BOGANMELDELSE: Der var engang en skuespiller, der hed Torben Pedersen. Nu har han skrevet sine erindringer.
* * * *
Der var engang en skuespiller, der hed Torben Pedersen.
Det er formentlig de færreste, der kan huske ham, for hans karriere var kort, og han blev aldrig til meget mere end et talent. Alligevel har han skrevet en erindringsbog om sit skuespillerliv – ”Mit livs drama – set fra kulissen” – der for en måneds tid siden udkom på Forfatterforlaget Attika.
Ganske overraskende er bogen faktisk ganske interessant, med sin meget ligefremme og ærlige beskrivelse af en kort karriere, med et par lige-ved-og-næsten gennembrud, som sluttede efter bare syv år i 1988. Det er bestemt ikke en erindringsbog, der tegner et glansbillede af den danske teater- og skuespillerbranche. Men det er heller ikke et bittert tilbageblik fyldt med undskyldninger for hvorfor det gik som det gik. For Torben Pedersen er for længst videre i sit liv, både privat og karrieremæssigt, og det er ifølge ham selv, gået ham godt i en helt anden branche – reklamebranchen – siden han for uigenkaldeligt sidste gang stod på en teaterscenen i Køge Revyen i sommeren 1988.
Den revy var, ifølge Torben Pedersen, endnu en konfliktfyldt produktion, fyldt med dårlig kemi mellem skuespillerne og forkerte valg truffet af instruktøren. Sådan var alt, alt for mange af de produktioner Torben Pedersen nåede at være med i, og det blev dog til en del i den korte karriere. Blandt andet var han med i Cirkusrevyens 50-års jubilæumsrevy i 1985 efter at have fået lidt af et revygennembrud i Rottefælden året forinden, og han spillede et par store roller blandt andet på det hedengangne morskabsteater, Amager-Scenen, på Jørgen Blaksted Turneen og på Caféteatret.
I bogen holder Torben Pedersen sig ikke tilbage for at udtrykke sin mening om hykleriet, rygklapperiet og kammerateriet i en teater-og skuespillerbranche, som dybest set skuffede ham allerede fra han var elev på Elevskolen på Odense Teater og frem til den endelige beslutning om at holde op mest legen var, nå ja, om ikke god, så da stadig tålelig. Køge Revyen blev den dråbe, der fik spilleglæden til at forsvinde. ”Det var både en smertefuld og befriende erkendelse. Jeg har dog aldrig fortrudt, at det blev sådan. Jeg ville simpelthen ikke mere,” skriver han om sin sidste optræden.
Og slutter af med lidt af en bredside til et betændt miljø: ”På det personlige plan var jeg også desillusioneret. Jeg havde ikke forestillet mig, at teaterbranchen var som den var. I min ungdoms naivitet havde jeg vel forventet, at teaterbranchen, som jo intellektuelt og åndeligt tager livtag med alt det interessante her i livet, ville fremstå mere følsomt, livsklogt og værdigt og mindre dogmatisk, klichéfyldt og fjollet ….. Jeg kunne simpelthen ikke lide lugten i bageriet”.
Kan vi bruge det til noget?
Torben Pedersen starter den mere end 430 sider lange fortælling med at beskrive sin barndom og opvækst, forholdet til sine forældre – der hen ad vejen bliver godt, men ikke altid var det – og sin bror, og om at være et ungt menneske i de eksperimentelle 70’ere. En ven, der spiller amatørteater og en amatørteaterproduktion, der står og har mistet sin hovedrolleindehaver, bliver startskuddet til en skuespillerkarriere. Han er så ung da han går til optagelsesprøve på Elevskolen, at han må lyve sig et år ældre. Han er lykkelig da han møder op til den første dag på uddannelsen i Odense, men føler sig allerede svigtet undervejs i uddannelsen, hvor Odense Teaters daværende chef, Waage Sandø, er den første af mange markante teaterpersonligheder, som Torben Pedersen råt for usødet klandrer for svigt, nepotisme, vankelmodig ledelse og dårligt kammeratskab.
Torben Pedersen er ikke bange for at nævne dem ved navn; Jan Hertz, Lisbet Dahl, Hans Rosenqvist, Morten Grunwald, Jens Okking og mange flere. Han anerkender de flestes talent, men ikke deres personligheder, og da slet ikke under pres. Det er tydeligt at Torben Pedersen som ung var en selvbevidst ung mand, som man nemt kunne slå sig på. Det var også det omdømme, han fik i branchen. Ofte spredt bag om ryggen på ham, og formentlig både uretmæssigt og velbegrundet på én gang. Jeg husker ham personligt kun fra et par roller, ikke som person. Men jeg kan godt erindre en del af beskrivelserne i bogen.
”Mit livs drama – set fra kulissen” gennemgår alle de produktioner Torben Pedersen medvirkede i, og de fleste var altså konfliktfyldte. Han skriver om fejlcastede skuespillere, uforberedte instruktører og elendige teaterchefer – og et par stykker, der faktisk får ros og anerkendelse. Det er nok meget typisk for skuespillerbiografier – åbenbart uagtet at skuespillerkarrieren sluttede for næsten 40 år siden – at de ikke sætter deres eget lys under en skæppe. Således heller ikke her, hvor Torben Pedersen deler flittigt ud af rosende ord fra anmeldelser, og hvor der sjældent gribes i egen barm; det er som oftest de andres skyld, når noget går galt. Og galt går det så næsten hele tiden. Postulaterne i bogen står uimodsagt og så kan man jo vælge om man vil tage dem for pålydende, eller ej. Spørgsmålet er om vi kan bruge en bog som denne til noget.
Men alt andet lige så er den velfortalt, og den giver et markant anderledes kig ind bag kulisserne end hvad man normalt støder på aktive skuespilleres biografier. Alene det er faktisk interessant. At der så bliver fyldt lige i overkanten af politiske betragtninger oveni er en anden sag. De har reelt set ingen relevans for store dele af historien, bortset måske fra en meget underholdende beskrivelse af en studietur til Polen i Elevskoletiden, og et par oplevelser med 1970’ernes politiske gruppeteater.
Efter syv år fik Torben Pedersen nok af teaterbranchen, eller måske var det teaterbranchen, der fik nok af ham. I hvert fald skiltes deres veje. Og det var nok det bedste for begge parter. Torben Pedersen fik et godt liv i reklamebranchen – hvor det i øvrigt er mit indtryk, at der er mindst lige så meget nepotisme, falskhed og rygklapperi som hos skuespillerne – og dansk teater har vel dybest set ikke savnet Torben Pedersen, selvom han så afgjort havde et talent. Hans bog er velskrevet, men desværre plaget af nogle ærgerlige fejl i stavemåder af navne, som man ser alt for ofte, når korrekturen bliver for lemfældig. Indholdsmæssigt lægger den ikke fingrene imellem, og der er et par håndfulde teaterfolk, som man nok ikke skal købe bogen til som julegave. Er man teaternørd og biografi-samler, så skal den derimod på ønskelisten.
—–
”Mit livs drama – set fra kulissen” Af Torben Pedersen. 434 sider. Kr. 299,95. Forfatterforlaget Attika.
VIL DU HAVE MINE TEATER- OG REVYANMELDELSER DIREKTE I DIN MAILBOKS, NÅR DE UDKOMMER, SÅ SKRIV EN MAIL TIL MORTEN.BUCKHOEJ@GMAIL.COM, SÅ TILFØJER JEG DIG MAILINGLISTEN. DU KAN NATURLIGVIS TIL ENHVER TID AFMEDE DIG IGEN.
