersitet! Jeg er trådt ud af Revyernes Revy juryen, og undlader samtidig at anmelde resten af sæsonens sommerrevyer. Få forklaringen her….
”Det stopper her!” Sådan lød udgangsreplikken fra formanden for Revydanmark, da han ringede mig op ti minutter efter at min anmeldelse af hans revy var blevet offentliggjort på mit site i begyndelsen af maj i år. Forud var fulgt en stærkt ophidset ordstrøm, kulminerende med et retorisk spørgsmål om hvordan jeg kunne være mig selv bekendt.
Det sker jo af og til, at teateranmeldelser afstedkommer vrede fra modtageren, og det er langt hen ad vejen også forståeligt. Al kunst handler om følelser, og når man har lagt hele sin sjæl i en forestilling igennem flere måneder, både som direktør, instruktør og skuespiller, så er det en helt naturlig reaktion at blive vred, hvis man bliver rakket ned af en anmelder.
Nu er der blot den lille pointe ved historien, at jeg dengang i maj ikke rakkede hverken ham eller hans revy ned. Jeg skrev en solid, velformuleret og velbegrundet 4-stjernet (på en skala fra 0-6) anmeldelse, hvor jeg helt overvejende var positiv og sluttede af med ordene: Man går fra Engen med en god revyoplevelse i bagagen, og glæder sig allerede til 10-års jubilæet til næste år.
Jeg var altså positiv, men ikke positiv nok. Da de andre anmeldelser tikkede ind lå de i øvrigt meget på samme niveau, der var et par stykker på 5 stjerner, og i hvert fald én på bare 3 stjerner, men stjerner siger ikke alt, og der var en udbredt enighed om at der var tale om sådan en god, gedigen forestilling over middel.
Hvorfor jeg lige skulle stå for, skyldes formentlig at min anmeldelse var den første, der kom ud, og for revydirektører er der mere end bare store følelser i spil; der er også i nogle tilfælde både hus og hjem på spil. Så jeg forstår godt, hvis der er nerver på, og at det kan give visse udfald. Så alt forladt.
Og så alligevel. For oplevelsen har siddet i mig lige siden, og har påvirket mine tanker de seneste uger. Det var mere intimiderende end jeg troede i første omgang. Kort tid efter blev jeg så ringet op af en anden revydirektør. Han var så vred og skuffet over at hans revy i sommeren 2024 havde fået meget middelmådige anmeldelser, at det havde naget ham lige siden. Nu var han i tvivl om hvorvidt han skulle invitere anmeldere til dette års revy. For jeg har jo ikke brug for jer, som han udtrykte det med baggrund i at 2025 revyen allerede inden premieren er mere eller mindre udsolgt.
Det endte med en invitation til at anmelde revyen, men det medførte så yderligere dilemmaer. For kan man overhovedet anmelde en forestilling uvildigt, når man på forhånd mere eller mindre direkte har fået at vide, at ’negative anmeldelser er uacceptable’?
En anden veletableret revy havde ikke plads til anmeldere udefra til deres premiere, og en anden hørte man intet fra, førend der tikkede en uofficiel besked ind om at revyen ikke ønskede at blive anmeldt. Siden kom der en officiel udmelding fra Revydanmark, der bekræftede dette. Vi var dog velkomne som Revyernes Revy jury. Men jeg selv hørte ikke et ord derfra før jeg – på opfordring – blev forsøgt kontaktet fem dage før premieren.
Lige pludselig stod jeg i en situation, som jeg følte at det var meget vanskeligt at navigere i; jeg har altid sat en ære i at møde op i teatret – til revyer, såvel som de mange andre forestillinger jeg anmelder – med en renvasket ’tavle’ og et helt åbent og positivt sind. Men jeg har måtte erkende, at det er svært at møde helt uhildet op, når man i bund og grund ikke føler at man er velkommen.
Det kunne jeg jo løse ved ikke at anmelde revyerne, og blot se dem som jurymedlem. Men det synes jeg heller ikke er en ideel løsning. For som jurymedlem skal man også være uhildet, det er faktisk helt vildt vigtigt. Og det kan jeg bare mærke at jeg ikke er lige nu.
Derfor har jeg trukket mig som jurymedlem til Revyernes Revy, og derfor har jeg besluttet at Tivoli Revyen er den sidste revy jeg ser som anmelder i resten af denne sommer. Jeg vil sikkert se nogle af revyerne af ren og skær interesse, for revyen står mit hjerte meget nær.
Personligt synes jeg at det er lidt af et skråplan, hvis revyerne fremover ikke ønsker at få deres forestillinger anmeldt af fagligt kvalificerede anmeldere, men i stedet overlader det til publikum og influencere uden samme indsigt, at strø om sig med ’stjerner’. Men det er naturligvis revyerne selv, der bestemmer hvem de inviterer, og hvordan de ønsker at markedsføre sig, det må man respektere.
Hvis tendensen fortsætter, så vil der dog inden længe ikke længere være professionelle anmeldere, for faget er også presset internt på de landsdækkende medier, og så vil formanden for Revydanmarks afskedssalut til mig for alvor blive sandhed.
For så stopper det her….
