Absurd samfundsdystopi er så mislykket, at det gør ondt helt ind i sjælen.
*
Tager de røven på os på teatret Sort/Hvid i Kødbyen?
Mener man forestillingen ”Nemo” alvorligt? Eller er det hele et nummer? Et nummer, der skal fortælle os et eller andet skjult budskab om fejlbarligheden i kulturstøtteordningerne.
Der er sekvenser i Jokum Rohdes tekst, hvor der tales om ’et teaterstykke, der er påtaget dårligt’, så der er hints om et metalag i stykket, men selv ikke når man forsøger at åbne sit sind, sine ører og sine øjne på vid gab, er det muligt at finde hverken hoved eller hale i Jokum Rohdes surrealistisk absurde tekst univers, som med udgangspunkt i historien om Kaptajn Nemo fra Jules Vernes ”En verdensomsejling under havet” angiveligt skal være et klaustrofobisk samtidsportræt om en verden i forfald og en mand på randen af opløsning.
Det med opløsningen, lykkes egentlig meget godt. For så snart de første ord bliver sagt i Christian Friedländers vildt flotte, og megabrede scenografi, der udnytter hele Sort/Hvids rustikke rum til fulde – i to forskellige versioner – så mærker man hvordan både forestillingen og de tre primære skuespillere simpelthen forvitrer for øjnene af publikum på de tre langstrakte stolerækker.
Absurdisme er en svær størrelse at håndtere. Selv Samuel Beckett kan jo fremstå som en parodisk pinsel, hvis det ikke spilles rigtigt. Og med al respekt i øvrigt, så er Jokum Rohde ikke ’en Beckett’, så langtfra endda. Og skuespillerne; Morten Burian, Patrick Baurichter og Nanna Finding Koppel, samt i mindre roller Jacobe Suissa og Andreas Graham, sejler rundt på havets bund i hvad der forekommer at være en desperat søgen efter en mening med det de laver. Morten Burian burde vide det, for han er også instruktør på forestillingen, men går selv forrest i rollen som Kaptajn Nemo med tåkrummende, højtråbende, prætentiøst overspil.
Nanna Finding Koppel tager tøjet af, tager det på igen og tager det så af igen i anden akt, og Burian løber også nøgen rundt i store dele af forestillingen, uden at man rigtigt forstår hvorfor. Mens Patrick Baurichter (for en gangs skyld) beholder nazi-uniformen på i rollen som kommissær Moreau.
Jacobe Suissa spiller smukt orgel i første akt, og synger nydeligt, men når hun skal sige replikker bliver det fuldkommen hjælpeløst, og Andreas Graham som halvnøgen ’Fredag’, der åbenbart også er Nemos elsker (?), bliver så sandelig også smidt ud på dybt vand uden redningskrans af nogen art.
Det hele er fordelt ud på to akter á hver en times varighed, som spilles i to forskellige rum, og jeg kan lige så godt sige det ærligt og som det er; hvis ikke jeg havde skulle skrive denne anmeldelse var jeg smuttet i pausen. Det blev ikke bedre efter pausen, nærmest tværtimod, så måske havde både jeg og produktionen været bedre tjent med at jeg var gået hjem.
Det kan undre at et begavet og knalddygtigt teatermenneske som Sort/Hvids kunstneriske leder Nathalie Mellbye ikke har ladet dette stykke vraggods af et scenekunstnerisk makværk gå igennem en eller anden form for kvalitetstjek inden det blev sat i produktion, og det er derfor jeg indleder denne anmeldelse med at spørge om de tager røven på os på Sort/Hvid. Er det ganske enkelt meningen at det skal være så skidt? Er det kunstværket i kunstværket, så at sige?
I givet fald er jeg røget i med begge ben; ”Nemo” er så mislykket, at det gør ondt helt ind i sjælen. Hvis man søger en forklaring, så arrangerer teatret en såkaldt Artist Talk med Jokum Rohde, Morten Burian, Christian Friedländer og Nathalie Mellbye inden forestillingen 22. maj.
—-
”Nemo” af Jokum Rohde.
Instruktion: Morten Burian. Scenografi og kostumer: Christian Friedländer. Lyddesigner: Jacobe Suissa. Lysdesign: Morten Kolbak. Koreografi & fysisk teater konsulent: Lykke Meyer.
Medvirkende: Morten Burian, Nanna Finding Koppel, Patrick Baurichter, Jacobe Suissa og Andreas Graham, samt skiftende performere.
Spiller på Teatret Sort/Hvid til 31. maj.
Anmeldt 3. maj (premiere)
Foto: Christian Friedländer
VIL DU HAVE MINE TEATER- OG REVYANMELDELSER DIREKTE I DIN MAILBOKS, NÅR DE UDKOMMER, SÅ SKRIV EN MAIL TIL MORTEN.BUCKHOEJ@GMAIL.COM, SÅ TILFØJER JEG DIG MAILINGLISTEN. DU KAN NATURLIGVIS TIL ENHVER TID AFMEDE DIG IGEN.
