Aktivisme er én ting. Teater er noget ganske andet. Som aktivisme har ”Meet yourself as a colonizer” muligvis nogle kvaliteter, som teater har den det ikke.
* *
Man kan anmelde teater. Nogle vil være enige med én, andre vil være dybt uenige. Sådan er det.
Men man kan vel ikke anmelde aktivisme. Aktivisme er det det er nu engang er. Og om er enig eller uenig har ikke noget med kvaliteten af aktivismen at gøre, men derimod om en politisk holdning.
”Meet yourself as a colonizer”, der åbner sæsonen på Blaagaard Teater på Nørrebro, er meget lidt teater. Fire maskerede mænd (m/k) er ved at rigge en speedbåd til i en garage i Nuuk. De er danskere kolonialister, og har en masse fordomme om Grønland, og gør sig i løbet af forestillingen en række opdagelser om Grønland – 70 for at være helt præcis; en for hvert minut forestillingen varer.
De siger ikke noget, men en stemme taler til os fra en videoskærm, hvor en Action Man af den slags vi drenge (og nogle piger) legede med i 70’erne spiller rollen som den danske kolonialist, der kommer til Grønland. Han spiller også senere alt fra Hans Egede over Knud Rasmussen til Rigmor Gertsen, Mette Frederiksen og Trump senior og junior m.fl.
Ind i mellem dukker mixed-race aktivisten Carmina Guldmann op ude blandt publikum, og læser op af nogle talesedler om sine egne oplevelser som halvt grønlandsk, halvt dansk, og strør om sig med faktuelle data og skiftende postulater.
Dræbende kedsommeligt
Det er svært at være uenig med Carmina Guldmann i at Danmark engang har været en fæl kolonimagt i Grønland, og at Danmark måske stadig er det, selv om man officielt ønsker noget andet. Den aktuelle sag om tvangsopsætning af spiraler på unge, grønlandske kvinder er jo et godt eksempel. Det samme er sagen om ’eksperimentbørnene’. Man kan så måske godt sætte spørgsmålstegn ved om det er kolonialisme at betvivle at det grønlandske samfund havde kunnet klare sig uden Danmark – eller en anden magt, for den sags skyld. Men det er ikke det, det handler om denne aften. Her er præmissen klar: Grønland er blevet, og bliver det stadig, koloniseret og undertrykt af Danmark.
Det kunne der godt være kommet en teaterforestilling ud af. Et dramatisk, scenekunstnerisk værk. Men det er ikke det performancegruppe Persona Non Grata præsenterer her. De har fået overtalt Blaagaard Teater til at stille en platform til rådighed for et aktivistisk opråb. Men teater er det ikke, og den smule teater, der er i det, er mildest talt ikke særlig vellykket.
Havde Carmina Guldmann så bare i det mindst gjort sig den ulejlighed at lære sine ’statements’ udenad i stedet for at læse dem op. Eller havde man lagt nogle af speakens 70 ’opdagelser’ i munden på performerne i værkstedet i stedet for at de skal forsøge at mime til oplæsningerne, så havde det måske haft en effekt. Nu er det i stedet bare dræbende kedsommeligt.
At det er dyb alvor og hjerteblod for Carmina Guldmann, hvis stemme er lige ved at knække over til sidst, er jeg slet ikke i tvivl om. Hendes – og andre grønlænderes – sag skal og bør man respektere. Som aktivistisk manifest har ”Meet yourself as a colonizer” – hvorfor i øvrigt en engelsk titel til en forestilling på dansk? – har muligvis nogle kvaliteter. Som teater har den det desværre ikke.
Scenografien er flot, lydbilledet intenst. Ideen med Action Man på video er ganske godt udført, og der er enkelte steder i den ellers meget opremsende tekst, hvor der ligefrem sniger sig lidt humor ind i alvoren. Men ellers er ”Meet yourself as a colonizer” nærmest blottet for dramaturgi og fremstår som et ensidigt og uimodsagt debatindlæg.
Hvis du gerne vil bekræftes i dit syn på Danmarks overgreb på Kalaallit Nunaat (det betyder grønlændernes land) så opføres ”Meet yourself as a colonizer” frem til 30. september. Det varer 70 minutter, men føles næsten som 305 år.
——
”Meet yourself as a colonizer”. Skabt af Persona Non Grata og moltamole.
Fotograf: Jasco Bobar. Assistent i præproduktion: Astrid Gade.
Medvirkende: Carmina Guldmann, Astrid Lindhardt Iversen, Mai Katsume, Mathilde Hyttel, Eliza Bozek, Siri Paulsen, Astrid Gade og Mathias Sauer.
Co-produktion mellem performancegruppen Persona Non Grata og Blaagaard Teater.
Varighed: 70 minutter.
Spiller på Blaagaard Teater til 30. september.
Anmeldt 9. september (premiere).
Foto: Jasco Bobar
VIL DU HAVE MINE TEATERANMELDELSER DIREKTE I DIN MAILBOKS, NÅR DE UDKOMMER, SÅ SKRIV EN MAIL TIL MORTENBUCKHOJ@PM.ME, SÅ TILFØJER JEG DIG MAILINGLISTEN. DU KAN NATURLIGVIS TIL ENHVER TID AFMELDE DIG IGEN.
