Ny popmusical med elementer af fantasy og magi tager ungdommen alvorligt.
* * * * *
Tre musicals på tre dage.
Det er virkeligheden for en københavnsk teateranmelder i denne uge. Til gengæld kan de tre musicals næsten ikke være mere forskellige. Fra feel-good hygge over støvet Broadway til danske unge hverdag anno 2026 med et pikant element af fantasy og reel heksemagi.
Popstjernerne Rasmus Seebach og Ankerstjerne, sammen med den lidt mere tilbagetrukne Andreas Sommer, forsøgte sig forrige år udi i musicalgenren med ”Askepot”, hvilket de for mange gjorde overraskende godt. De har så taget tråden op, og skabt ungdomsmusicalen ”Olivia og skyggedansernes hemmelighed” til Østre Gasværk Teater, denne gang i samarbejde med en af Danmarks mest erfarne manuskriptforfattere, Adam Price. Popsnedkerne viser sig at slippe bedre fra det end manuskriptforfatteren, mere om det senere, og resultatet er blevet en spektakulært flot fantasy-musical, der udmærker sig ved at tage ungdommen alvorligt. Både dem på scenen. Og dem i salen.
For nok er det stereotyper, der mødes på Køge Gymnasium, hvor 17-årige Olivia flytter til begyndelsen af 3. G. Men det er let genkendelige arketyper, der aldrig bliver til glat og overfladisk karikatur. Olivia flytter til Køge fordi hendes singlefar har fået den mærkelige idé at komme væk fra det gamle hus i København, hvor ånden efter den afdøde mor synes at hvile lige lovlig tungt. Moderen (Kirstine Emilie Moses-Jacobsen), der optræder som syngende hologram svævende frit på scenen, havde nogle særlige evner. Dem har Olivia arvet, men de skal helst holdes nede og skjult.
I Køge falder Olivia straks i hak med gymnasiets unge; den lækre fyr Gabriel (Oscar Stahlfest), hans lidt jaloux kæreste Freja (Sophia Ahlm Bircow), og ikke mindst klassens outsidere, Benjamin, der lider af ceparel parese (Lui Trampedach Mortensen) og Mathilde, der er goth og queer (Nanna Rossen). Hun møder også skolens historielærer og præst, som ud over at være mor til Gabriel også bliver kæreste med faderen, og viser sig at være den ondeste heks og forestillingens skurk.
Musikken er ung, up-beat pop, tilsat rap og med en markant og genkendelig Seebach og Ankerstjerne-sound. Men den er originalt skrevet til netop denne musical, lige på nær signatursangen ”Olivia”, som i et par år har været et stort Seebach-hit. Sangene og handlingsforløbet går derfor fint i takt, og sangene bygger på og er medfortællende. I modsætning til jukebox-musicalens påklistrede forsøg på at kitte handling og sang sammen. Der er både de patosfulde soloer, de buldrende ensemblenumre og en god portion humor, bedst leveret i sangen om Køge, Jeg vil hell’re dø end flyt’ til Kø’.
Køge var centrum for Christian IV’s berygtede hekseprocesser i 1600-tallet, og skolens præst og historielærer synes mere end almindeligt besat af at legitimere fortidens hekseafbrændinger, samtidig opdager Olivia sine egne særlige evner, og nu ved vi jo godt hvor pilen peger hen. At den lækre Gabriel, der er præstens søn, også har de samme evner signalerer først en spirende ung romance, men viser sig hurtigt at være noget helt andet.
For mange løse ender
I en sprudlende flot første akt, der slutter med de to unge svævende frit oppe under Gasværkets imposante kuppel fungerer både historien og persontegningen tæt på optimalt. Men efter pausen er det som om manuskriptforfatteren får skrevet sig ud i nogle hjørner, hvorfra det bliver svært at komme tilbage på sporet. En kras kritik af diagnosesystemet, og de sociale myndigheders behandling af unge, der har det svært, der flettes sammen med 1600-tallets hekseprocesser synes lige tænkt nok. Og hen ad vejen får Adam Prices manuskript vævet lidt flere tråde end det lykkes at binde sammen. Den sidste halve time flagrer det hele derfor lige lovlig diffust rundt i scenerummet, og som det har været tilfældet et par gange tidligere på Østre Gasværk, så tager luftakrobatikken overhånd og bliver til et se hvor dygtige vi er og se alt hvad vi kan! Men vi har set det. Og vi ved det godt.
Alligevel og på trods af sine åbenlyse mangler, bliver ”Olivia og skyggedansernes hemmelighed” en succes. Det skyldes i høj grad musikken og sangene, og i ikke mindre høj grad det primært unge, endnu uprøvede, men overordentligt talentfulde cast.
Amanda Frederikke Traun, netop udklækket fra Scenekunstskolen i Fredericia, er intet mindre end et fund i titelrollen. Stærk i sin karakter, velsyngende og helt perfekt castet. Hende kan man kun glæde sig til at se i andre sammenhænge for der synes at være en masse talent i hende. Lige så vellykket er castingen af mere erfarne Nanna Rossen som queer-veninden Mathilde. Her er også et komisk spor, som hun løser vældig godt. Lue Trampedach Mortensen er aldeles charmerende som den kejtede, handicappede ven, der drømmer søde drømme om den – måske ikke så – uopnåelige Olivia, og som skolens lækre par er Oscar Stahlfest og Sophia Ahlm Bircow aldeles glimrende.
Mathias Flint spiller Olivias far som en pjok af en mand, og er både smukt syngende i balladen Hvor hun dog ligner dig, og elementært morsom, når han styrter befippet rundt på vej til sin første date siden konens død. Maria Lucia Heiberg Rosenberg synger jo som vi ved, som en drøm, når hun får lov at udfolde hele registret i Brug for en som mig, til gengæld bliver hendes ’den onde heks’ -portræt alt for endimensionelt og i perioder decideret overspillet.
Det er Benjamin La Cour, der har skabt den fleksible Gymnasieaula-scenografi med bevægelige podier, og som benytter hele kuppelrummet til at projicere os rundt på gymnasiet og ud på den uhyggelige kirkegård, og på hospitalet, klinikken og hjemme hos Olivia. Der er en imponerende detaljerigdom i såvel La Cours scenografi, som i Thomas Agerholms instruktion, hvor hvert en meter af den store, brede scene tages i brug. Koreografien står knivskarpt i Nellie Bethel Raineys autentiske ungdommelige moves, som ensemblet udfører med højspændt energi og sprudlende danseglæde.
Østre Gasværk har hentet eksperter ind fra udlandet til at skabe magien på scenen, illusionisten John Bulleid har for eksempel lavet magi til Harry Potter-musicalen i London, og får også her bolde og koste til at flyve rundt på magisk vis. Aerial designer Sita Bhuller Otto kommer med erfaring fra Cirque de Soleil. Hendes flyvende akrobatiske magi er afgjort imponerende, men er også set før i både ”The Wall” og ”De vilde kaniner” og bliver som nævnt igen en kende overgjort.
Olivia helbredes på magisk vis efter et dramatisk styrt, men heldigvis forfalder hverken Adam Price eller instruktør Thomas Agerholm til den lette løsning og til at skabe andre mirakler. Vennen Benjamin er stadig handicappet, og veninden Mathilde finder kærligheden, men ikke lige den, vi troede, når det hele er slut. Hvad der sker med den onde præst og hendes søn forbliver lidt et mysterium, men Olivia og hendes far bliver genforenet. Kan de virkelig lægge et så stort forældresvigt bag sig så hurtigt? Ja, i en fantasymusical kan alt ske. Og måske er der tilmed lagt op til en toer?
Min unge ledsager, der selv går i 2. G, sagde god for ungdomsportrætterne, og var i det hele taget tilfreds med at forestillingen tager hendes generation alvorligt. Intentionen med ”Olivia og skyggedansernes hemmelighed” er at se handlingsforløbet fra ungdommens synsvinkel, uden at de ældre generationer føler sig sat udenfor. Det var vi enige om lykkes i udpræget grad.
Der er huller i osten, helt bestemt. Men ”Olivia og skyggedansernes hemmelighed” har en magi, en energi og en originalitet, som adskiller den markant til den positive side i forhold til byens andre aktuelle musicaltilbud.
——
”Olivia og skyggedansernes hemmelighed”. Original idé og komponist: Rasmus Seebach og Ankerstjerne. Manuskript: Adam Price. Komponist og musikalsk producent: Andreas Sommer.
Iscenesættelse: Thomas Agerholm. Scenografi: Benjamin La Cour. Koreografi: Nellie Bethel Rainey. Kostumedesign: Line Bech. Lysdesign: Ulrik Gad. Lyddesign: Tim Høyer. Aerial designer: Sita Bhuller Otto. Illusionist: John Bulleid. Kapelmester: Martin Konge.
Medvirkende: Amanda Frederikke Traun, Nanna Rossen, Lui Trampedach Mortensen, Maria Lucia Heiberg Rosenberg, Mathias Flint, Sophia Ahlm Bircow, Oscar Stahlfest, Kirstine Emilie Moses-Jacobsen, Mary Jean Moore, Nicoline Markvard Hansen, Kirstine Rosenkilde, Vito Borggild Gram, Magnus Bruno, Frederikke Lønberg, Christian Lund, Trille Luna Dalgarrd Pedersen, Carmen Baron, Lukas Wilson, Nadja Cheblaoui, Malik Asidah With, Helene Minna Joyce Brink og Helene Høier.
Varighed: ca. 2 timer og 40 minutter. (inkl. pause)
Spiller på Østre Gasværk Teater til 15. november.
Anmeldt 18. september (premiere).
Foto: Emilia Therese.
VIL DU HAVE MINE TEATERANMELDELSER DIREKTE I DIN MAILBOKS, NÅR DE UDKOMMER, SÅ SKRIV EN MAIL TIL MORTENBUCKHOJ@PM.ME, SÅ TILFØJER JEG DIG MAILINGLISTEN. DU KAN NATURLIGVIS TIL ENHVER TID AFMELDE DIG IGEN.
